Forslag i folketingsåret 2021-2022: Religionsfriheden er under pres i Danmark, selv om der er sket forbedringer

I folketingsåret 2021-2022 er der fremsat fem lovforslag og fire beslutningsforslag, som på forskellig vis berører religionsfriheden eller andre forhold for danske trossamfund. Nogle af de vedtagne forslag har styrket religionsfriheden, mens den er blevet begrænset af andre forslag.

Begrænsninger af religionsfriheden

Et flertal i Folketinget vedtog i april et lovforslag, som gjorde en af ”imam-pakkens” begrænsninger af religionsfriheden permanent. Det drejer sig om bestemmelsen i straffeloven, der kriminaliserer udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger, herunder voldtægt, bigami, terror og drab, som led i religiøs oplæring. Bestemmelsen begrænser både religionsfriheden og ytringsfriheden, og den er blevet kritiseret af bl.a. Institut for Menneskerettigheder og flere kirkelige organisationer.

I slutningen af 2021 ændrede et flertal i Folketinget indfødsretsloven, herunder reglerne om at give håndtryk ved grundlovsceremonien. Her skal nye statsborgere give hånd til en repræsentant fra kommunen, og ændringen betyder, at det fremover altid er borgmesteren/rådmanden, der skal give håndtryk til nye statsborgere. Institut for Menneskerettigheder kritiserer i beretning for 2021 ændringen, fordi det ”afskærer muligheden for, at personer, der ønsker det, kan give hånd til en person af et bestemt køn”.

Der er i folketingsåret 2021-2022 vedtaget to lovforslag om meddelelse af indfødsret, hvorved omkring 3.500 udlændinge har fået dansk statsborgerskab. Under behandlingen af lovforslagene stillede Marie Krarup – først som repræsentant for Dansk Folkeparti og i anden omgang som løsgænger – to ændringsforslag om, at ansøgere fra en række lande i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet (MENAPT-landene) skulle pilles ud af forslaget. Marie Krarup begrundede ændringsforslagene med, at det vil ”bidrage til en yderligere islamisering af Danmark” at give personer fra islamiske lande dansk statsborgerskab. Forslagene blev støttet af DF, Nye Borgerlige og tidligere folketingsmedlemmer fra DF, mens de øvrige partier stemte imod.

Fremskridt for religionsfriheden

Et flertal i Folketinget har besluttet, at der skal udarbejdes en handlingsplan mod racisme, blandt andet med henblik på at bekæmpe hadforbrydelser. I 2020 udgjorde religiøst motiverede hadforbrydelser 31 % af de registrerede hadforbrydelser. De fleste religiøst motiverede hadforbrydelser er rettet mod muslimer. Billedet er fra den muslimske gravplads i Brøndby, hvor der i 2015 blev begået hærværk mod flere gravsteder. (Foto: Bent Dahl Jensen)

I efteråret 2021 vedtog et bredt flertal i Folketingets Retsudvalg, at det skal tydeliggøres, at der i den eksisterende lovgivning er mulighed for at dømme for en hadforbrydelse, selv om det ikke er det eneste motiv. Det skete i forbindelse med behandlingen af et borgerforslag om at fremme minoriteters retssikkerhed ved hadforbrydelser.

I 2020 registrerede Rigspolitiet i alt 635 hadforbrydelser. 57 % af dem var racistisk motiverede, 31 % var religiøst motiverede og 12 % var motiveret af offerets seksuelle orientering.

Flertallet bag tydeliggørelse af muligheden for at dømme for en hadforbrydelse, uanset om det helt eller delvist er motivet, forventer, at der fremover i flere sager vil ske tiltalerejsning og domsfældelse for hadforbrydelser.

Regeringen har i 2022 indgået en aftale med partierne bag finansloven om, at der skal udarbejdes en handlingsplan mod racisme, og den har lanceret en handlingsplan med 15 initiativer, der skal bekæmpe antisemitisme.

Nedenfor omtales de lov- og beslutningsforslag, der vedrører religionsfriheden og andre forhold for trossamfund – herunder hvordan partierne har stemt om de enkelte forslag.

Lovforslag i folketingsåret 2021-2022

L 42 B Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og ophævelse af lov om indfødsretsprøven af 2015

Lovforslaget var oprindeligt en del af L 42, der blev fremsat af udlændinge- og integrationsministeren den 7. oktober 2021.

Resumé af lovforslaget: Lovforslaget indebærer flere ændringer i lovgivningen om dansk indfødsret, herunder at der skal tilføjes fem ekstra spørgsmål om danske værdier i indfødsretsprøven, og reglerne om at give håndtryk ved grundlovsceremonien ændres, således at det altid er borgmesteren/rådmanden, der skal give håndtrykket til den nye statsborger.

1. behandling af lovforslag L 42: Lovforslaget var til 1. behandling i folketingssalen den 12. oktober 2021, hvorefter det blev behandlet i Indfødsretsudvalget.

2. behandling af lovforslag L 42: Lovforslaget var til 2. behandling i folketingssalen den 9. november 2021.

3. behandling og afstemning om lovforslag L 42B: Lovforslag L 42B var til 3. behandling i folketingssalen den 11. november 2021. Her blev forslaget vedtaget med 69 stemmer for og 29 stemmer imod. For stemte Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og løsgængeren Naser Khader. Imod stemte SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne og Alternativet. Ingen stemte hverken for eller imod.

Læs lovforslag L 42.
Læs debatten ved 1. behandlingen af lovforslag L 42.
Læs om 2. behandlingen af lovforslag L 42.
Læs lovforslag L 42B.
Læs om 3. behandlingen og afstemningen om lovforslag L 42B.
Indeks over Folketingets behandling af lovforslag L 42B.
Indeks over Folketingets behandling af lovforslag L 42.

L 50 Forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken

Lovforslaget blev fremsat af kirkeministen den 13. oktober 2021.

Resumé af lovforslaget: Lovforslaget indebærer, at revisionen af lov om trossamfund uden for folkekirken udskydes til 2022-2023. Trossamfundsloven indeholder en revisionsbestemmelse om, at kirkeministeren i folketingsåret 2021-2022 fremsætter forslag om revision af loven med henblik på at sikre, at der efter nogle år tages stilling til, om loven virker efter hensigten. På grund af covid-19-situationen i Danmark i 2020-2021 er der imidlertid endnu ikke etableret et erfaringsgrundlag i det omfang, som var forudset ved lovens fastlæggelse. I forbindelse med revisionen ønsker Kirkeministeriet desuden en inddragende proces, herunder ved møder med trossamfund m.fl., hvilket covid-19-situationen også har vanskeliggjort.

1. behandling af forslaget: Lovforslaget var til 1. behandling i folketingssalen den 28. oktober 2021, hvorefter det blev behandlet i Kirkeudvalget.

2. behandling af forslaget: Lovforslaget var til 2. behandling i folketingssalen den 2. december 2021.

3. behandling og afstemning om forslaget: Lovforslaget var til 3. behandling i folketingssalen den 9. december 2021. Her blev forslaget vedtaget med 96 stemmer for og 2 stemmer imod. For stemte Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og det færøske parti Sambandsflokkurin. Imod stemte Nye Borgerlige. Ingen stemte hverken for eller imod.

Læs lovforslaget.
Læs debatten ved 1. behandlingen af lovforslaget.
Læs om 2. behandlingen af lovforslaget.
Læs om 3. behandlingen og afstemningen om lovforslaget.
Indeks over Folketingets behandling af lovforslaget.

L 56 Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

Lovforslaget blev fremsat af udlændinge- og integrationsministeren den 28. oktober 2021.

Resumé af lovforslaget: Forslaget indeholder navne på omkring 2.100 personer, som med lovforslagets vedtagelse bliver meddelt dansk indfødsret, hvilket betyder, at de får dansk statsborgerskab. Dette vedrører i sig selv ikke spørgsmålet om religionsfrihed, men Dansk Folkeparti stillede under behandlingen af lovforslaget et ændringsforslag om, at personer fra Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet (de såkaldte MENAPT-lande) samt statsløse skulle fjernes fra lovforslaget, og partiet skriver i betænkningen: ”Hvis DF’s ændringsforslag ikke vedtages, således at ansøgere fra MENAPT-lande udtages af lovforslaget, vil DF være nødsaget til at stemme nej til lovforslaget ved 3. behandling, eftersom loven i uændret udgave vil bidrage til en yderligere islamisering af Danmark. DF ønsker at stoppe islamiseringen af Danmark.” Dette ændringsforslag ville – hvis det var blevet vedtaget – have medført en begrænsning af religionsfriheden. DF’s ændringsforslag blev forkastet med 11 stemmer (DF og Nye Borgerlige) mod 91 (de øvrige partier).  

1. behandling af forslaget: Lovforslaget var til 1. behandling i folketingssalen den 9. november 2021, hvorefter det blev behandlet i Indfødsretsudvalget.

2. behandling af forslaget: Lovforslaget var til 2. behandling i folketingssalen den 16. december 2021.

3. behandling og afstemning om forslaget: Lovforslaget var til 3. behandling i folketingssalen den 21. december 2021. Her blev det vedtaget med 78 stemmer for og 13 stemmer imod. For stemte Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance, Frie Grønne og Alternativet. Imod stemte Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. 7 (Det Konservative Folkeparti) stemte hverken for eller imod.

Læs lovforslaget.
Læs debatten ved 1. behandlingen af lovforslaget.
Læs om 2. behandlingen af lovforslaget.
Læs om 3. behandlingen og afstemningen om lovforslaget.
Indeks over Folketingets behandling af lovforslaget.

L 125 Forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven

Lovforslaget blev fremsat af justitsministeren den 9. februar 2022.

Resumé af lovforslaget: Lovforslaget indebærer, bestemmelsen i straffelovens § 136, stk. 3, fra 2016, der kriminaliserer udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger, herunder voldtægt, bigami, terror og drab, som led i religiøs oplæring, bliver gjort permanent.
1. behandling af forslaget: Lovforslaget var til 1. behandling i folketingssalen den 1. marts 2022, hvorefter det blev behandlet i Retsudvalget.

2. behandling af forslaget: Lovforslaget var til 2. behandling i folketingssalen den 19. april 2022.

3. behandling og afstemning om forslaget: Lovforslaget var til 3. behandling i folketingssalen den 21. april 2022, hvor det vedtaget med 90 stemmer for og 17 stemmer imod. For stemte Socialdemokratiet, Venstre, SF, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance samt løsgængerne Karina Adsbøl, Lise Bech og Marie Krarup. Imod stemte Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne og Alternativet. Ingen stemte hverken for eller imod.

Læs lovforslaget.
Læs debatten ved 1. behandlingen af lovforslaget.
Læs om 2. behandlingen af lovforslaget.
Læs om 3. behandlingen og afstemningen om lovforslaget.
Indeks over Folketingets behandling af lovforslaget.
Læs mere om lovforslaget

L 190 Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

Lovforslaget blev fremsat af udlændinge- og integrationsministeren den 28. april 2022.

Resumé af lovforslaget: Forslaget indeholder navne på knap 1.400 personer, som med lovforslagets vedtagelse bliver meddelt dansk indfødsret, hvilket betyder, at de får dansk statsborgerskab. Dette vedrører i sig selv ikke spørgsmålet om religionsfrihed, men løsgængeren Marie Krarup stillede under behandlingen et ændringsforslag om, at personer fra Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet (de såkaldte MENAPT-lande) samt statsløse skulle fjernes fra lovforslaget og behandles i et særskilt lovforslag. Det fremgår af betænkningen, at Marie Krarup ”ønsker at behandle tildeling af statsborgerskaber til personer fra islamiske lande i særskilt proces, da Marie Krarup ikke ønsker en islamisering af Danmark, men et loft over antallet af personer fra disse lande.” Dette ændringsforslag ville – hvis det var blevet vedtaget – have medført en begrænsning af religionsfriheden. Marie Krarups ændringsforslag fik opbakning fra Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige samt løsgængerne Bent Bøgsted, Lise Bech og Marie Krarup, mens det blev afvist af de øvrige partier. 

1. behandling af forslaget: Lovforslaget var til 1. behandling i folketingssalen den 5. maj 20212, hvorefter det blev behandlet i Indfødsretsudvalget.

2. behandling af forslaget: Lovforslaget var til 2. behandling i folketingssalen den 2. juni 2022.

3. behandling og afstemning om forslaget: Lovforslaget var til 3. behandling i folketingssalen den 8. juni 2022. Her blev det vedtaget med 81 stemmer for og 12 stemmer imod. For stemte Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne samt løsgængerne Orla Østerby og Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Imod stemte Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige samt løsgængerne Bent Bøgsted, Hans Kristian Skibby, Karina Adsbøl og Naser Khader. Ingen stemte hverken for eller imod.

Læs lovforslaget.
Læs debatten ved 1. behandlingen af lovforslaget.
Læs om 2. behandlingen af lovforslaget.
Læs om 3. behandlingen og afstemningen om lovforslaget.
Indeks over Folketingets behandling af lovforslaget.

Beslutningsforslag i folketingsåret 2021-2022

B 2 Forslag til folketingsbeslutning om at opdatere skolesikkerhedsberedskabsplanerne og udarbejde læringsforløb om Muhammedkrisen til brug i undervisningen i folkeskolen

Beslutningsforslaget blev fremsat af Nye Borgerlige, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance den 6. oktober 2021.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen at sikre en opdatering af skolesikkerhedsberedskabsplanerne og udarbejde læringsforløb på emu.dk om Muhammedkrisen, som lærere i folkeskolen har mulighed for at bruge i undervisningen. Folketinget pålægger endvidere regeringen at inddrage Muhammedkrisen som en formativ periode i historiekanonen.

1. behandling af forslaget: Beslutningsforslaget var til 1. behandling i folketingssalen den 10. december 2021.

2. behandling og afstemning om forslaget: Beslutningsforslaget var til 2. behandling i folketingssalen den 21. december 2021. Her blev forslaget forkastet med 45 stemmer for og 54 stemmer imod. For stemte Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance. Imod stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne og Alternativet. Ingen stemte hverken for eller imod.

Læs beslutningsforslaget.
Læs debatten ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget.
Læs om 2. behandlingen og afstemningen om beslutningsforslaget.
Indeks over Folketingets behandling af beslutningsforslaget.

B 10 Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark (borgerforslag)

Beslutningsforslaget blev fremsat den 13. oktober 2021. Forslaget er et borgerforslag, der har opnået mindst 50.000 underskrifter.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen at foretage ændringer i den danske lovgivning, der vil fremme minoriteters retssikkerhed ved hadforbrydelser med reference til straffelovens §§ 81, nr. 6, og 266 b (racismeparagraffen), således at minoritetsgrupper fremover skal være bedre beskyttet af lovgivningen, når de udsættes for en hadforbrydelse. Med forslaget stilles der krav om tre ændringer i straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b:

1. Det skal tydeliggøres i lovgivningen, at en hadforbrydelse helt eller delvis kan være motiveret af had.

2. Kønsidentitet skal inkluderes i lovgivningen om hadforbrydelser.

3. Handicap skal inkluderes i lovgivningen om hadforbrydelser.

1. behandling af forslaget: Beslutningsforslaget var til 1. behandling i folketingssalen den 11. november 2021. Her blev forslaget henvist til behandling i Retsudvalget.

Beretning om forslaget: Retsudvalgets behandling af forslaget endte med, at der blev afgivet en beretning. I beretningen understreges det af et flertal, ”at den mulighed, der allerede eksisterede i lovgivningen, hvormed der kan dømmes for en hadforbrydelse, selv om det ikke er det eneste motiv, tydeliggøres”. ”Det er således intentionen, at den tydeliggørelse af muligheden, der indføres i straffeloven, vil medføre, at der i flere sager sker tiltalerejsning og domsfældelse for hadforbrydelser, uanset om det udgør hele motivet bag forbrydelsen. I et retssamfund skal alle borgere være beskyttet af loven, uanset hudfarve, køn, kønsidentitet, religion eller handicap, og det er nødvendigt at understrege, at forbrydelser, der har baggrund i offerets minoritet, ikke accepteres i det danske samfund,” skriver et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti samt de grønlandske partier Inuit Ataqatiglit og Siumut.

Et mindretal bestående af Dansk Folkeparti og løsgængeren Karina Adsbøl skriver, at ”det er ulykkeligt og forkasteligt, når personer oplever at blive udsat for forbrydelser på baggrund af had til deres seksualitet, køn, handicap, etnicitet eller tro”, men afviste ”en udvidelse af straffelovens § 266 b, der – i sin nuværende form – er med til at hindre den demokratiske samtale”. Mindretallet finder i stedet, ”at man bør registrere hadforbrydelser bedre, så statistik ikke længere ‍beror ‍på ‍offerundersøgelser, ‍‍men reelle fakta”. ”En kortlægning af problemets omfang og væsen er afgørende for at tage hånd om problemet, så man bl.a. kan se, hvem der begår hadforbrydelserne, og hvem forbrydelserne rettes imod,” skriver mindretallet.

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne samt de færøske partier Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var ikke repræsenteret i udvalget, da beretningen blev afgivet, og de havde dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen.

Læs beslutningsforslaget.
Læs debatten ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget.
Retsudvalgets beretning om beslutningsforslaget.
Indeks over Folketingets behandling af beslutningsforslaget.

Læs mere om hadforbrydelser i Danmark, Religionsfrihed.nu

B 58 Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en national handlingsplan mod racisme og diskrimination

Beslutningsforslaget blev fremsat af Frie Grønne den 16. december 2021.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at udarbejde en national handlingsplan, som skal sikre aktiv handling mod diskrimination og racisme. I bemærkningerne til forslaget henvises bl.a. til minoritetsetniske kvinder med tørklæde. Det betyder, at forslaget bl.a. vedrører religiøse samfund.

Forslaget blev trukket tilbage: Beslutningsforslaget blev trukket tilbage og har ikke været til behandling i folketingssalen.

Aftale om handlingsplan mod racisme: I januar 2022 indgik den socialdemokratiske regering en aftale med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om at lave en handlingsplan mod racisme. Handlingsplanen skal bekæmpe racisme bredt i samfundet, og dens initiativer skal favne fra arbejdsmarked og undervisning til kulturliv og hadforbrydelser. Men først og fremmest skal racismens omfang og karakter kortlægges. I juni 2022 blev Institut for Menneskerettigheder, Amnesty International, Mellemfolkeligt Samvirke og en række interesseorganisationer for bl.a. etniske, religiøse og seksuelle minoriteter inviteret til et møde i Justitsministeriet, hvor de kunne komme med input til indholdet i handlingsplanen mod racisme.

Handlingsplan mod antisemitisme: I januar 2022 lancerede regeringen også en handlingsplan med 15 initiativer, der skal bekæmpe antisemitisme og forhindre, at den slår rødder i Danmark.

Læs beslutningsforslaget.
Indeks over Folketingets behandling af beslutningsforslaget.

B 77 Forslag til folketingsbeslutning om kriminalisering af groft misbrug af afhængighedsforholdet mellem religiøse ledere og personer fra menigheden

Beslutningsforslaget blev fremsat af SF den 28. januar 2022.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag, der indebærer, at det kriminaliseres, hvis en religiøs leder skaffer sig samleje eller andet seksuelt forhold med en person fra menigheden gennem groft misbrug af afhængighedsforholdet mellem den religiøse leder og den forurettede person fra menigheden. (Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at det er fremsat på baggrund af en sag fra foråret 2021 om en frikirkepræst, som ifølge pressens omtale af sagen i adskillige tilfælde havde misbrugt sin position som præst til at opnå seksuelle forhold med flere kvinder i menigheden.)

1. behandling af forslaget: Beslutningsforslaget var til 1. behandling i folketingssalen den 1. april 2022.

Forslaget blev efterfølgende behandlet i Retsudvalget.

2. behandling og afstemning om forslaget: Beslutningsforslaget var til 2. behandling i folketingssalen den 7. juni 2022. Her blev forslaget vedtaget med 95 stemmer for. Ingen stemte imod. For stemte Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne og Alternativet samt løsgængerne Bent Bøgsted, Karina Adsbøl og Naser Khader.

Læs beslutningsforslaget.
Læs debatten ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget.
Læs om 2. behandlingen og afstemningen om beslutningsforslaget.
Indeks over Folketingets behandling af beslutningsforslaget.

Beslutningsforslag og lovforslag

I Folketinget kan der fremsættes to slags forsalg: Beslutningsforslag og lovforslag.

• Et lovforslag er et forslag, der enten ændrer en eksisterende lov eller indfører en helt ny lov, hvis det vedtages. Et lovforslag skal igennem tre behandlinger i Folketinget, før det kan vedtages. De fleste lovforslag fremsættes af regeringen.

• I de fleste tilfælde er et beslutningsforslag et forslag, der pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag med et bestemt formål eller indhold eller opfordrer regeringen til at undersøge en sag nærmere. De fleste beslutningsforslag fremsættes af partier uden for regeringen. Et beslutningsforslag kan også indebære en beslutning om at udsende danske soldater til opgaver i udlandet.

• Herudover bliver borgerforslag, der har opnået mindst 50.000 underskrifter, rent teknisk fremsat og behandlet som beslutningsforslag, når de skal behandles i Folketinget. Der er tradition for, at repræsentanter fra samtlige partier står opført som forslagsstillere, uanset deres holdning til det konkrete forslag.

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Danmark

Tænketanken Pew Research Center udgiver hvert år en analyse, hvor de beskriver omfanget af begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i verdens lande.
I 2021-rapporten, der bygger på oplysninger fra 2019, ligger Danmark moderat med hensyn til begrænsninger af religionsfriheden fra statens side og højt, når det gælder krænkelser på grund af fjendtligheder i civilsamfundet. Året forinden lå begrænsningerne af religionsfriheden fra statens side også på et højt niveau i Danmark. Krænkelserne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et ”lavt”, ”moderat”, ”højt” eller ”meget højt” niveau.
Kilde: Globally, Social Hostilities Related to Religion Decline in 2019, While Government Restrictions Remain at Highest Levels, Pew Research Center, 30-09-2021

Artiklen er oprettet 10-09-2022.
Artiklen er senest opdateret 10-09-2022.

Læs mere

En af ”imam-pakkens” begrænsninger af religionsfriheden er gjort permanent, Religionsfrihed.nu, 07-05-2022

Religionsfrihed og religiøse minoriteter (beretning), Institut for Menneskerettigheder, 08-06-2022

Danmark: Næsten hver tredje hadforbrydelse i 2020 havde et religiøst motiv, Religionsfrihed.nu, 17-11-2021

Regeringen er enig med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om at lave en handlingsplan mod racisme, Justitsministeriet, 24-01-2022

Justitsministeriet inviterer organisationer mv. til at komme med input til ny handlingsplan mod racisme, Justitsministeriet, 09-06-2022

Regeringen lancerer handlingsplan mod antisemitisme, Justitsministeriet, 25-01-2022

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Danmark, Religionsfrihed.nu