Institut for Menneskerettigheder: Både fremskridt og tilbageskridt for religionsfriheden i Danmark i 2021

Fremskridt på nogle områder, men tilbageskridt på andre. Det er konklusionen, når Institut for Menneskerettigheder skal gøre status for religionsfriheden i Danmark i 2021. I beretningen for 2021 anbefaler instituttet, at ledere fra trossamfund systematisk inddrages ”forud for konkrete tiltag som for eksempel regulering af religiøst funderede skikke og traditioner samt tiltag mod radikalisering og ekstremisme”. Instituttet anbefaler også, at der indføres en lov for ikke-religiøse livssynssamfund i lighed med den, der gælder for trossamfund uden for folkekirken.

Trossamfund bør høres, når de berøres af indgreb i religionsfriheden

Danske myndigheder sikrer ikke altid, at de, som bliver berørt af indgreb i religionsfriheden, bliver inddraget og hørt, når det er relevant, skriver Institut for Menneskerettigheder – og henviser til, at da fx lovforslagene om henholdsvis tildækningsforbud og håndtryk ved grundlovsceremonien var i høring, blev de relevante trossamfund ikke inviteret til at bidrage med høringssvar.

Derfor anbefaler instituttet, at Folketinget og myndighederne sikrer en systematisk inddragelse af og dialog med de relevante trossamfunds ledere forud for konkrete tiltag som for eksempel regulering af religiøst funderede skikke og traditioner samt tiltag mod radikalisering og ekstremisme.

Efterlyser lovgivning for livssynssamfund

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der vedtages en lov for livssynssamfund. Billedet er et debatarrangement hos Humanistisk Samfund på Folkemødet i 2019. (Foto: Bent Dahl Jensen)

Institut for Menneskerettigheder anbefaler også, at regeringen tager initiativ til en sammenhængende lovregulering af ikke-religiøse livssynssamfund.

Instituttet henviser til, at der i 2017 blev vedtaget en trossamfundslov for trossamfund uden for folkekirken, men at der ikke er en lov, der anerkender og regulerer livssynssamfund. ”Der er ikke nogen dansk juridisk definition af, hvad et livssynssamfund er, men der vil typisk være tale om fællesskaber, der blandt andet er sammen om ritualer, der markerer de forskellige overgange i livet: fødsel, overgang fra barn til voksen, ægteskab og død,” skriver Institut for Menneskerettigheder – og det er en mangel, for ifølge internationale menneskeretsstandarder omfatter religionsfrihed også livssynssamfund. ”En lovregulering ville for eksempel kunne gøre det muligt for livssynssamfund at foretage vielser med borgerlig gyldighed ligesom folkekirken og andre anerkendte trossamfund.”

Efter sit besøg i Danmark i 2015 anbefalede FN’s specialrapportør for religions- og trosfrihed, at Danmark indfører en sådan anerkendelse og regulering af livssynssamfund.

Flere religiøst motiverede hadforbrydelser

Blandt fremskridtene i 2021 noterer Institut for Menneskerettigheder, at straffeloven er blevet ændret, så det nu fremgår udtrykkeligt, at hadforbrydelser både kan være helt og delvist motiveret af en borgers tro, etnicitet, seksualitet eller handicap.

Det fremgår også af beretningen, at politiet i 2020 registrerede 194 religiøst motiverede hadforbrydelser (ud af 635), mens der i 2018 blev registreret 112 religiøst motiverede hadforbrydelser.

Instituttet opfordrer samtidig politi, anklagemyndighed og domstole til at sikre, at der rejses tiltale for hadforbrydelser, når forbrydelsen helt eller delvist har baggrund i offerets etniske oprindelse eller tro mv.

Coronapandemiens forsamlingsforbud ramte religionsfriheden

Instituttet påpeger, at religionsfriheden blev begrænset af nogle af de restriktioner, der blev indført under corona-pandemien. Således blev gudstjenester og andre kirkelige handlinger som fx dåb, vielse, og begravelse i både folkekirken og andre trossamfund ramt af skiftende forsamlingsforbud og restriktioner som afstands- og arealkrav. I januar 2021 blev der fx indført restriktioner, som betød, at gudstjenester og religiøse handlinger højst måtte vare 30 minutter, ligesom der blev sat grænser for antallet af deltagere.

Fremskridt for religionsfriheden i 2021

• Straffeloven er blevet ændret, så det nu fremgår udtrykkeligt, at hadforbrydelser både kan være helt og delvist motiveret af en borgers tro, etnicitet, seksualitet eller handicap.
• Ny lov mod negativ social kontrol indfører forbud mod religiøse ægteskaber med mindreårige samt straf for psykisk vold, hvis nogen tvinges til at blive i et religiøst ægteskab.
• Familieretshuset styrker indsatsen mod ufrivillig fastholdelse i religiøse ægteskaber, blandt andet ved at informere og undervise relevante medarbejdere.
Kilde: Religionsfrihed og religiøse minoriteter, Institut for Menneskerettigheder, 08-06-2022

Tilbageskridt for religionsfriheden i 2021

• Imamparagraffen, der gør det strafbart for religiøse ledere at udtrykke støtte til kriminelle handlinger som led i religiøs oplæring, risikerer blandt andet at dæmpe ytrings- og religionsfriheden.
• Antallet af hadforbrydelser er ifølge tal fra Rigspolitiet steget de seneste år.
• Antisemitismen i flere EU-medlemsstater, inklusive Danmark, er ifølge tal fra EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder steget de seneste år.
Kilde: Religionsfrihed og religiøse minoriteter, Institut for Menneskerettigheder, 08-06-2022

Anbefalinger fra Institut for Menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder præsenterer i beretningen for 2021 disse tre anbefalinger som de vigtigste:
• Folketinget og myndighederne sikrer en systematisk inddragelse af og dialog med de relevante trossamfunds ledere forud for konkrete tiltag som for eksempel regulering af religiøst funderede skikke og traditioner samt tiltag mod radikalisering og ekstremisme.
• Politi, anklagemyndighed og domstole sikrer, at der rejses tiltale for hadforbrydelser, når forbrydelsen helt eller delvist har baggrund i offerets etniske oprindelse eller tro mv.  
• Regeringen tager initiativ til en sammenhængende lovregulering af ikkereligiøse livssynssamfund.
Kilde: Religionsfrihed og religiøse minoriteter, Institut for Menneskerettigheder, 08-06-2022

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Danmark

Tænketanken Pew Research Center udgiver hvert år en analyse, hvor de beskriver omfanget af begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i verdens lande.
I 2021-rapporten, der bygger på oplysninger fra 2019, ligger Danmark moderat med hensyn til begrænsninger af religionsfriheden fra statens side og højt, når det gælder krænkelser på grund af fjendtligheder i civilsamfundet. Året forinden lå begrænsningerne af religionsfriheden fra statens side også på et højt niveau i Danmark. Krænkelserne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et ”lavt”, ”moderat”, ”højt” eller ”meget højt” niveau.
Kilde: Globally, Social Hostilities Related to Religion Decline in 2019, While Government Restrictions Remain at Highest Levels, Pew Research Center, 30-09-2021

Artiklen er oprettet 06-09-2022.
Artiklen er senest opdateret 06-09-2022.

Læs mere

Religionsfrihed og religiøse minoriteter (beretning 2021), Institut for Menneskerettigheder, 08-06-2022

Institut for Menneskerettigheders beretning 2021

Danmark: Næsten hver tredje hadforbrydelse i 2020 havde et religiøst motiv, Religionsfrihed.nu, 17-11-2021

FN-rapport indeholder en række anbefalinger til Danmark om religionsfrihed, Religionsfrihed.nu, 29-03-2016

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Danmark, Religionsfrihed.nu