Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Qatar

Qatar ligger højt, når det gælder begrænsninger af religionsfriheden fra statens side, og lavt med hensyn til krænkelser på grund af fjendtligheder i civilsamfundet. Det fremgår af Pew Research Centers 2021-analyse af religionsfriheden i 198 lande og selvstyreområder. Analysen bygger på oplysninger fra 2019. Krænkelserne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et lavt, moderat, højt eller meget højt niveau. [1]

Befolkning og sprog

Der bor 2,5 millioner mennesker i Qatar (estimeret, juli 2021). Kun omkring 12 % af befolkningen er statsborgere i landet, resten er udlændinge. [2] [4]

Etniske grupper: Ikke-qatarere (88,4 %), qatarere (11,6 %). [2]

Landets officielle sprog er arabisk. [2]

Omkring to tredjedele af befolkningen i Qatar er muslimer. Billedet er fra Souq Waqif-markedet i hovedstaden Doha. (Foto: Nordcap Studio, Pixabay)
Religion

Hovedparten af befolkningen er muslimer (65,2 %), og de største religiøse mindretal er hinduer (15,9 %), kristne (13,7 %) og buddhister (3,8 %). Andre religiøse grupper omfatter jøder, baha’ier, udøvere af folkereligioner m.fl. (Tallene er estimerede tal, 2020). [2] [4]

De religiøse mindretal består af udlændinge fra bl.a. Indien, Nepal, Filippinerne, andre lande i Asien og Europa.. [4]

Forholdet mellem stat og religion

Islam er statsreligion, og ifølge forfatningen fra 2005 skal sharia være ”en hovedkilde” i lovgivningen. Ligeledes skal landets overhoved, emiren, være muslim. Forfatningen garanterer frihed for alle til at udøve religiøse ritualer i henhold til de gældende bestemmelser for ”opretholdelsen af den offentlige orden og moral” (artikel 50). I praksis er religionsfriheden dog begrænset til de tre abrahamitiske religioner: jødedom, kristendom og islam. Det er strafbart at ”fornærme” islam, dens ritualer og læresætninger – samt at handle blasfemisk over for islam, kristendom eller jødedom. [4]

Sunni- og shiamuslimer og otte kristne trossamfund er registreret som lovlige religiøse grupper i landet. De otte registrerede kristne trossamfund er katolikker, anglikanere, græsk-ortodokse, syrisk-ortodokse, koptere, maronitter, evangeliske protestanter og en tværkirkelig gruppe af kristne (Interdenominational Christian Churches). Protestantiske trossamfund, der ikke hører til de registrerede trossamfund, herunder husmenigheder, kan søge Qatars udenrigsministerium om at blive registreret. De registrerede trossamfund kan søge om at få bygninger godkendt som gudstjenesterum, de må importere og udgive religiøse skrifter.  [4]

Ikke-registrerede religiøse grupper er ulovlige, de må ikke holde gudstjenester og medlemmerne risikerer at blive udvist, men myndighederne tillader generelt ikke-registrerede grupper at udøve deres tro privat. Medlemmer af Baha’i-samfundet er i nogle tilfælde blevet nægtet at vende tilbage til Qatar. (Læs mere nedenfor.) Ikke-registrerede religiøse grupper må ikke importere eller udgive religiøse skrifter, og de må ikke ansætte medarbejdere. [4]

Begrænsninger af religionsfriheden fra statens side

Begrænsningerne af religionsfriheden fra statens side i Qatar (rød kurve) har siden 2009 ligget på et højt niveau i de årlige analyser, der udarbejdes af tænketanken Pew Research Center – efter at have ligget på et moderat niveau i 2007-2008. Der har gennem årene været visse udsving på kurven, som viser en stigende tendens fra en score på 3,3 i 2007 til 5,4 i 2019. Scoren skal sammenlignes med, at gennemsnittet for alle lande (blå kurve) i samme periode er steget fra 1,8 til 2,9, når det gælder statslige begrænsninger af religionsfriheden – målt på en skala fra 0 til 10. Målt i forhold til Mellemøsten og Nordafrika (grå kurve) ligger Qatar i de fleste år tæt på eller lavere end gennemsnittet for MENA-regionen.

Blandt de statslige begrænsninger i Qatar kan nævnes:

• Det er ifølge loven forbudt at konvertere fra islam til en anden religion, men der er ikke registreret straffe for frafald fra islam (apostasi) siden landets uafhængighed i 1971. [4]

• Det er strafbart – på vegne af en organisation, et samfund eller en fond – at missionere for enhver anden religion end islam. Overtrædelser af forbuddet kan straffes med op til 10 års fængsel. En person, der missionerer på egen hånd for enhver anden religion end islam, kan straffes med op til syv års fængsel. En person kan straffes med to års fængsel og en bøde på 10.000 riyal (ca. 20.000 kroner) for at være i besiddelse af materiale, der understøtter eller fremmer missionsaktiviteter. [4]

• Regeringen regulerer udgivelse, import og distribution af ​​religiøse bøger og materialer. Myndighederne censurerer udenlandske aviser, magasiner, film og bøger for anstødeligt seksuelt, religiøst og politisk indhold. Religiøse grupper må internt i deres respektive samfund udgive nyhedsbreve uden regeringscensur. Det er tilladt at importere religiøse helligskrifter, fx bibler, hvis importen på forhånd godkendes af Qatars kulturministerium. [4]

• Ikke-muslimske trossamfund må ikke vise religiøse symboler i det offentlige rum. Det er forbudt for kristne menigheder at opsætte kors udendørs, hvor de er synlige for offentligheden. De må heller ikke reklamere for gudstjenester offentligt. I praksis annoncerer en række menigheder deres gudstjenester på offentligt tilgængelige hjemmesider, uden at de er blevet straffet for det. [4]

• Baha’i-samfundet er ikke registreret som trossamfund, og flere af dets medlemmer er blevet udvist af landet. (Læs mere nedenfor)

• Undervisning i islam er obligatorisk for alle elever – muslimske såvel som ikke-muslimske – der går på statsstøttede skoler. Ikke-muslimer har ret til at undervise deres børn i religion privat hjemme eller i trossamfundet. Alle børn har ret til at gå i sekulære privatskoler. Disse skoler skal efter Undervisningsministeriets anvisninger tilbyde undervisning i islam. Det er forbudt at give ikke-islamisk religionsundervisning. [4]

• Lærebøger, der anvendes i de offentlige skoler, blev i flere rapporter i 2021 kritiseret for at indeholde antisemitisk materiale, om end problemet er mindre end tidligere. Ifølge en rapport fra Anti-Defamation League (ADL) indeholder de opdaterede udgaver af de undersøgte lærebøger ”stadig talrige passager, der underviser i hadefuld antisemitisk misinformation og myter”. [4]

• En ikke-muslimsk kvinde er ikke forpligtet til at konvertere til islam, hvis hun gifter sig med en muslim. Derimod bliver de børn, de får sammen i ægteskabet, ifølge loven betragtet som muslimer. En ikke-muslimsk mand, der gifter sig med en muslimsk kvinde, skal ifølge loven konvertere til islam. [4]

Begrænsninger fra statens side af baha’iers religionsfrihed

Det Internationale Baha’i-samfund – Baha’i International Community (BIC) – udtrykte i marts 2021 ”ekstrem bekymring” over ”mange års systematiske forsøg” på fra myndighedernes side at sortliste og udvise baha’ier – herunder mennesker, som har levet hele deres liv i Qatar, og de bliver permanent nægtet at vende tilbage. Hovedparten af de udviste er ifølge BIC født og opvokset i Qatar og har ikke kendt til noget andet hjem, og nogle kommer fra familier, hvis tilstedeværelse i landet strækker sig flere generationer tilbage – til tiden før Qatar blev en uafhængig stat i 1971. [4] [5]

Baha’i-samfundet henviser til en sag fra januar 2021, hvor et af samfundets fremtrædende medlemmer, Omid Seioshanseian, ikke fik fornyet sin opholdstilladelse i Qatar. Det skete ifølge BIC på baggrund af ”grundløse anklager” om uspecificerede forbrydelser og med henvisning til den nationale sikkerhed. En anden forklaring er, at Seioshanseian fik afslag på grund af sin alder, da det ifølge immigrationslovgivningen ikke er tilladt at give opholdstilladelse til personer over 60 år. Omid Seioshanseian, der siden 2005 har været Baha’i-samfundets rådgiver for Asien, er født i Qatar, og hans familie har gennem flere generationer boet i landet. [4] [5] [6]

”Der er en slående lighed med den forfølgelse, bahai’er er udsat for i Iran og Yemen,” skriver BIC om Baha’i-samfundets situation i Qatar. ”Mønstret med disse udvisninger svarer til en regulær religiøs udrensning. Hvis det fortsætter, kan et helt religiøst samfund ende med blive udslettet i løbet af få år,” siger BIC’s repræsentant ved FN, Bani Dugal. [5]

Baha’i-samfundet i Qatar og Det Internationale Baha’i-samfund har flere gange gjort embedsmænd og Qatars nationale menneskerettighedskomité opmærksom på disse problemer, og i marts 2021 rejste BIC sagen over for FN’s Menneskerettighedsråd. Her blev Qatar ifølge BIC bedt om at bringe dette mønster af åbenlys diskrimination til ophør og overholde sine menneskerettighedsforpligtelser. Til trods for det – og på trods af, at verdens øjne rettes mod Qatar forud for fodbold-VM for herrer i 2022 – har Qatars myndigheder nu eskaleret situationen yderligere ved at sortliste Omid Seioshanseian og udvise ham fra landet. Det ser ud til, at Qatars myndigheders strategi nu også omfatter Baha’is lederskab. [5]

Det Internationale Baha’i-samfund gjorde i en ny appel i marts 2022 igen FN’s Menneskerettighedsråd opmærksom på den forskelsbehandling, de er udsat for i Qatar. ”Baha’ier i Qatae står over for en diskrimination, som udelukkende er baseret på deres religiøse overbevisning, og som, hvis den fortsætter, vil føre til en udslettelse af dette religiøse samfund fra Qatars kyster,” hedder det i erklæringen til Menneskerettighedsrådet, der blandt andet har Qatar som medlem. ”Bahá’íer har opholdt sig i Qatar i over 70 år, men er desto mindre aldrig blevet anerkendt som et fællesskab. … Bahá’í-samfundets eneste ambition i Qatar er at få lov til at bidrage til deres lands velfærd, mens de udøver deres grundlæggende rettigheder som et religiøst mindretal uden frygt for udvisning, men Qatars myndigheder har ikke reageret på deres langvarige bønner,” skriver BIC i henvendelsen til FN’s Menneskerettighedsråd. [7]

Begrænsninger fra statens side af kristnes religionsfrihed

Det er forbudt for kristne menigheder at opsætte kors udendørs, hvor de er synlige for offentligheden. De må heller ikke reklamere for gudstjenester offentligt. I praksis annoncerer en række menigheder deres gudstjenester på offentligt tilgængelige hjemmesider, uden at de er blevet straffet for det. [4]

Krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet

Krænkelserne af religionsfriheden i civilsamfundet i Qatar (gul kurve) har siden 2007 generelt ligget på et lavt niveau i de årlige analyser, der udarbejdes af tænketanken Pew Research Center – dog bortset fra perioden 2015-2018, hvor krænkelserne lå på et moderat niveau. Der har gennem årene været visse udsving på kurven, som viser en stigende tendens fra en score på 0,3 i 2007 til 0,9 i 2019 – og med en score på 2,6 i 2017-2018 som det højeste. Scoren skal sammenlignes med, at gennemsnittet for alle lande (orange kurve) i samme periode er steget fra 1,0 til 1,9, når det gælder krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet – målt på en skala fra 0 til 10. Det betyder, at krænkelserne i civilsamfundet i Qatar i de fleste år har ligget lavere end gennemsnittet på verdensplan. Målt i forhold til Mellemøsten og Nordafrika (grøn kurve) ligger Qatar væsentligt lavere end gennemsnittet for MENA-regionen.

Krænkelser af kristnes religionsfrihed i civilsamfundet

Ifølge missionsorganisationen Open Doors’ World Watch List 2022 er forholdene for kristne blevet forværret i Qatar i de seneste år. Qatar er placeret som nummer 18 på listen i 2022, mens landet i 2021 var placeret som nummer 29 og året før som nummer 27. [3]

Open Doors opdeler Qatars kristne i to gruppe. Den største gruppe er udenlandske kristne, som især består af kristne migrantarbejdere. Den anden gruppe er kristne, som er konverteret fra islam. Det er især kristne konvertitter – hvad enten de indfødte eller indvandrere – der risikerer at blive udsat for forfølgelse. Konvertitter med qatarsk statsborgerskab oplever ifølge Open Doors et meget stort pres fra deres muslimske familier. Konvertitter med indvandrerbaggrund kan i nogle tilfælde undgå et sådant pres ved at leve i et internationalt samfund i stedet for deres eget etniske samfund. Både indfødte og migrantkonvertitter risikerer diskrimination, chikane og politiovervågning. Antallet af kristne konvertitter er lavt, og de holder deres tro hemmelig, og derfor er der ifølge Open Doors næsten aldrig rapporter om kristne, som er blevet dræbt, fængslet eller skadet på grund af deres tro. [3]

Den katolske hjælpeorganisation Aid to the Church in Need (ACN) skriver i sin 2021-rapport om religionsfrihed, at Qatar fortsat er et meget konservativt muslimsk land med restriktioner og begrænsninger af religionsfriheden på både statsligt niveau og i civilsamfundet. ”Udenlandske medlemmer af registrerede ikke-muslimske religiøse grupper er dog i stand til at udøve deres tro uden indblanding. Religionsudøvelse af ikke-registrerede gruppers medlemmer tolereres. [13

Organisationen Middle East Concern skrev i 2021 på sin hjemmeside, at ”udlandskristne nyder betydelig frihed i Qatar, forudsat at de begrænser deres aktiviteter til de udpegede områder, og især at de undgår interaktion med muslimer, der kan opfattes som proselytisme”. [4]

I december 2021 kritiserede nogle sociale medier, at visse hoteller viste julepynt i deres lobbyer, nogle qatarere fordømte markeringen af ​​ikke-islamiske festligheder og advarede mod virkningerne af sådanne fremvisninger på de unge generationer, og nogle influencere postede beskeder med opfordringer til, at man ikke ønskede ikke-muslimer glædelig jul. Der var angiveligt tilfældet i nogle få moskéer, hvor imamer efter sigende kom med lignende advarsler i deres fredagsprædikener. [4]

Forbedringer af religionsfriheden

Siden 2005 er der blevet bygget kirker for otte kirkesamfund i Qatar. De er opført på statsejet jord, som Qatars emir, Shaikh Hamad Bin Khalifa Al Thani har doneret til kirkerne. Kirkerne i den sydvestlige del af hovedstaden Doha, og det anslås, at mellem 75.000 og 100.000 udlandskristne deltager i de ugentlige gudstjenester i kirkekomplekset, der hedder Mesaymeer Religious Complex – og populært kaldes ”Church City”. [4] [8] [9] [10] [11] [12]

Den første kirke, der åbnede, var den katolske kirke Church of Our Lady of the Rosary. Grundstenen blev lagt i december 2005, og kirken blev indviet i marts 2008. Den har plads til 2.700 personer, og der deltog flere end 10.000 mennesker i åbningsceremonien – som for de flestes vedkommende blev fulgt på storskærm udenfor kirken. Biskop Paul Hinder, hvis bispedømme i 2008 omfattede 2 millioner katolikker på den arabiske halvø, udtrykte ved ceremonien stor glæde og taknemmelighed. ”Vi har arbejdet i mange år på at nå hertil, og vi kunne ikke have gjort det uden støtte fra Emiren af ​​Qatar,” sagde biskoppen. Før kirken stod færdig, fejrede kristne gudstjeneste privat i hjemmene, på skoler eller i lejede lokaler. I julen 2008 samledes 15.000 mennesker til midnatsmesse i kirken. Hovedparten var dog henvist til at følge messen på storskærm udenfor. [8] [9] [10] [11] [12]

I februar 2009 blev det oplyst, at der skulle bygges flere kirker på området. Beslutningen blev af det engelsksprogede onlinemagasin Gulfnews.com, der har base i Forende Arabiske Emirater, omtalt som en del af emir Shaikh Hamad Bin Khalifa Al Thanis indsats for at modernisere Qatar. [9]

Alle de otte kirkesamfund, der er anerkendt i Qatar, har nu hver en kirke i ”Church City”. Der er klare instrukser fra myndighederne om, at der udvendigt på bygningerne ikke må være kristne symboler som fx kors, kirketårne eller statuer. Det anglikanske kirkecenter i Mesaymeer Religious Complex benyttes også af en række mindre kirkesamfund. [4]

Artiklen blev oprettet 27-07-2022.
Artiklen er senest opdateret 23-11-2022.

Kilder

[1] Globally, Social Hostilities Related to Religion Decline in 2019, While Government Restrictions Remain at Highest Levels, Pew Research Center, 30-09-2021

[2] Qatar, CIA: The World Factbook, besøgt 02-02-2022

[3] World Watch List 2022: Qatar (full report), Opens Doors, 19-01-2022

[4] 2021 Report on International Religious Freedom: Qatar, U.S. Department of State, 02-06-2022

[5] Qatar expelling and blacklisting Baha’is could indicate pattern of religious cleansing, Baha’i International Community, 31-03-2021

[6] Omid Seioshanseian, Bahaipedia.org, besøgt 27-07-2022

[7] Qatar’s Baha’i religious minority in danger of eradication, Human Rights Council warned, Baha’i International Community, 16-03-2022

[8] Pope greets Hamad on church opening, Gulfnews.com, 15-03-2008

[9] Qatar’s Church City to host more places of worship, Gulfnews.com, 09-02-2009

[10] Qatar, Middle East Concern, besøgt 08-08-2022

[11] Church Grows in Qatar Despite Challenges, International Christian Concern, 10-01-2019

[12] Foundation stone for first church in Qatar is laid, Gulfnews.com, 09-12-2005

[13] Religious Freedom in the World. Report 2021: Qatar, Aid to the Church in Need, 05-06-2021