Ligebehandlingsnævnet gav i februar 2019 to lærere – den ene er Jehovas Vidne, den anden Syvendedags Adventist – medhold i, at de havde været udsat for indirekte forskelsbehandling i forbindelse med, at de var blevet afskediget af deres respektive uddannelsesinstitutioner. Sagerne omtales i et nyhedsbrev fra Ankestyrelsen om Ligebehandlingsnævnets afgørelser.

Jehovas Vidne blev afskediget, fordi hun ikke ville deltage i juletræsdans

Den ene sag drejer sig en lærer, der er medlem af Jehovas Vidner. Hun var lærer på en privatskole og var klasselærer for en af klasserne på skolen.

Skolen besluttede i 2016, at alle elever og lærere fremover skulle deltage i juletræsdans som led i skolens årlige juleafslutning.

Som Jehovas Vidne fejrede læreren ikke jul, og hun afviste derfor at deltage i dansen omkring juletræet, fordi hun opfattede det som en aktiv religiøs handling i forbindelse med fejringen af julen. Hun fremlagde en udskrift fra Jehovas Vidners hjemmeside, hvor der stod, at Jehovas Vidner på baggrund af blandt andet en fortolkning af Bibelen ikke fejrer jul.

I 2016 deltog læreren ikke i skolens juleafslutning, da hun var bortrejst på ferie.

I september 2017 gjorde læreren skolens ledelse opmærksom på, at hun som følge af sin religiøse overbevisning ikke kunne deltage i dansen om juletræet ved den kommende juleafslutning sammen med sin klasse. Hun foreslog, at hun holdt en feriedag eller tog sig af andre opgaver under den del af juleafslutningen, hvor hendes klasse skulle deltage i juletræsdans. Hendes forslag blev dog afvist af ledelsen.  

Da hun fastholdt over for skolens ledelse, at hun ikke kunne deltage i juletræsdansen ved kommende juleafslutninger som følge af sin religiøse overbevisning, blev hun afskediget.

Læreren fik medhold

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der på baggrund af lærerens oplysninger om sin religiøse overbevisning og oplysningerne fra Jehovas Vidners hjemmeside om trossamfundets opfattelse af julen, var en nær sammenhæng mellem lærerens religiøse overbevisning og hendes afvisning af at deltage i juletræsdansen. Derfor var forholdet beskyttet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro.

Skolens krav om klasselærernes deltagelse i juletræsdansen var et tilsyneladende neutralt krav, der imidlertid stillede personer med lærerens religiøse overbevisning ringere end andre. Læreren havde derfor påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro.

Nævnet lagde til grund, at kravet om klasselærernes deltagelse i juletræsdansen var objektivt begrundet i det legitime mål at sikre, at juletræsdansen – som involverede alle skolens klasser – blev afviklet på en god måde.

Nævnet vurderede, at det som udgangspunkt var hensigtsmæssigt at stille krav om, at klasselærerne med deres særlige tilknytning til de enkelte klasser forestod afviklingen af juletræsdansen. Spørgsmålet var herefter, om det var nødvendigt at fastholde kravet om at deltage i juletræsdansen over for klager.

Læreren havde allerede i september 2017 gjort ledelsen opmærksom på, at hun som følge af sin religiøse overbevisning ikke kunne deltage i juletræsdansen ved den kommende juleafslutning. Før arrangementet havde hun derfor foreslået, at hun kunne holde en fridag. Som alternativ havde hun foreslået, at hun under juletræsdansen kunne tage sig af andre opgaver, eller at hun i stedet kunne hjælpe sine elever før og under dansen uden selv at deltage aktivt.

Nævnet vurderede, at skolen – som blot afviste hendes forslag uden at indgå i dialog om alternative løsninger – ikke havde godtgjort, at det var nødvendigt, at læreren deltog i selve juletræsdansen, som blot var en del af julearrangementet. Det indgik ved vurderingen, at to andre lærere var blevet fritaget på grund af henholdsvis ferie og knæproblemer. Skolen havde ikke gjort rede for, hvorfor en anden lærer ikke kunne deltage i selve juletræsdansen i stedet for læreren, der var Jehovas Vidne. På den baggrund havde skolen ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Læreren fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse, der svarer til omkring 12 måneders løn.

Syvendedags Adventist ville ikke deltage i åbent hus-arrangement på en lørdag

Den anden sag drejer sig om en lærer, der er medlem af Syvendedags Adventisterne. Han var faglærer i idræt på en uddannelsesinstitution. Et centralt punkt i hans tro er at holde lørdagen hellig som sabbatsdag. Adventistsamfundet bekræftede i en udtalelse, at de på baggrund af en fortolkning af Bibelen helligholder lørdagen som en af deres mærkesager. 

En lørdag i efteråret 2017 holdt uddannelsesinstitutionen et åbent hus-arrangement. Ledelsen bad faglæreren om at møde til arrangementet og undervise i idræt. Klageren var den eneste faglærer i idræt på uddannelsesinstitutionen, men to hjælpelærere var tilknyttet idrætsfaget.

Faglæreren afviste at møde til åbent hus-arrangementet som følge af sin religiøse overbevisning om, at lørdagen er en sabbatsdag, som skal holdes hellig.

Dagen inden arrangementet sendte han sin leder en detaljeret undervisningsplan til idrætsundervisningen ved åbent hus-arrangementet. Ifølge faglæreren underviste en anden medarbejder fra hans team i idræt ved et tilsvarende åbent hus-arrangement året før, hvor han havde planlagt undervisningen.

Læreren blev afskediget, da han som varslet ikke mødte op til åbent hus-arrangementet.

Læreren fik medhold

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der var en nær sammenhæng mellem lærerens religiøse overbevisning og hans afvisning af at arbejde på lørdage. Derfor var forholdet omfattet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Baggrunden for vurderingen var faglærerens oplysninger om sin religiøse overbevisning og udtalelsen fra hans trossamfund om betydningen af helligholdelsen af lørdagen.

Uddannelsesinstitutionens krav om fremmøde til et åbent hus-arrangement på en lørdag var et tilsyneladende neutralt krav, der imidlertid ville stille personer med lærerens religiøse overbevisning ringere end andre. Faglæreren havde derfor påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro.

Kravet om faglærerens fremmøde til åbent hus-arrangementet var begrundet i det legitime formål at præsentere uddannelsesinstitutionens studieretninger for potentielt kommende elever. Nævnet vurderede, at det var hensigtsmæssigt, at uddannelsesinstitutionen stillede krav om, at han som den eneste faglærer i studieretningsfaget idræt mødte frem til åbent hus-arrangementet den pågældende lørdag. Spørgsmålet var herefter, om kravet om fremmøde til åbent hus-arrangementet om lørdagen var nødvendigt.

Efter en længere korrespondance om faglærerens deltagelse i åbent hus-arrangementet gav han ni dage inden arrangementet endelig besked til ledelsen om, at han som følge af sin religiøse overbevisning ikke kunne deltage i arrangementet. Dagen inden arrangementet sendte faglæreren sin nærmeste leder en detaljeret plan for afviklingen af idrætsundervisningen til arrangementet. Undervisningen var planlagt med en høj grad af elevinddragelse, og underviseren var alene tiltænkt en koordinerende og overvågende rolle i undervisningen.

På trods af faglærerens afbud mere end uge inden arrangementet havde ledelsen ikke forsøgt at indgå i en dialog med ham om alternative løsninger. Uddannelsesinstitutionen havde ikke godtgjort, at det på trods af hans detaljerede planlægning af undervisningen ikke ville være muligt at finde en afløser for ham blandt de øvrige lærere, som ville kunne undervise i idræt til det årlige åbent hus-arrangement på tilfredsstillende vis.

Uddannelsesinstitutionen havde på den baggrund ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Faglæreren fik derfor medhold i sin klage og blev tilkendt en godtgørelse, der svarer til omkring ni måneders løn.

Sagen blev genoptaget – og godtgørelsen blev ændret

Uddannelsesinstitutionen indsendte efter Ligebehandlingsnævnets afgørelse nye oplysninger til nævnet og anmodede på den baggrund om at få sagen genoptaget. Ligeledes ønskede uddannelsesinstitutionen spørgsmålet om godtgørelse genoptaget.

Sagen blev behandlet igen i august 2019. Her vurderede nævnet, at der ikke var grundlag for at genoptage selve sagen, da de nye oplysninger ”kunne have været fremlagt forud for eller under sagens behandling”.

Derimod genoptog nævnet spørgsmålet om godtgørelse. Og her ændrede nævnet sin tidligere afgørelse med henvisning til nye domme i forhold til tidspunktet for, hvornår der skal betales procesrente. Den nye afgørelse betyder, at den godtgørelse på 355.000 kroner, som faglæreren blev tilkendt, skal forrentes fra den 7. august 2018, hvor der blev nedlagt en beløbsmæssig påstand om godtgørelse svarende til den tilkendte godtgørelse. Efter den første afgørelse skulle beløbet have været forrentet allerede fra den 14. marts 2018, hvor faglæreren indsendte sin klage.

Artiklen er senest opdateret 19-09-2019.

Læs mere

• To afskedigede lærere blev forskelsbehandlet på grund af religion eller tro (nyhedsbrev), Ankestyrelsen, 06-03-2019

• Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro – afskedigelse – medhold (sag om Jehovas Vidne), Retsinformation.dk, 06-03-2019

• Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro – afskedigelse – medhold (sag om Syvendedags Adventist), Retsinformation.dk, 06-03-2019

• Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro – forvaltningsretlig genoptagelse, Retsinformation.dk, 10-09-2019