Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Centralafrikanske Republik

Religionsfrihed – hvad er status?

Flaget er fra 1958, og det indeholder både den franske trikolores blå, hvide og røde farver og de panafrikanske farver: Grøn, gul og rød. Det skal ses som et ønske om harmoni og samarbejde mellem den tidligere kolonimagt og Centralafrikanske Republik. Samtidig er der knyttet symbolværdier til farverne – blå: frihed, hvid: lighed og renhed, grøn: håb, gul: tolerance og rød: enhed og nationens helte. Stjernen symboliserer håbet om afrikansk enhed. [1]

Indskrænkningerne af religionsfriheden i Centralafrikanske Republik ligger på et moderat niveau, når det gælder begrænsninger fra statens side, mens de ligger meget højt, når det gælder krænkelser på grund af fjendtligheder i civilsamfundet. Det fremgår af Pew Research Centers 2019-analyse af begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i 198 lande og selvstyreområder. Analysen bygger på oplysninger fra 2017. Indskrænkningerne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et ”lavt”, ”moderat”, ”højt” eller ”meget højt” niveau. [5]

Krænkelserne i civilsamfundet blev mere omfattende i 2017 sammenlignet med 2016 – niveauet steg fra højt til meget højt. Det skyldes, at de uroligheder og den sekteriske vold, der begyndte i 2013, eskalerede, og at nye grupper involverede sig i kampene.

Befolkning og sprog

5,6 millioner indbyggere (2017). De største grupper er: Baya (33 %), banda (27 %) og mandija (13 %). [2]

Fransk og sango er nationalsprog. Der tales 94 sprog i landet. [1]

Religion

80 % kristne (fordelt med 51 % protestanter og 29 % katolikker) og 10 % muslimer. 4,5 % til hører andre religioner, og 5,5 % angiver, at de ikke har en religion. Nogle kilder anslår, at muslimer udgør 15 % af befolkningen. [3]

Ifølge andre kilder er 50 % af befolkningen kristne, mens 15 % er muslimer, og 35 % tilhører stammereligioner. [3] Forskellen i tallene kan skyldes, at nogle befinder sig i en mellemposition, hvor der indgår elementer fra flere religioner, fx kristendom og stammereligioner.

Forholdet mellem stat og religion

Ifølge landets forfatning er der religionsfrihed i landet, og der er lighed for loven for alle uanset religion. Den forbyder også alle former for religiøs intolerance. [4]

Begrænsninger af religionsfriheden fra statens side

Den midlertidige forfatning forbyder “religiøs fundamentalisme”, men den indeholder ingen definition af, hvad der forstås ved “religiøs fundamentalisme”. [3]

Myndighederne har kun begrænset kontrol og indflydelse i det meste af landet, og politiet har ikke stoppet eller straffet overgreb, der er begået af militser og bl.a. omfatter bortførelser, fysisk misbrug og kønsrelateret vold. (Se nedenfor.) [3]

I tiden forud for kuppet i marts 2013, hvor præsident Bozize blev afsat, blev muslimer udsat for diskrimination i adgangen til offentlige ydelser. [6]

Michel Djotodia, der blev indsat som præsident af Seleka-koalitionen efter kuppet i 2013, tog aldrig for alvor kommandoen over Seleka-militserne. I september 2013 erklærede Djotodia oprørsgrupperne for opløst, men flere af dem fortsatte deres virksomhed. [6]

Krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet

Krænkelserne af religionsfriheden som følge af fjendtligheder i civilsamfundet har været stigende fra 2016 til 2017. Det fremgår af de årlige indeks, der udarbejdes af Pew Research Center. I 2016 lå omfanget disse krænkelser på et ”højt” niveau, mens de i 2017 lå på et ”meget højt” niveau. [5] [13]

Baggrunden for denne udvikling går tilbage til de uroligheder, der begyndte i 2013. Michel Djotodia fra Seleka-koalitionen blev efter kuppet i marts 2013 (se mere under ”Historie”) indsat som præsident. I september samme år erklærede han Seleka-militserne for opløst, men flere af dem fortsatte deres virksomhed. Ex-Seleka-militsgrupper, der i overvejende grad består af muslimer, rettede som regel deres angreb mod kristne samfund. Overgrebene omfattede mord, voldtægter, røverier, plyndringer og afbrænding af landsbyer. I august 2013 blev 50 mennesker dræbt omkring byen Bohong i den vestlige del af CAR, og 4.500 boliger nedbrændte. [6]

*Mange mennesker er flygtet fra den blodige konflikt i Centralafrikanske Republik. På billedet ses flygtninge, der har søgt tilflugt i nabolandet Tchad. (Foto: UNHCR/Aristophane Nagargoune)*

I 2013 blev der også dannet en overvejende kristen milits med navnet anti-Balaka militsen, som begyndte at angribe muslimer. Ved et angreb mod ex-Seleka grupper i december 2013 blev omkring 100 mennesker dræbt. [6]

Optrapningen af den sekteriske vold i december 2013 kostede flere end 1.000 mennesker livet i hovedstaden Bangui, og i hele landet blev over en million mennesker fordrevet fra deres hjem. [6]

Den sekteriske vold fortsatte i 2014, og kampene havde ved udgangen af 2014 kostet flere end 3.000 mennesker livet. [7]

Michel Djotodia, der blev indsat som præsident efter kuppet i 2013, trak sig som præsident i januar 2014. Det efterlod et magttomrum, hvor anti-Balaka militser iværksatte en voldelig bølge af etnisk udrensning over for muslimer for at få dem til at forlade landet. Tusindvis af muslimer blev dræbt, og titusindvis af muslimer flygtede. I mange byer og landsbyer, hvor der tidligere var store muslimske samfund, er der nu ingen muslimske indbyggere tilbage, oplyste Amnesty International i juli 2015. [8] [9]

Der var i 2014 også mange hadefulde angreb på muslimer i medierne. En undersøgelse viste, at der i april og maj 2014 var 79 eksempler på hadefuld tale, der var relateret til tro. I 19 % af de avisartikler, hvor man diskuterede, hvordan konflikten kunne løses, blev der foreslået radikale løsninger som fx: “Muslimer skal forlade Centralafrikanske Republik.” [7]

I 2014 øvede både ex-Seleka grupper og anti-Balaka grupper hærværk mod helligdomme. Efter at ex-Seleka grupper havde plyndret flere katolske og protestantiske kirker i hovedstaden Bangui, ødelagde anti-Balaka grupper stort set alle moskeer i de områder, de kontrollerede. Bortset fra seks blev alle Banguis 37 moskeer ødelagt, oplyste det muslimske samfund i hovedstaden. [7]

Der var også i 2015 en række episoder med sekterisk vold og sammenstød mellem ex-Seleka grupper og anti-Balaka grupper. [10]

Amnesty International udgav i juli 2015 en rapport om CAR, efter at organisationen havde besøgt 12 byer og landsbyer i den vestlige del af landet. Amnesty oplyste, at der på det tidspunkt boede over 30.000 muslimer i syv enklaver i det vestlige CAR, heriblandt PK5 i hovedstaden Bangui, hvor de lever under beskyttelse af internationale fredsbevarende styrker. Amnesty oplyste videre, at muslimer i det vestlige CAR, som bor uden for disse områder samt visse dele af Bangui, ikke har frihed til at praktisere deres religion offentligt. De må ikke bede offentligt eller gå klædt i traditionelt muslimsk tøj, og de må ikke genopbygge moskeer, der er blevet ødelagt. Det anslås, at over 400 moskéer blev plyndret, vandaliseret eller ødelagt i begyndelsen af 2014. Ifølge en kilde er 417 af landets 436 moskeer blevet ødelagt under den blodige konflikt i de seneste år. Kun nogle få moskeer i Bangui og byen Carnot var blevet genopbygget på det tidspunkt. [8] [10]

PK5-enklaven i hovedstaden Bangui blev i to måneder i 2015 holdt belejret af anti-Balaka styrker og afskåret fra resten af byen. Belejringen sluttede, da pave Frans besøgte den centrale moské i PK5-distriktet den 30. november 2015. [10]

I mindst fem byer og landsbyer i vestlige CAR er muslimer blevet tvangsomvendt til kristendommen, oplyste Amnesty International i 2015. ”Der er tale om et lille antal, der skal tælles i dusin, ikke i hundreder, men problemet er ekstremt alvorligt,” skrev organisationen. Nogle muslimer i disse landsbyer har valgt at trodse truslerne og er forblevet muslimer. [8]

Anti-Balaka militsen og ex-Seleka militsen holdt i 2016 fortsat områder besat i henholdsvis den vestlige og den nordlige del af landet. [3]

Ifølge FN’s freds- og stabiliseringsmission i Centralafrikanske Republik (MINUSCA) var der flere sammenstød mellem anti-Balaka og ex-Seleka militserne i 2016 – blandt andet blev 30 mennesker dræbt og flere end 40 såret ved et angreb af ex-Seleka miltsen i den overvejende kristne by Kaga Bandoro i den nordlige del af landet. [3]

Ifølge det muslimske samfund bliver muslimer fortsat udsat for diskrimination af myndighederne. Muslimske lastbilchauffører bliver ifølge en kilde systematisk udpeget ved de sikkerhedsmæssige tjekpoints, og de chikaneres og tvinges til at betale penge til politiet og de væbnede styrker. [3]

I 2017 fortsatte den sekteriske vold – og nye grupper involverede sig i kampene. Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International oplyste i september 2017, at en gruppe, der kalder sig Union for Peace in Central Africa (UPC), stod bag en række brutale angreb mod civile i Basse-Kotto-området i den sydlige del af landet ved grænsen til DR-Congo. UPC havde inden for nogle måneder dræbt flere hundrede mennesker, og ligeledes voldtaget flere hundrede kvinder. Ifølge en lokal menneskerettighedsorganisation havde mange af ofrene for seksuelle overgreb været udsat for gruppevoldtægter. UPC er en militant, overvejende muslimsk udbrydergruppe fra ex-Seleka militsen. Den retter primært sine angreb mod kristne. “UPC’s brug af voldtægter som krigsvåben og som et middel til at ydmyge og nedværdige sine ofre ser ud til at være systematisk,” udtalte Balkissa Ide Siddo, der er Amnesty Internationals Centralafrika-researcher i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen. [11]

Forbedringer af religionsfriheden

Den 27. juni 2016 var præsident Touadera vært ved en iftar-middag i præsidentpaladset – angiveligt som den første præsident i Centralafrikanske Republik. Og den 5. juli 2016 blev af regeringen erklæret for en helligdag til fejringen af Eid al-Fitr og den 12. september 2016 for en helligdag til fejringen af Eid al-Adha. Og de to helligdage blev føjet til den officielle kalender over helligdage. [4]

Sameksistens på tværs af religion og tro

Kristne og muslimske religiøse ledere har i flere tilfælde opfordret til tolerance, fred og forsoning mellem muslimer. [3] [10]

Under pavens besøg i november 2015 deltog kristne og muslimer i en fredsmarch i Fatima-bydelen i hovedstaden Bangui, og paven blev eskorteret af unge muslimer fra den centrale moské til et stadion, hvor der blev holdt messe med 30.000 deltagere. Ifølge religiøse ledere bidrog pavens besøg til at genoprette en betydelig grad af tillid mellem de religiøse samfund. Pavens besøg førte også til en ophævelse af nogle af de fysiske barrikader, der tidligere havde adskilt muslimske og kristne kvarterer. [10]

Lakouanga-moskeen i Bangui, der blev ødelagt af kristne i maj 2014, blev genåbnet den 1. maj 2015, efter at den var genopbygget med hjælp fra medlemmer af det kristne samfund. Moskeen blev ødelagt igen i september 2015 for atter at åbne igen i april 2016. [3] [10]

Det muslimske samfund i distrikt 3 i Bangui og det kristne samfund i Bimbo underskrev den 11. februar 2016 en ”ikke-aggressions- og forsoningsaftale”. Aftalen garanterer fri adgang for muslimer til en vigtig muslimsk gravplads i Bimbos Boeing-kvarter, som de ikke havde haft adgang til siden september 2015. Aftalen ses som et fremskridt for de interreligiøse forbindelser. [3]

Den 11. december 2016 deltog muslimer og kristne i en symbolsk forsoningsceremoni ved en messe på et stadion i Bangui. [3]

Den Interreligiøse Platform, der består af medlemmer fra protestantiske, katolske og muslimske trosretninger, arbejdede videre med at sprede deres budskab om fred og forsoning i hele landet. I september 2016 fremlagde de en plan om at etablere sundhedsklinikker, erhvervsuddannelser og en radiostation for at fremme fred og social samhørighed, men uden at dette tilsyneladende fik stor opbakning fra regeringens side. [3]

Den amerikanske netavis Religion News Service bragte den 14. august 2018 en artikel om en romersk-katolsk kirke i byen Bangassou i den sydlige del af Centralafrikanske Republik, hvor 2.000 muslimer havde søgt tilflugt for at blive beskyttet mod angreb fra kristne militser i den blodige konflikt, der begyndte i 2013. [12]

Historie

Den Centralafrikanske Republik (CAR) blev selvstændigt i 1960. Forinden var landet en del af Fransk Ækvatorialafrika, der var en fransk koloni. Kolonien omfattede også landene Tchad, Cameroun, Gabon og Congo-Brazzaville. [1]

Forfatning og styreform

Landet har haft flere forfatninger. Den seneste trådte i kraft i 2016. [2]

Den udøvende magt ligger hos præsidenten, der vælges ved direkte valg for fem år. Præsidenten kan genvælges én gang. [2]

Den lovgivende magt ligger i parlamentet, der hedder Nationalforsamlingen. Det består af 131 medlemmer, som vælges for fem år ved direkte valg. [2]

Artiklen er senest opdateret 09-04-2020.

Fotografen Jan Grarup har været i Centralafrikanske Republik for at dokumentere, hvordan krig og fattigdom har påvirket befolkningen. Dansk Flygtningehjælpe har i juli 2020 offentliggjort en række af Jan Grarups billeder. De kan ses her.