Stort flertal i Folketinget afviste forslag fra Nye Borgerlige om at fjerne anerkendelsen af muslimske trossamfund i Danmark

Kun Nye Borgerlige stemte for, da Folketinget i juni 2020 stemte om partiets beslutning om at fjerne anerkendelsen af muslimske trossamfund i Danmark. Forslaget blev afvist af alle de øvrige partier, bortset fra Dansk Folkeparti, som hverken stemte for eller imod.

Nye Borgerlige mener ikke, at forslaget medfører en begrænsning af religionsfriheden. Men – som det kom frem under debatten i Folketinget – står der i Grundlovens § 70, at ingen pga. sin trosbekendelse må berøves sine borgerlige og politiske rettigheder. Da forslaget indebærer, at islamiske trossamfund – alene ud fra deres religiøse tilhørsforhold – nægtes ret til at søge anerkendelse i henhold til loven om trossamfund uden for folkekirken, vil forslaget medføre en diskrimination af muslimer i forhold til andre religiøse grupper – og dermed en begrænsning af deres religionsfrihed i forhold til andre religiøse samfund.

Hvis forslaget var blevet vedtaget, havde det ramt 28 islamiske trossamfund og 38 menigheder, der hører under tre af disse trossamfund. Det viser en optælling den 29. juli 2020 på Kirkeministeriets liste over anerkendte trossamfund i Danmark. Der findes også en del islamiske trossamfund, der ikke har søgt anerkendelse. I 2017 blev antallet af moskéer i Danmark opgjort til omkring 170, hvilket omfatter både anerkendte og moskeer, der ikke er eller har søgt om anerkendelse.

Nye Borgerlige mener, at islam er i opposition til demokratiet

”Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de nødvendige forslag om at fjerne anerkendelsen af muslimske trossamfund i Danmark.”

Det er ordlyden af det beslutningsforslag, som Nye Borgerlige fremsatte i Folketinget den 23. januar 2020. Ifølge forslagets bemærkninger er målet at ”fjerne de privilegier for muslimske trossamfund, der er forbundet med en officiel anerkendelse”. Det drejer sig om vielsesmyndigheden, fradrag til bidragsydere for donationer og mulighed for at hente religiøse forkyndere til Danmark.

Det fremgår videre af bemærkningerne, at Nye Borgerlige mener, at islam både er en ideologi og en religion, og at islam er ”i opposition til demokratiet, de personlige frihedsrettigheder, trosfriheden og ligestillingen mellem kønnene”. ”Jo mere plads man giver til islam i samfundet, jo mindre plads bliver der til demokrati, frihed og ligestilling. Derfor er det magtpåliggende for Nye Borgerlige, at islam ingen indflydelse har i samfundet. Staten skal aldrig blande sig i, hvad folk tror på, og hvordan de dyrker deres religion, så længe det foregår inden for lovens rammer. Men at give særlige privilegier til islamiske trossamfund er efter Nye Borgerliges opfattelse det samme som at save den gren over, man selv sidder på,” skriver Nye Borgerlige i bemærkningerne til forslaget.

Partiet skriver afslutningsvis, at muslimer med forslaget ikke vil ”være begrænset i forhold til at udøve deres religion, samles i bedehuse, prædike deres tro, holde deres traditioner i hævd og ihukomme deres højtider og helligdage. Forslaget sigter ikke mod at begrænse religionsfriheden, men udelukkende på at sikre, at islam ingen indflydelse får på samfundet”.

Regeringen: Forslaget er i strid med Grundloven

Forslaget fra Nye Borgerlige om at fjerne anerkendelsen af muslimske trossamfund i Danmark er ifølge regeringen uforeneligt med Grundloven. (Foto: Bent Dahl Jensen)

Kirkeminister Joy Mogensen (S) afviste forslaget, da det var til 1. behandling i folketingssalen den 28. februar 2020. Hun sagde, at forslaget efter regeringens vurdering er uforeneligt med Grundloven.

Grundlovens § 70 indeholder ”et forbud mod forskelsbehandling i nydelsen af borgerlige og politiske rettigheder med henvisning til bl.a. trosbekendelse, og tilbagekaldelsen af trossamfunds anerkendelse udelukkende med den begrundelse, at de bekender sig til islam, eller et lovbestemt forbud mod anerkendelse af islamiske trossamfund, samtidig med at trossamfund fra andre religioner kan opnå anerkendelse via de her bestemmelser som angivet i loven, er for regeringen et eksempel på forskelsbehandling,” sagde ministeren.

Joy Mogensen gjorde også opmærksom på, at loven om trossamfund uden for folkekirken – også kaldet trossamfundsloven – både indeholder rettigheder og pligter for de trossamfund, der opnår status som anerkendt trossamfund. Anerkendte trossamfund kan fx søge om opholdstilladelse for udenlandske religiøse forkyndere, skattefradrag og vielsesbemyndigelse.

Samtidig har anerkendte trossamfund pligt til at indberette og offentliggøre oplysninger om trossamfundenes organisation og økonomi, herunder donationer. Disse oplysninger offentliggøres i Trossamfundsregistret, som Kirkeministeriet driver. Formålet med Trossamfundsregistret er at skabe synlighed og åbenhed om de aktiviteter, der er i de anerkendte trossamfund, hvilke interesser der støtter dem, og hvilke de understøtter.

Kirkeministeren afviste også forslaget med den begrundelse, at hvis vi fjerner muligheden for at blive et anerkendt trossamfund, så mister vi også indsigten i det pågældende trossamfunds forhold. ”Den åbenhed, som Trossamfundsregistret har givet os, er med til at sætte fokus på, hvilke forhold der rent faktisk gør gældende hos de anerkendte trossamfund, som er her, og som vi via Grundloven ikke kan forhindre er her. Jeg tror på, at en øget offentlig debat og bevågenhed om trossamfundene og deres forhold i sig selv er helt essentiel for, at vi kan have den dialog, og at det kan medvirke til at beskytte lov og orden i vores samfund,” sagde Joy Mogensen.

Forslaget afvist af de fleste partier

Socialdemokratiets ordfører, Julie Skovsby, afviste forslaget – blandt andet med en bemærkning om, at det er vigtigt at lægge mærke til, at anerkendelsen af et trossamfund udelukkende forstås som en anerkendelse af trossamfundenes rettigheder, og at der ikke er tale om en anerkendelse eller en påskønnelse af deres overbevisning af religiøs, åndelig eller etisk art. ”Derfor er det også vigtigt for Socialdemokratiet at understrege, at anerkendelse af et trossamfund eller fratagelse af en anerkendelse sker på baggrund af, om trossamfundet lever op til anerkendelsens kriterier. Det gælder bl.a. antallet af medlemmer, korrekt opgivet årsregnskab samt ikke mindst, at man virker inden for lovgivningens rammer. … Hvis trossamfundene lever op til de vedtagne regler for anerkendelse, skal de have mulighed for at opnå anerkendelse, og lever de ikke op til reglerne, skal de miste anerkendelsen på den baggrund,” sagde Julie Skovsby.

Venstres ordfører, Louise Schack Elholm, afviste også forslaget – bl.a. med henvisning til, at alle skal behandles lige for loven. ”Hvis vi går ind og siger, at vi skal fjerne anerkendelsen af et helt trossamfund, bare fordi de tror på det, jamen så smider man barnet ud med badevandet. For jeg tror, at det, som Nye Borgerlige gerne vil, er at forsvare demokratiet, men det er jo demokratiet, der ryger ud, hvis ikke alle er lige for loven. Jeg synes, at man skal være opmærksom på, hvad vi gør for undgå de frygtelige eksempler, vi ser nogle steder, og holde fast i de grundlæggende demokratiske principper, vi har, og se på, hvordan vi så kan konstruere det, så vi kan undgå, at nogle misbruger den gavmildhed og den overbærenhed, vi har i et åbent samfund som det danske. For jeg ønsker et samfund, hvor vi alle har lov til at være, hvor kvinder kan få lov til at gå på arbejde, hvis de har lyst til at gå på arbejde, kan blive skilt, hvis de har lyst til at blive skilt. Jeg bryder mig ikke om social kontrol, så lad os angribe de dele, men helt at fjerne anerkendelsen af alle muslimske trossamfund er også lidt at sige, at der ikke findes muslimer, som tror på demokratiet, og det gør der. Det tror jeg i hvert fald på,” sagde Louise Schack Elholm.

Dansk Folkepartis ordfører, Marie Krarup, var positiv over for forslaget – bl.a. med en bemærkning om, at ”vi skal have meget mere opmærksomhed på de islamiske trossamfund” og ”holde meget øje med, om den islam, der bliver prædiket i de forskellige trossamfund, rent faktisk holder sig inden for Grundlovens § 67”. ”Vi skal holde øje med, om der prædikes noget, som er imod sædeligheden og den offentlige orden. … Vi mener ikke, at der har været tilstrækkelig opmærksomhed på de enkelte trossamfund. Faktisk var årsagen til, at Dansk Folkeparti støttede den nye lov om anerkendelse af trossamfund, at der kom mere opmærksomhed på de enkelte trossamfund; der blev større mulighed for at holde øje med, hvad de egentlig går og laver. Men jeg er ikke sikker på, at vi holder nok øje med, hvad der rent faktisk bliver prædiket. Det synes jeg er en mulighed, som skal bruges i højere grad – altså at man skal håndhæve både Grundloven og loven om anerkendelse af trossamfund i højere grad,” sagde Marie Krarup.

Ved 2. behandlingen stemte Dansk Folkeparti hverken for eller imod forslaget. I betænkningen skriver DF, at partiet meget gerne vil være med til at ændre retningslinjerne for anerkendelse af trossamfund, men at det umiddelbart ikke giver mening blot at fjerne anerkendelsen af enkelte trossamfund uden at ændre lovgivningen herom først. DF skriver videre, at partiet meget gerne vil ”se på, hvordan man på en gennemtænkt måde kan undgå at give islamiske trossamfund privilegier i landet”.

Ordføreren for Radikale Venstre, Marianne Jelved, afviste forslaget – bl.a. med en bemærkning om, at der er lighed for loven i Danmark. ”Det vil sige, at hvis et trossamfund opfylder kravene i loven om trossamfund uden for folkekirken, kan de anerkendes som trossamfund på lige fod med andre trossamfund. Det, der sker nu ved hjælp af det her forslag, er jo, at Nye Borgerlige ikke opfylder Grundlovens bestemmelser vedrørende andre trossamfund. Der står direkte i forslaget: »Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de nødvendige forslag om at fjerne anerkendelsen af muslimske trossamfund i Danmark.« Der er altså nogle, der ikke anerkendes, til trods for at de er anerkendt i Kirkeministeriet efter de regler, som er lovgivet herfra. Derfor synes jeg faktisk, vi har en vis fælles forpligtelse til at sætte os ind i, hvad der egentlig danner grundlag for den godkendelse i Kirkeministeriet, så vi kan få det på det rene. … Under alle omstændigheder opfatter jeg det her forslag som en opfordring fra Nye Borgerlige til, at Folketinget som helhed bryder Grundloven … til trods for, at partiets medlemmer har skrevet under på, at de vil overholde Grundloven,” sagde Marianne Jelved.

SF’s stedfortrædende ordfører, Halime Oguz, afviste forslaget med henvisning til, at der er religionsfrihed i Danmark. ”Det er en grundlovssikret ret, at folk kan tro, hvad de har lyst til. Derfor kan SF på ingen måde støtte op om Nye Borgerliges forslag. Dette forslag er ikke blot et udtryk for et ønske om begrænsning af religionsfriheden i Danmark, men også et udtryk for en systematisk diskrimination af en gruppe på baggrund af religion … – en diskrimination, der ligeledes er et brud på ånden i Grundloven. SF ønsker et samfund, der på den ene side accepterer og respekterer religiøs forskellighed og på den anden side en stat, hvor religion aldrig står over demokratiske beslutninger og rettigheder, og hvor den enkelte borgers ukrænkelighed står over religiøse hensyn og ideer, som eventuelt måtte udtrykkes og praktiseres af forskellige trossamfund,” sagde Halime Oguz. Hun tilføjede, at SF ønsker, at alle anerkendte trossamfund ligestilles med folkekirken i forhold til rettigheder og pligter, så der stilles samme krav til alle.

Enhedslistens ordfører, Christian Juhl, sagde i sin tale bl.a.: ”Jeg er tilhænger af religionsfrihed, men jeg siger konsekvent nej til religiøst had, overgreb og forfølgelse på grund af menneskers tro eller mangel på tro, og jeg siger nej til religiøse domstole. … Det er for mig ikke … en gavmildhed eller en overbærenhed, at vi har den holdning til religioner, at de skal have ret til at være her, så længe de ikke skader andre. Det er en grundlæggende del af det demokratisyn, som jeg synes skal gælde i vores samfund.” Den videre debat viste, at Enhedslisten ikke støtter forslaget fra Nye Borgerlige, selv om det ikke fremgik direkte af ordførertalen.

Christian Juhl meddelte desuden – på vegne af Alternativet – at Alternativet ikke støtter forslaget, da partiet mener, at det er i strid med Grundloven.

Ordføreren for Det Konservative Folkeparti, Katarina Ammitzbøll, sagde, at ”vi i den seneste tid igen og igen er blevet bekræftet i, at vi har et stort problem med visse moskeer og trossamfund her i Danmark”. Hun henviste bl.a. til trossamfund, som modtager donationer fra fremmede stater. Hun nævnte også, der er omkring 170 moskeer, og det er kun et mindretal, der har valgt at lade sig anerkende. ”Det er et stort problem, da deres placering på listen er afgørende for os, for at der kan skabes gennemsigtighed med netop deres pengestrømme og med, hvad der foretages i moskeerne.” Katarina Ammitzbøll afviste den vej, som Nye Borgerlige foreslår – og foreslog, at trossamfundene anerkendes og ”se på, hvad vi kan gøre rent juridisk”. ”Det er bl.a. derfor, at vores ordfører har stillet et spørgsmål til justitsministeren om det juridiske grundlag for at lukke problematiske moskeer, som samarbejder med fx det iranske præstestyre og Saudi-Arabien, og om ministeren vil undersøge, om trossamfund her kan afvikles, hvis de opererer i strid med vores samfund og vores danske værdier,” sagde Katarina Ammitzbøll.

Liberal Alliances ordfører, Henrik Dahl, afviste forslaget – og sammenfattede partiets holdning således: ”Det her forslag ville, hvis det blev gennemført, ændre meget, meget lidt på de her problemer (parallelsamfund, islamisering og politisk islam, red.), og derfor rammer det ikke balancen imellem religionsfriheden og den helt nødvendige kritik af politisk islam og islamisme, der nødvendigvis skal være. Debatten forekommer at bygge på en antagelse om, at reglerne for anerkendelse fritager trossamfundene for at overholde den almindelige lovgivning. Det gør de ikke; det er helt klart. Så jeg tror simpelt hen ikke, at det egentlig ville få sådan særlig store konsekvenser i forhold til alle de lovstramninger, vi har lavet, hvis man gennemførte beslutningsforslaget, og når det er sådan, er hensynet til religionsfrihed simpelt hen et meget tungtvejende hensyn, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget,” sagde Henrik Dahl.

Nye Borgerliges ordfører, Pernille Vermund, fandt – i en kommentar hertil – at ”det er bemærkelsesværdigt, at man på den ene side siger, at islam påfører vores samfund store problemer, som vi må afbøde med masser af lovgivning, og på den anden side siger, at man gerne vil give særlige privilegier til islamiske trossamfund, som udbreder islam. Kan ordføreren ikke se, at der, selv om det her ikke er et quickfix, der løser alt, så er et dilemma i, at man anerkender de problemer, islam skaber, men at man samtidig også understøtter – hvad skal man sige – de islamiske trossamfund, som findes i Danmark?”

Hertil svarede Henrik Dahl: ”Nej, det kan jeg helt ærligt ikke. For Nye Borgerlige har fuldstændig misforstået rækkevidden af lov om trossamfund uden for folkekirken. Den danske stat går jo ikke ind på nogen læresætninger i nogen religioner, der bliver anerkendt. Vi går jo heller ikke ind på jødiske eller hinduistiske læresætninger eller andre læresætninger. Det her har intet at gøre med at gå ind i nogen som helst læresætninger, og jeg tror ikke, at de onder, som vi har lavet en masse lovgivning imod, ville blive ret meget mindre af, at man fratog vielsesretten fra de islamiske trossamfund. Det må jeg bare sige. Så for lige at samle op: Nye Borgerlige har misforstået rækkevidden af lov om trossamfund uden for folkekirken.”

Unuanceret tale om islam og muslimer

Flere ordførere kritiserede Nye Borgerlige for at tale unuanceret og generaliserende om islam og muslimer. Den linje fastholdt partiets ordfører, Pernille Vermund, da hun fik ordet ved afslutningen af debatten, som varede næsten to en halv time. Hun sagde bl.a.: ”Islam som religion, som ideologi har en negativ indflydelse på vores samfund. Som religion er islam undertrykkende. Som ideologi er islam direkte fjendtlig. Islam tolererer ikke homoseksuelle. Islam tolererer ikke frafaldne. Islam tolererer ikke kritik og blasfemi. Islam fremmer social kontrol. Islam undertrykker kvinders rettigheder og frihed. Islam er på alt for mange væsentlige punkter i direkte opposition til de værdier, der kendetegner et samfund med frihed, ligestilling og demokrati. Islam er i direkte opposition til alt det, vi kæmper for som danske værdier. Derfor sker der det, når vi tillader, at islam får mere indflydelse i samfundet, at der bliver mindre plads til friheden, til ligestillingen og til folkestyret. … Og når det er sådan, kan vi som politikere ikke tillade os at lade islam få indflydelse på samfundet. Tværtimod skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at afsondre islam fra samfundslivet, så islam og dyrkelsen af den her religion forbliver et rent privat anliggende for muslimer i Danmark.

Jeg ved godt, at der sidder mange her i salen i dag, som måske har en lidt naiv tro på, at hvis vi bare giver islam gode vilkår i Danmark, så forandrer ideologien og religionen sig nok, og så holder det op med at være en antidemokratisk ideologi. Så holder den op med at være undertrykkende over for kvinder, og så holder den op med at fordømme seksuelle minoriteter. Jeg må bare sige, at det er der simpelt hen ikke noget belæg for at mene. Tværtimod forstærkes islams kulturelle og ideologiske dominans over tid blandt muslimer i Danmark. Og det er ikke statens eller det danske samfunds opgave at reformere islam til en menneskeværdig ideologi og kultur. Det må muslimerne selv klare.

Der sidder også mange her i salen, som vil mene, at vores religionsfrihed byder os at give islam samme privilegier som andre religioner. Der er ingen forpligtelse til at ligestille islam med andre religioner. Tværtimod skylder vi danskerne at gøre forskel, så islam holdes helt uden for indflydelse på samfundet. Hverken hinduisme, buddhisme, jødedommen eller kristendommen modarbejder vores værdier og samfundets fundament,” sagde Pernille Vermund ved debatten i folketingssalen.

Bredt flertal stemte imod forslaget

Folketinget stemte om beslutningsforslaget, da det var til 2. behandling i folketingssalen den 16. juni 2020. Her blev det forkastet af et bredt flertal, idet Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet samt løsgængerne Sikandar Siddique og Simon Emil Ammitzbøll-Bille stemte imod forslaget. Kun Nye Borgerlige stemte for forslaget, mens Dansk Folkeparti hverken stemte for eller imod.

Artiklen er senest opdateret 31-07-2020.

Læs mere

Nye Borgerliges beslutningsforslag om at fjerne anerkendelsen af muslimske trossamfund i Danmark, Folketinget.dk, 23-01-2020

Folketingets 1. behandling af Nye Borgerliges forslag om at fjerne anerkendelsen af muslimske trossamfund i Danmark, Folketinget.dk, 28-02-2020

Folketingets 2. behandling og afstemning om Nye Borgerliges forslag om at fjerne anerkendelsen af muslimske trossamfund i Danmark, Folketinget.dk, 16-06-2020

Kirkeministeriets liste over anerkendte trossamfund i Danmark, Kirkeministeriet

Ny lov om trossamfund uden for folkekirken trådte i kraft den 1. januar 2018, Religionsfrihed.nu, 02-02-2018

Ny kortlægning: Antallet af moskeer i Danmark er steget fra 115 til 170 på 11 år, Religionsfrihed.nu, 05-01-2018

Begrænsninger og krænkelser af muslimers religionsfrihed, Religionsfrihed.nu,