Angreb på religionsfriheden: Folketinget har i 2019-2020 behandlet flere beslutningsforslag, der lægger op til diskrimination af muslimer og andre religiøse grupper

I folketingsåret 2019-2020, der slutter mandag den 5. oktober 2020, er der fremsat 11 beslutningsforslag, som på forskellig vis berører religionsfriheden i Danmark. Et af beslutningsforslagene er et borgerforslag om at forbyde omskæring af raske drenge og unge under 18 år. Det er genfremsat i denne folketingssamling, da det ikke blev færdigbehandlet i folketingssamlingen 2018-2019. Forslaget havde ved udgangen af juli 2020 endnu ikke været til behandling i folketingssalen.

Halvdelen af de øvrige 10 beslutningsforslag er fremsat af Nye Borgerlige, tre forslag er fremsat af Dansk Folkeparti, et af Det Konservative Folkeparti, og et er fremsat af Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige.

Et af Nye Borgerliges beslutningsforslag går ud på at fjerne anerkendelsen af muslimske trossamfund. Det er i strid med Grundlovens § 70 om, at ingen på grund af sin trosbekendelse eller afstamning må ”berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder”.

Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti har begge fremsat forslag angående friskoler. Nye Borgerlige vil fjerne tilskuddet til friskoler, der er baseret på islamiske værdier. Dansk Folkeparti vil afskaffe statsstøtten til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund.

Der er fremsat to beslutningsforslag om muslimsk bønnekald. Det ene af Nye Borgerlige, og det andet af Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige i fællesskab.

Der er fremsat tre beslutningsforslag om halalslagtet kød – to af Nye Borgerlige, og et af Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag om at kortlægge antisemitismen i Danmark, herunder dens omfang og oprindelse.

Det Konservative Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag om, at Danmark ved modtagelsen af kvoteflygtninge skal prioritere at modtage forfulgte kristne og andre religiøse minoriteter.

Beslutningsforslaget om modtagelse af kvoteflygtninge og to af forslagene om halalslagtet kød er blevet udskudt. Det skyldes, at Folketingets partier som følge af covid-19-situationen foretog en prioritering af beslutningsforslag, som de ønskede behandlet af Folketinget i folketingsåret 2019-2020.

Gennemgangen nedenfor viser, hvad status er for de omtalte beslutningsforslag pr. 31. juli 2020.

B 5 Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af 18-årsmindstealder for omskæring af raske børn (borgerforslag)

Forslaget blev fremsat den 3. oktober 2019. Det er et borgerforslag, som skal behandles i Folketinget, fordi det har opnået mindst 50.000 underskrifter i løbet af et halvt år. Forslaget blev også fremsat i folketingssamlingen 2018-2019, men da nåede det ikke at komme til afstemning, og derfor er det genfremsat.

Resumé af beslutningsforslaget: Ifølge forslaget skal der indføres en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring, som ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager.

Forslaget havde pr. 31. juli 2020 endnu ikke været til behandling i folketingssalen.

Læs forslaget
Indeks over Folketingets behandling af forslaget
Læs mere om behandlingen af forslaget i folketingsåret 2018-2019, Religionsfrihed.nu, 08-10-2018

B 32 Forslag til folketingsbeslutning om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund

Forslaget blev fremsat af Dansk Folkeparti den 13. november 2019.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at iværksætte de nødvendige regelændringer, der medfører, at statstilskud til friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har en udenlandsk baggrund, betinges af, at den pågældende skole kan dokumentere, at den ikke modvirker de udenlandske elevers integration i det danske samfund. (I forslaget nævnes der intet direkte om muslimske eller andre religiøse friskoler, men det fremgik af debatten om forslaget, at det var rettet mod især muslimske friskoler. Derfor omtales forslaget i denne gennemgang af beslutningsforslag, som på en eller anden måde berører spørgsmålet om religionsfrihed.) Forslaget er en uændret genfremsættelse af et tilsvarende beslutningsforslag, der blev fremsat i folketingsåret 2017-2018.

Det fremgår af et bilag, at Justitsministeriet vurderer, at det ”vil rejse væsentlige spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention … at indføre en tilskudsbetingelse om, at friskoler, der har mere end 50 pct. elever med udenlandsk baggrund, skal betinges af, at den pågældende friskole kan dokumentere, at den ikke modvirker de udenlandske elevers integration i det danske samfund.”

1. behandling af forslaget: Forslaget blev behandlet i folketingssalen den 20. maj 2020. Her blevet det afvist af de fleste partier. Kun Nye Borgerlige støttede det ubetinget, mens Socialdemokratiet og SF støttede intentionerne, men ikke selve forslaget. De pegede – ligesom flere andre partier – bl.a. på, at forslaget er i strid med Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Læs mere om debatten her.

2. behandling og afstemning om forslaget: Forslaget var til 2. behandling i folketingssalen den 18. juni 2020. Her blev forslaget forkastet. 11 stemte for forslaget (Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige). 84 stemte imod forslaget (Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet samt løsgængerne Sikandar Siddique og Simon Emil Ammitzbøll-Bille). Ingen stemte hverken for eller imod.

Læs forslaget
Læs debatten ved 1. behandlingen af forslaget
Læs om 2. behandlingen og afstemningen om forslaget
Indeks over Folketingets behandling af forslaget
Socialdemokratiet bebuder nyt udspil om muslimske friskoler, Religionsfrihed.nu, 05-08-2020

B 62 Forslag til folketingsbeslutning om at indføre mulighed for at fravælge halalprodukter og sikre større viden om effekterne af halalafgifter

Forslaget blev fremsat af Dansk Folkeparti den 17. december 2019.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen at gennemføre initiativer, der giver forbrugerne mulighed for at fravælge halalprodukter og giver forbrugerne et overblik over omfanget af halalafgifter i det danske samfund og konsekvenserne af disse.

1. behandling af forslaget: Forslaget blev behandlet i folketingssalen den 6. februar 2020. Her blev forslaget afvist af fødevareminister Mogens Jensen (S). Han henviste bl.a. til, at der i Danmark kun må slagtes dyr, der bedøves før de slagtes, og at der med hensyn til dyrevelfærd ikke er forskel på, hvilken slagtemetode der anvendes. Han sagde videre, at de gældende EU-regler ikke giver mulighed for at indføre et lovpligtigt mærke for halal eller halalfri fødevarer. Forslaget blev også afvist af Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet.

Ordførerne for Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige foreslog, at Danmark i EU-regi burde arbejde for, at de danske slagteregler også kommer til at gælde for kød, der importeres til Danmark og EU. De konservative kunne dog ikke støtte DF’s forslag, som det var fremsat. Nye Borgerliges ordfører oplyste videre, at partiet vil forbyde, at der serveres halalslagtet mad i offentlige institutioner. SF’s ordfører fandt, at der var ”nogle gode ting” i forslaget, som partiet gerne ville arbejde videre med. Liberal Alliances ordfører stillede spørgsmål ved, hvorvidt der var brug for en lovgivning om halalslagtet kød.

Læs forslaget
Læs debatten ved 1. behandlingen af forslaget
Læs om 2. behandlingen og afstemningen om forslaget
Indeks over Folketingets behandling af forslaget

B 77 Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne anerkendelsen af muslimske trossamfund i Danmark

Forslaget blev fremsat af Nye Borgerlige den 23. januar 2020.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen at fremsætte de nødvendige forslag om at fjerne anerkendelsen af muslimske trossamfund i Danmark.

1. behandling af forslaget: Forslaget blev behandlet i folketingssalen den 28. februar 2020. Læs mere om debatten her.

2. behandling og afstemning om forslaget: Forslaget var til 2. behandling i folketingssalen den 16. juni 2020. Her blev forslaget forkastet. 2 stemte for forslaget (Nye Borgerlige). 85 stemte imod forslaget (Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet samt løsgængerne Sikandar Siddique og Simon Emil Ammitzbøll-Bille). 8 stemte hverken for eller imod (Dansk Folkeparti).

Læs forslaget
Læs debatten ved 1. behandlingen af forslaget
Læs om 2. behandlingen og afstemningen om forslaget
Indeks over Folketingets behandling af forslaget
Stort flertal i Folketinget afviste Nye Borgerliges forslag om at fjerne anerkendelsen af muslimske trossamfund i Danmark, Religionsfrihed.nu, 30-07-2020

B 84 Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne tilskuddet til friskoler baseret på islamiske værdier

Forslaget blev fremsat af Nye Borgerlige den 4. februar 2020.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag om, at friskoler, der baserer sig på islamiske værdier, ikke kan modtage offentligt tilskud.

Forslaget havde pr. 31. juli 2020 endnu ikke været til behandling i folketingssalen.

Læs forslaget
Indeks over Folketingets behandling af forslaget

B 102 Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en mærkningsordning for halalcertificeret kød

Forslaget blev fremsat af Nye Borgerlige den 26. februar 2020.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen inden udgangen af 2020 at fremsætte lovforslag om, at både importeret og danskproduceret halalkød fremover skal gives en tydelig mærkning.

Forslaget blev udskudt: Som følge af covid-19-situationen foretog Folketingets partier en prioritering af beslutningsforslag, som ønskedes behandlet af Folketinget i folketingsåret 2019-20. Dette beslutningsforslag blev udskudt og blev ikke behandlet i folketingsåret 2019-20.

Læs forslaget
Indeks over Folketingets behandling af forslaget

B 105 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod at anvende halalcertificeret kød i offentlige institutioner

Forslaget blev fremsat af Nye Borgerlige den 26. februar 2020.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen at tage skridt til at forbyde køb og servering af halalcertificerede kødprodukter i offentlige institutioner. Forslagsstillerne finder, at offentlige indkøb ikke skal bidrage indirekte til at støtte de islamiske organisationer, der udsteder certificeringerne, og dermed understøtter organisationernes virke. Derfor skal offentlige institutioner undgå indkøb af halacertificerede varer.

Forslaget blev udskudt: Som følge af covid-19-situationen foretog Folketingets partier en prioritering af beslutningsforslag, som ønskedes behandlet af Folketinget i folketingsåret 2019-20. Dette beslutningsforslag blev udskudt og blev ikke behandlet i folketingsåret 2019-20.

Læs forslaget
Indeks over Folketingets behandling af forslaget

B 125 Forslag til folketingsbeslutning om kortlægning af antisemitismen i Danmark – herunder dens omfang og oprindelse

Forslaget blev fremsat af Dansk Folkeparti den 27. februar 2020.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen på baggrund af folketingsdebatten den 28. januar 2020 at iværksætte en kortlægning af antisemitismen i Danmark – herunder dens omfang og oprindelse.

1. behandling af forslaget: Forslaget blev behandlet i folketingssalen den 19. maj 2020. Her var der enighed blandt justitsminister Nick Hækkerup (S) såvel som alle partiers ordførere om, at antisemitisme er fuldstændig uacceptabelt. Justitsministeren nævnte videre, at alle partier ved en forespørgselsdebat den 28. januar 2020 stemte for følgende vedtagelse: ”Folketinget fordømmer på det kraftigste de hadske episoder med chikane og hærværk rettet mod danske jøder, som vi var vidne til på årsdagens for Krystalnatten i november 2019. Folketinget vil ikke acceptere, at jøder ikke kan leve frit i Danmark. Der er desværre i dag behov for en særlig sikkerhedsindsats i forhold til danske jøder og jødiske institutioner. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at stå vagt om det jødiske samfund og yde den beskyttelse, der er brug for. Folketinget fordømmer antisemitisme i enhver form og har med bekymring bemærket, at der ikke kun i nynazistiske, men også i islamistiske kredse er en voksende antisemitisme. Derfor pålægges regeringen at bekæmpe antisemitisme i Danmark med alle demokratiske virkemidler, herunder undervisning i folke- og friskoler. Folketinget noterer sig, at regeringen har iværksat et arbejde med en national handlingsplan mod antisemitisme med det formål at styrke befolkningens viden og bevidsthed om den stigende antisemitisme.”

2. behandling og afstemning om forslaget: Forslaget var til 2. behandling i folketingssalen den 16. juni 2020. Her blev forslaget forkastet. 42 stemte for forslaget (Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance). 53 stemte imod forslaget (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet og løsgængeren Susanne Zimmer). Ingen stemte hverken for eller imod. I betænkningen skriver S, RV, SF og EL, at da regeringens igangsatte arbejde med en handlingsplan allerede dækker indholdet i dette forslag og desuden indeholder flere elementer i kampen mod antisemitisme, stemmer partierne ikke for forslaget, da forslaget alene indeholder en delmængde af den samlede indsats mod antisemitisme, som et samlet Folketing skal drøfte på baggrund af det arbejde, som regeringen allerede har sat i gang.

Læs forslaget
Læs debatten ved 1. behandlingen af forslaget
Læs om 2. behandlingen og afstemningen om forslaget
Indeks over Folketingets behandling af forslaget

B 157 Forslag til folketingsbeslutning om, at Danmark ved modtagelse af kvoteflygtninge prioriterer modtagelse af forfulgte kristne og andre religiøse minoriteter

Forslaget blev fremsat af Det Konservative Folkeparti den 10. marts 2020.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen at sikre, at det prioriteres at modtage forfulgte kristne og andre religiøse minoriteter, når Danmark tager imod kvoteflygtninge. Baggrunden er, at kristne er en udsat religiøs minoritet, og at den gruppe deler det kristne værdigrundlag, hvilket øger disse flygtninges integrationspotentiale i det danske samfund.

Forslaget blev udskudt: Som følge af covid-19-situationen foretog Folketingets partier en prioritering af beslutningsforslag, som ønskedes behandlet af Folketinget i folketingsåret 2019-20. Dette beslutningsforslag blev udskudt og blev ikke behandlet i folketingsåret 2019-20.

Læs forslaget
Indeks over Folketingets behandling af forslaget

B 174 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod muslimsk bønnekald i det offentlige rum

Forslaget blev fremsat af Nye Borgerlige den 12. maj 2020.

Resumé af beslutningsforslaget: Ifølge forslaget skal muslimsk bønnekald i det offentlige rum forbydes. Beslutningsforslaget er fremsat med baggrund i, at Fredens Moské i Aarhus den 24. april 2020 brugte højtalerforstærket bønnekald til at markere indledningen af ramadanen. Forslagsstillerne ønsker med beslutningsforslaget at lave et forbud, så beslutningen ikke fremover skal tages lokalt.

1. behandling af forslaget: Forslaget blev behandlet i folketingssalen den 11. juni 2020. Læs mere om debatten her.

Beretning om forslaget: Efter 1. behandlingen af forslaget blev der afgivet en beretning om forslaget. Heri skriver Nye Borgerlige (NB) bl.a.: ”1. behandlingen viste desuden, at mange partier bakker op om hensigten med forslaget, men at nogle partier ikke ser sig i stand til at stemme for forslaget i dets nuværende form.

Nye Borgerlige er derfor glade for, at Venstre har taget initiativ til et nyt beslutningsforslag på vegne af en stor gruppe af partier. I lyset af at der er fremsat et nyt beslutningsforslag med samme hensigt, der kan samle bredere opbakning i Folketinget, ønsker NB ikke dette forslag til afstemning i salen, men ser frem til den snarlige behandling af det af Venstre m.fl. fremsatte beslutningsforslag, B 185, om forbud mod højtalerforstærket bønnekald og lignende religiøse ytringer i det offentlige rum.” Der har derfor ikke været nogen afstemning om forslaget i folketingssalen. Beslutningsforslag B 185 er omtalt nedenfor.

Læs forslaget
Læs debatten ved 1. behandlingen af forslaget
Beretning om forslaget
Indeks over Folketingets behandling af forslaget
Forslag om at forbyde muslimske bønnekald blev nedstemt, Religionsfrihed.nu, 08-08-2020

B 185 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod højtalerforstærket bønnekald og lignende religiøse ytringer i det offentlige rum

Forslaget blev fremsat af Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige den 17. juni 2020.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen inden udgangen af 2020 at fremsætte lovforslag, der forbyder højtalerforstærket bønnekald og lignende religiøse ytringer i det offentlige rum.

1. behandling af forslaget: Forslaget blev behandlet i folketingssalen den 23. juni 2020. Læs mere om debatten her.

2. behandling og afstemning om forslaget: Forslaget var til 2. behandling i folketingssalen den 25. juni 2020. Her blev forslaget forkastet. 40 stemte for forslaget (Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige). 55 stemte imod forslaget (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet og løsgængeren Susanne Zimmer). Ingen stemte hverken for eller imod.

Læs forslaget, som det blev fremsat
Læs debatten ved 1. behandlingen af forslaget
Læs om 2. behandlingen og afstemningen om forslaget
Indeks over Folketingets behandling af forslaget
Forslag om at forbyde muslimske bønnekald blev nedstemt, Religionsfrihed.nu, 08-08-2020

Beslutningsforslag og lovforslag

I Folketinget kan der fremsættes to slags forsalg: Beslutningsforslag og lovforslag.
• Et lovforslag er et forslag, der enten ændrer en eksisterende lov eller indfører en helt ny lov, hvis det vedtages. Et lovforslag skal igennem tre behandlinger i Folketinget, før det kan vedtages. De fleste lovforslag fremsættes af regeringen.
• I de fleste tilfælde er et beslutningsforslag et forslag, der pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag med et bestemt formål eller indhold eller opfordrer regeringen til at undersøge en sag nærmere. De fleste beslutningsforslag fremsættes af partier uden for regeringen. Et beslutningsforslag kan også indebære en beslutning om at udsende danske soldater til opgaver i udlandet.
• Herudover bliver borgerforslag, der har opnået mindst 50.000 underskrifter, rent teknisk fremsat som beslutningsforslag, når de skal behandles i Folketinget.

Artiklen er oprettet 12-02-2020.
Artiklen er senest opdateret 05-08-2020.

Læs mere

Folketingsflertal afviste DF-forslag om at forbyde offentligt ansatte at bære religiøs hovedbeklædning, Religionsfrihed.nu, 27-09-2019

Borgerforslag om at forbyde omskæring af raske børn under 18 år bortfaldt, Religionsfrihed.nu, 08-10-2018

Grundloven fejres, men religionsfriheden er under pres, Religionsfrihed.nu, 05-06-2018

Dansk Folkeparti har i folketingsåret 2017-2018 fremsat fire beslutningsforslag, der alle ville begrænse religionsfriheden i Danmark, Religionsfrihed.nu, 04-06-2018