Socialdemokratiet bebuder nyt udspil om muslimske friskoler

Debatten om muslimske friskoler er ikke slut, selv om et flertal i Folketinget afviste et forslag fra Dansk Folkeparti om at fjerne statsstøtten fra visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund. Socialdemokratiet bebuder et initiativ i folketingsåret 2020-2021. (Foto: Gerd Altmann, Pixabay)

Socialdemokratiet bebuder, at partiet i folketingsåret 2020-2021 vil ”præsentere en konkret model”, der skal dæmme op for ”den stigende opdeling, der finder sted i vores skolesystem”. Det fremgår af den betænkning, der i begyndelsen af juni blev afgivet i forhold til et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om at fjerne statsstøtten fra visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund.

DF’s forslag blev ikke vedtaget, da kun DF og Nye Borgerlige stemte for, mens de øvrige partier stemte imod. Men dermed er den politiske diskussion om muslimske friskoler ikke afsluttet, for Socialdemokratiet vil regner med at komme med et nyt initiativ i det folketingsår, der begynder tirsdag den 6. oktober 2020.

Socialdemokratiet skriver i betænkningen, at partiet uforandret mener, at der skal tages et opgør med muslimske fri- og privatskoler, der drives på et grundlag, som strider mod danske værdier og hæmmer integrationen. ”Vi kan ikke acceptere, at vi yder støtte til skoler, hvor børn med minoritetsbaggrund koncentreres og afskæres fra de normer og omgangsformer, som vores samfund bygger på,” skriver Socialdemokratiet – og tilføjer: ”Vi betragter det som vores opgave som regeringsparti at finde en konkret og holdbar model, der sætter en stopper for støtten til skoler, hvor elevsammensætningen er så skæv som den, der beskrives i beslutningsforslaget, og dermed dæmme op for den opdeling, vi ser i vores uddannelsessystem. Forventningen er, at vi i løbet af næste folketingssamling er klar til at præsentere en konkret model.”

DF’s forslag har tidligere været fremsat i Folketinget

Dansk Folkepartis beslutningsforslag om at fjerne statsstøtten fra visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund, blev også behandlet i Folketinget i folketingsåret 2017-2018. Dengang kom det ikke til afstemning, da det efter 1. behandlingen stod klart, at der ikke kunne samles flertal for forslaget. Forslaget blev blandt andet afvist af den daværende regering med Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Derimod blev det støttet af Socialdemokratiet. Den socialdemokratiske ordfører, Mattias Tesfaye, sagde: ”Vi tager derfor også godt imod det beslutningsforslag, som vil pålægge regeringen at udarbejde et egentlig lovforslag, og vi planlægger at stemme ja.” Han sagde videre, at det også er ”afgørende for os, at forholdet til både Grundloven og de internationale konventioner bliver beskrevet, så vi sikrer en model, der holder sig inden for rammerne af dem”.

Dansk Folkeparti skriver i bemærkningerne til beslutningsforslaget, at genfremsættelsen ”er aktualiseret af sommerens regeringsskifte, idet forslagsstillerne håber, at der med den socialdemokratiske regering kan samles flertal for forslaget”.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget skriver Dansk Folkeparti, at partiet ønsker ”at sikre, at en friskole ikke kan modtage statsstøtte, hvis skolen modvirker integrationen af udenlandske skoleelever”. Forslaget omfatter ”elever med udenlandsk baggrund”, hvilket vil sige elever, som ikke er danske statsborgere, og elever, der er indvandrere eller efterkommere af indvandrere.

”Med forslaget indføres der ikke et forbud mod bestemte friskoler. Forslaget sikrer blot, at visse friskoler ikke kan modtage statsstøtte, nemlig friskoler, som har et flertal af elever med udenlandsk baggrund, og som ikke er bevidste om behovet for at fremme integrationen af elever med udenlandsk baggrund i det danske samfund. Forslaget omfatter friskoler, som har et flertal af elever med udenlandsk baggrund, fordi det efter forslagsstillernes opfattelse netop er på skoler, som er præget af en ikkedansk kultur, at der er risiko for, at parallelsamfund opstår. Forslagsstillerne finder det således rimeligt, at sådanne skoler pålægges et ekstra dokumentationskrav for at kunne få statsstøtte,” skriver Dansk Folkeparti.

Regeringen støtter formålet, men ikke selve forslaget

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) sagde ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget, at regeringen støtter formålet med forslaget, men ikke selve forslaget, da det er i strid i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Ministeren satte spørgsmålet om friskolerne ind i en større sammenhæng på dannelses- og uddannelsesområdet.

”Når vi kigger på, hvad daginstitutioner, folkeskoler, frie grundskoler og ungdomsuddannelser skal levere til vores samfund, skal de jo på den ene side levere, at vi får nogle børn, der kan læse og regne og skrive … og den anden del handler så i høj grad om at danne hele mennesker, det vil sige skabe en bred dannelse for børn og unge, som gør dem i stand til at navigere i det samfund, hvor vi jo er sat sammen af forskellige sociale grupper og forskellige etniske grupper, har forskellige religioner osv.,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil – og tilføjede, at en meget væsentlig del af et skolesystems opgave er at sørge for, at børnene bliver dannet til at være hele mennesker.

”Så giver det sig selv, at hvis man har den opfattelse af, hvad skolesystemet skal kunne levere, så er det højst uhensigtsmæssigt, hvis elevsammensætningen er meget skæv, for det betyder, at så bliver man dannet ind i et verdensbillede, hvor der kun findes nogen, der er magen til en selv – det duer ikke. Det kan jo så være på alle mulige parametre; det kan være på sociale parametre, det kan være på etniske parametre, religiøse parametre og alt muligt andet. Derfor slår vi os i Socialdemokratiet også rigtig meget på, at når det er sådan, at der er skoler, som har meget høje procentandele af nogle bestemte grupper, herunder de muslimske friskoler, som er det, vi taler om i dag, duer det ikke.

Der er også folkeskoler i Danmark, hvor procentandelen af tosprogede børn er for høj, og det vil sige, at vi lader nogle børn i stikken. Det er børn, der i forvejen er udfordret af at komme fra hjem, hvor man ikke i så høj grad kan hjælpe dem til at lære det danske samfund at kende, og så overlader vi så i øvrigt børnene til nogle skoler, hvor de heller ikke kan lære det, fordi alle de andre børn har samme problematik. Det mener vi simpelt hen ikke man kan være bekendt, og vi mener, at det skaber grobund for, at man får lavet parallelsamfund,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

”Derfor støtter vi jo også formålet med det her beslutningsforslag … Det er også meget klart, at de regler, vi skal lave, skal ligge inden for menneskerettighedskonventionens regler. Det gør det her forslag ikke, og derfor har vi bebudet, at vi vil finde en løsning,” sagde børne- og undervisningsministeren videre.

Hun tilføjede, at det er regeringens intention at ”fremlægge en konkret model, som ikke kun forholder sig til friskoler, hvilket er nok så vigtigt, men også forholder sig til, hvad vi gør med fordelingen af elever i øvrigt, herunder på ungdomsuddannelsesområdet”.

Under 1. behandlingen af beslutningsforslaget sagde Pernille Rosenkrantz-Theil – i et svar til SF’s Jacob Mark – at det kan komme på tale at stramme tilsynet med friskoler yderligere i forhold til de stramninger, der allerede er foretaget i de seneste år.

Både børne- og undervisningsministeren og Socialdemokratiets ordfører, Jens Joel, gav klart udtryk for, at det efter deres mening ikke er nok at stramme tilsynet med friskolerne, men at det også er nødvendigt at ændre på den skæve sammensætning af elever.

SF støttede – ligesom Socialdemokratiet – intentionerne med beslutningsforslaget, men ikke selve forslaget. Partiet mener ikke, at det er nok at styrke tilsynet eller at sikre, at friskoler ”lever op til frihed og folkestyre-kravet”. ”Det er et selvstændigt mål for SF at få lavet mere blandede skoler, både friskoler og folkeskoler. Vi har allerede gjort det i daginstitutionerne, og vi er i gang med det på ungdomsuddannelserne,” sagde SF’s ordfører, Jacob Mark.

Dansk Folkepartis beslutningsforslag fik kun ubetinget støtte fra Nye Borgerlige – bl.a. med denne bemærkning fra partiets ordfører, Mette Thiesen: ”Danskernes skattekroner skal selvfølgelig heller ikke gå til at finansiere muslimske friskoler, der er baseret på værdier, som strider mod alt, hvad der er dansk.”

VLAK-partierne afviste DF’s forslag, fordi det er grundlovsstridigt

De tidligere regeringspartier – Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance – afviste beslutningsforslaget fra DF.

I betænkningen skriver de tre partier, at de ”er dybt bekymrede over, at vi ser parallelsamfund, hvor man har egne normer og værdier, og partierne finder, at det er et kæmpestort problem, at der i nogle områder er skoler, der har for høj en koncentration af elever med anden etnisk baggrund end dansk”.

”Der er ingen tvivl om, at V, KF og LA ønsker at sætte en stopper for friskoler, der modarbejder integration i Danmark.

Det er dog ikke alle friskoler med et flertal af elever med udenlandsk baggrund, som modarbejder integrationen. Der er mange forskellige slags friskoler som fx internationale skoler, som også vil blive ramt af forslaget. Desuden er forslaget grundlovsstridigt. Der ligger en vurdering fra Justitsministeriet, som siger, at en fratagelse af statstilskuddet med henvisning til, at en vis andel af eleverne har udenlandsk baggrund, vil være udtryk for indirekte diskrimination og stride mod Grundlovens § 70,” skriver V, LA og KF.

De tre partier peger på andre modeller: ”Den tidligere VLAK-regerings aftale om »Ét Danmark uden parallelsamfund. Ingen ghettoer i 2030« fra 2018 skal sørge for, at der kommer blandede boliger og blandet befolkningssammensætning, således at vi ikke får de ghettoer, der bagefter »flytter« ind i skolerne. Vi er godt på vej til at få en langt bredere sammensætning af vores befolkning i områderne, og det vil smitte af på skolerne.

V, KF og LA har også i den tidligere VLAK- regering i fællesskab strammet op på tilsynet med de frie grundskoler, og stramningerne ser ud til at virke. Der er allerede nogle skoler, der har fået frataget statstilskuddet, og der er også skoler, som ikke lever op til loven, der kommer under opsyn. Partierne er endvidere villige til at se på, om de nuværende regler for tilsynet er tilstrækkelige,” skriver Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

De konservatives ordfører, Hanne Bjørn-Klausen, undrede sig ved 1. behandlingen af forslaget over, at der fremsættes grundlovsstridige forslag i Folketinget. ”I sidste uge skrev jeg under på, at jeg vil overholde Grundloven. Det er en pænt alvorlig sag, i hvert fald i min optik. Derfor synes jeg også, det kan virke underligt, at Socialdemokratiet i 2018 støttede et forslag svarende til det, der behandles i dag, og at de brugte en hel folketingsvalgkamp i 2019 på at fortælle, at de gerne ville have lukket muslimske friskoler, fordi det i sig selv er grundlovsstridigt og vi har religionsfrihed i Danmark. Lige så underligt er det, at forslagsstillerne fremsætter det her forslag, som strider imod Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,” sagde Hanne Bjørn-Klausen.

RV og EL: DF’s forslag er i strid med Grundloven og menneskerettighederne

Radikale Venstre afviste DF’s forslag, fordi det er i strid med Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og partiets ordfører, Marianne Jelved, mindede i den forbindelse om, at alle folketingsmedlemmer har skrevet under på, at de vil overholde Grundloven. Hun bemærkede videre, at tilsynet med friskolerne er blevet skærpet flere gange i de seneste år, og hun foreslog, at partierne bag disse stramninger holdt et møde, hvor de blev informeret om, hvordan disse stramninger fungerer i praksis. ”Vi er også parate til at se på, om tilsynet mangler redskaber for at kunne føre det tilsyn, som det skal føre,” sagde Marianne Jelved.

Enhedslisten ordfører, Jakob Sølvhøj, afviste DF’s forslag, fordi ”det er uacceptabelt at forskelsbehandle borgere på baggrund af deres nationale oprindelse, og derfor er det også i det konkrete tilfælde uacceptabelt at forskelsbehandle friskoler i forhold til modtagelse af statstilskud alene baseret på elevernes nationale oprindelse”. Han afviste også forslaget, fordi det ifølge Justitsministeriet er ”på kant med både Grundloven og med menneskerettighedskonventionen”. ”I forhold til Grundloven beskrev Justitsministeriet det som indirekte diskrimination. I forhold til menneskerettighedskonventionen beskrev Justitsministeriet det som usaglig forskelsbehandling,” sagde Jakob Sølvhøj.

Justitsministeriet: DF-forslag er i strid med menneskerettighederne

Justitsministeriet skriver i en notits, at forslaget fra DF er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der er inkorporeret i dansk lovgivning. Ministeriet vurderer, at det ”vil rejse væsentlige spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention … at indføre en tilskudsbetingelse om, at friskoler, der har mere end 50 pct. elever med udenlandsk baggrund, skal betinges af, at den pågældende friskole kan dokumentere, at den ikke modvirker de udenlandske elevers integration i det danske samfund.”

Stort flertal stemte imod forslaget

Beslutningsforslaget var til 2. behandling i folketingssalen den 18. juni 2020. Her blev det forkastet. 11 stemte for forslaget (Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige). 84 stemte imod forslaget (Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet samt løsgængerne Sikandar Siddique og Simon Emil Ammitzbøll-Bille). Ingen stemte hverken for eller imod.

Læs mere

Dansk Folkepartis beslutningsforslag om at fjerne statsstøtten fra visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund (B 32), Folketinget.dk, 13-11-2019

Læs debatten ved 1. behandlingen af beslutningsforslag B 32, Folketinget.dk, 20-05-2020

Betænkning om beslutningsforslag B 32 (2019-2020), Folketinget.dk, 03-06-2020

Notits fra Justitsministeriet vedrørende beslutningsforslag B 32 (2019-2020), Folketinget.dk, 16-06-2020

Læs om 2. behandlingen og afstemningen om beslutningsforslag B 32, Folketinget.dk, 18-06-2020

Indeks over Folketingets behandling af beslutningsforslag B 32, Folketinget.dk, 13-11-2019

Begrænsninger og krænkelser af muslimers religionsfrihed