Forslag om at forbyde muslimske bønnekald blev nedstemt

Folketinget behandlede før sommerferien to beslutningsforslag om at forbyde bønnekald i det offentlige rum.

Det ene beslutningsforslag blev fremsat af Nye Borgerlige. Det går ud på, at regeringen inden udgangen af 2020 skal fremsætte de nødvendige lovforslag, der forbyder muslimsk bønnekald i det offentlige rum.

Det andet blev fremsat af Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige, og det har et næsten identisk indhold, idet det går ud på, at regeringen inden udgangen af 2020 skal fremsætte lovforslag, der forbyder højtalerforstærket bønnekald og lignende religiøse ytringer i det offentlige rum.

Ingen af forslagene blev vedtaget.

Lidt om baggrunden: Offentligt bønnekald i forbindelse med ramadanen

Baggrunden for begge beslutningsforslag er, at Fredens Moské i Aarhus den 24. april 2020 i forbindelse med den muslimske fastemåned, ramadanen, holdt et bønnekald på en idrætsplads i bydelen Gellerup. Bønnekaldet og den efterfølgende bøn kan ses i et videoopslag på moskeens Facebook-side. Det varer fem-seks minutter.

https://www.facebook.com/FredensMoske/posts/3816379118437403

Lokalavisen Aarhus skriver, at Fredens Moské havde forhørt sig hos de relevante myndigheder og fået de nødvendige tilladelser, samt at Miljøstyrelsens decibelgrænser og forsamlingsforbuddet blev overholdt. Østjyllands Politi oplyser til Lokalavisen Aarhus, at de modtog en klage over høj støj i forbindelse med bønnekaldet.

Dagen forinden offentliggjorde Gellerup Kirke et opslag på Facebook: ”Fredens Moské og Gellerup Kirke opfordrer i denne tid muslimer og kristne til at bede. Vi beder hver for sig. Og vi beder på hver vores måde,” skrev kirken i indledningen – og nævnte herefter en række konkrete bønneemner.

https://www.facebook.com/gellerupkirkeliv/posts/1665928840221741

Samarbejdet med Fredens Moské afstedkom en række kommentarer – nogle positive, andre negative. Det kommenterede kirken i et Facebook-opslag den 26. april, hvor der bl.a. står: ”For os som kristne er Jesus Kristus den vej til Gud, som er blevet os åbenbaret. Denne tro giver os mening, glæde, trøst og perspektiv i vores tilværelse. Vi deler gerne vores tro, vores tanker og undren over verden og livet med alle, som gerne vil tale om de store spørgsmål.

Vi har en lang tradition for at samarbejde med alverdens andre aktører i civilsamfundet, både religiøse og ikke-religiøse. Vi vil gerne bære med på et samfund, hvor vi har tillidsfulde og nysgerrige relationer til hinanden. Derfor arbejder vi også sammen med muslimer i vores område, bl.a. gennem forskellige former for trosdialog. For både os og for vores muslimske samtalepartnere er det vigtigt, at vi kan være ærlige i dialogen. For os hænger ærlighed og tillid tæt sammen. Det betyder også, at vi ikke søger at udjævne forskelle mellem religionerne gennem dialogen, men vi øver os i til stadighed at være tydelige omkring vores egen tro overfor hinanden, samtidig med at vi udviser gensidig respekt. Vi kan udfordre hinanden. Vi kan overraskes og glædes over punkter, hvor vi ligner hinanden. Tålmodighed og nysgerrighed er vigtigt. Vi må aldrig tillade os at tro, at vi har forstået den anden til bunds.

Vi tænker, at vi sammen har et fælles ansvar for at bære med på et fredeligt og trygt samfund, hvor vi samvirker til det fælles bedste. … For os er der ingen alternativer til dialogen.

Til den aktuelle sag omkring fælles opfordring til bøn i corona-tiden: Både kristne og muslimer deler i denne tid det vilkår, at kristne ikke kan samles til gudstjeneste, og muslimer ikke kan samles til bøn. Det fik vores muslimske venner fra Fredens Moské til at foreslå, at vi i denne tid er fælles om at opfordre til bøn for, at vores land og vores samfund må komme godt igennem krisen.

I Gellerup Kirke var vi glade for denne henvendelse. Gellerup Kirke opfordre i denne tid kristne til at bede. Det kan f.eks. ske ved at bede med på bønner, som vi sender på kirkens Facebook-side.

Det er vigtigt for Gellerup Kirke såvel som for Fredens Moské, at der ikke er tale om fællesbøn eller en fælles religiøs handling. Vi beder hver for sig, på hver vores måde. Men vi deler de samme bekymringer for vores land og vores kære og for de svage i verden. Derfor kan bøns-emner godt være de samme.”

https://www.facebook.com/gellerupkirkeliv/posts/1669164693231489

Så meget om baggrunden for de to beslutningsforslag om at forbyde bønnekald i det offentlige rum.

Nye Borgerliges beslutningsforslag blev afvist

Beslutningsforslaget fra Nye Borgerlige om at forbyde muslimske bønnekald i det offentlige rum blev behandlet i folketingssalen den 11. juni 2020.

Ifølge Nye Borgerlige skal islam ingen indflydelse have i det danske samfund, for partiet mener, at islam i sig selv er et problem i samfundet. Det er en grundholdning, der går igen i flere af de forslag, partiet har fremsat – forslag, som hvis de var blevet vedtaget, ville have været et indgreb i religionsfriheden i Danmark.

Denne holdning ligger også bag beslutningsforslaget om at forbyde muslimske bønnekald i det offentlige rum. I bemærkningerne til forslaget skriver partiet bl.a.: ”Elektrisk forstærket islamisk bøn strider mod den offentlige orden, og den lære, der udtrykkes ved bønnen, strider mod sædeligheden.” Derfor ønsker partiet, at ”regeringen skal fremsætte lovforslag, der forbyder islamisk bønnekald med elektrisk forstærkning i det offentlige rum og giver myndighederne tilstrækkelig hjemmel til effektivt at sanktionere overtrædelser”. Nye Borgerlige skriver afslutningsvis: ”Lovgivningsmagten kan efter Grundloven varetage disse interesser, og derfor mener forslagsstillerne, at politikerne skal sige stop over for yderligere islamisering af Danmark.”

Ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget den 11. juni 2020 blev det afvist af udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), som dog ikke mente, at ”det er rimeligt, at folk praktiserer deres religion på den måde”, som det skete i Gellerup den 24. april. Han sagde bl.a.: ”Regeringen har selvfølgelig ikke noget problem med, at borgere signalerer tilknytning til en bestemt religion. Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at den slags bønnekald, vi så i Gellerupparken, efter vores opfattelse er anmassende over for de borgere, der bor i nærheden. Og jeg synes derfor ikke, det er rimeligt, at folk praktiserer deres religion på den måde. Vi mener dog ikke, at et enkeltstående tilfælde, der fandt sted i en ekstraordinær situation, en krisesituation, er nok til, at vi skal indføre et generelt forbud. Jeg vil dog ikke afvise, at der på et tidspunkt kan blive behov for et indgreb, hvis der kommer flere og flere eksempler. Men der er vi heldigvis ikke endnu, og derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.”

Udlændinge- og integrationsministeren sagde videre, ”at man efter min bedste overbevisning ikke, sådan som det er anført af forslagsstillerne, helt generelt kan sige, at den lære, der udtrykkes ved en muslimsk bøn, strider mod sædeligheden”.

Afslutningsvis sagde Mattias Tesfaye, ”at Danmark selvfølgelig ikke skal være et land, hvor der bliver kaldt til islamisk bøn fra minareter fordelt over hele landet”. ”Det skal jo ikke være sådan, at man, når man er på vej ned i Føtex en fredag eftermiddag, pludselig bliver afbrudt af et bønnekald. Og hvis der kommer flere af den her slags eksempler med bønnekald, er vi fuldstændig rede til at tage debatten igen, også til at tage en diskussion om, hvorvidt der er behov for at gribe ind lovgivningsmæssigt,” sagde udlændinge- og integrationsministeren.

Ordførerne fra Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti … gav ligeledes udtryk, at de ikke ønsker, at det skal være tilladt for muslimer at foretage højlydte bønnekald i det offentlige rum. Selv om partierne var enige i beslutningsforslagets formål, kunne de ikke støtte det, da de fandt, at det var på kant med religionsfriheden. Venstres Mads Fuglede fandt fx, at ”bemærkningerne til forslaget går noget videre, end hvad rimeligt er”. ”Man kan have mange diskussioner om islam, men når bemærkningerne læner sig op ad Grundlovens ord om sædelighed, er vi inde og røre ved religionsfriheden, og det gør, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget i sin nuværende form,” sagde Mads Fuglede. Han oplyste, at Venstre selv vil fremsætte et lignende forslag, og han inviterede Nye Borgerlige og andre partier til at være medforslagsstillere.

Invitationen var også rettet til Det Konservative Folkeparti, da partiets ordfører, Marcus Knuth, havde bebudet et ændringsforslag, så ordlyden ændres til et forbud mod højtalerforstærket bønnekald. ”På den måde ramler vi ikke ind i problemer med Grundloven, religionsfrihed osv.,” sagde Marcus Knuth. Han sagde videre, at KF ønsker ”et forbud mod larmende bønnekald her i Danmark – ikke bare muslimske, men alle bønnekald, uagtet om der er tale om islam eller en anden religion, eller uagtet hvilket sprog det er på”.

Dansk Folkepartis ordfører, Marie Krarup, støttede beslutningsforslag – med tilføjelse af et ændringsforslag om, at ”forbuddet ikke kun skal gælde elektrisk forstærket bønnekald, men ethvert bønnekald af en vis decibel i det offentlige rum”.

Det Radikale Venstres ordfører, Marianne Jelved, afviste beslutningsforslaget med henvisning til, at spørgsmålet om bønnekald er et kommunalt anliggende. Hun tilføjede, at hun sagtens kan ”leve med, at fremmede religioner, der tilmed er anerkendt som trossamfund i Danmark jævnfør vores lovgivning og jævnfør vores grundlov, har en idé om at erstatte kirkeklokker med fx bønnekald, som absolut ikke behøver at være på forstærkeranlæg”. Hun trak også en parallel til brugen af kirkeklokker. ”Vi er ikke alle sammen vilde med kirkeklokker. Jeg er, men det er der mange andre, der ikke er. Og der er altså regler for det. Derfor kan man også lave regler for folks bønnekald, hvis det endelig skulle være,” sagde Marianne Jelved.

SF’s ordfører, Carl Valentin, afviste også forslaget, men var åben for en mere generel lovgivning på området, ”såfremt det bliver et problem”. ”Men hvis man vil lave lovgivning på det her område, må man lave noget, som gælder for alle og ikke er rettet imod én bestemt religion,” sagde Carl Valentin. Han oplyste videre, at Enhedslisten også går imod forslaget fra Nye Borgerlige.

Liberal Alliances ordfører, Henrik Dahl, var positiv over for forslaget, men foreslog, at ”de partier, som har tilkendegivet, at problemet er reelt, sætter sig ned og finder en eller anden løsning, som kan holde hen over et valg, som kan holde i lang tid, og som kan holde til kritik osv. osv.”.

Alternativet deltog ikke i debatten.

Nye Borgerlige besluttede efter 1. behandlingen, at beslutningsforslaget ikke skulle til afstemning, da partiet i stedet for sluttede op om et beslutningsforslag fra Venstre om forbud mod højtalerforstærket bønnekald og lignende religiøse ytringer i det offentlige rum. Debatten om Venstres forslag (B 185) er refereret nedenfor.

Forslaget fra fire partier i blå blok blev nedstemt

Fire partier i blå blok – Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige – fremsatte en uge senere et beslutningsforslag om at forbyde højtalerforstærket bønnekald og lignende religiøse ytringer i det offentlige rum. Forbuddet skal dog ikke omfatte kirkeklokker.

I bemærkningerne til forslaget skriver de fire partier bl.a.: ”I Danmark har vi religionsfrihed. Det skal vi værne om. Alle må tro på, hvad de vil. Men vi har ikke religionslighed. Derfor skal vi heller ikke acceptere højtalerforstærket bønnekald og lignende religiøse ytringer i det offentlige rum i Danmark. Det hører ganske enkelt ikke hjemme i Danmark. Hertil kommer, at bønnekald og lignende religiøse ytringer er en støjgene. Ligesom vi ikke ønsker støj fra transport og erhvervsliv, ønsker vi heller ikke støj fra bønnekald. Så når vi ser scener som det, vi har set i Gellerup med højtalerforstærkede bønnekald, må vi sige fra. Det handler også om hensynet til den offentlige orden. … I Danmark ringer kirkeklokkerne, fordi Danmark ifølge Grundloven er et kristent land, og fordi det er en del af vores kultur. Derfor skal kirkeklokkerne naturligvis ikke være omfattet af et forbud,” skriver partierne.

Beslutningsforslaget blev behandlet i folketingssalen den 23. juni 2020. Her gentog udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, at han er imod bønnekald i det offentlige rum. Han afviste det konkrete forslag, fordi han vil have afklaret om, det er muligt inden for Grundlovens og Danmarks internationale forpligtelser at indføre et generelt forbud mod højtalerforstærkede bønnekald. Han oplyste, at han samtidig har bedt embedsværket om at undersøge, om der er indført forbud mod bønnekald i andre europæiske lande, og hvordan det i givet fald er skruet sammen.

Beslutningsforslaget fik kun ubetinget støtte fra de fire partier, der har fremsat forslaget, selv om også Socialdemokratiet og SF gav udtryk for, at de er imod bønnekald i det offentlige rum. Men de mener, at der ikke er grund til at lovgive om det, medmindre der ”opstår et problem en dag”.

Liberal Alliances ordfører, Henrik Dahl, var positiv over for hensigten med forslaget, men kunne ikke støtte det, som det foreligger. Det er uklart, hvori uenigheden ligger. Henrik Dahl sagde: ”Det er beklageligt, at de seks partier, som grundlæggende er enige, ikke er i stand til at finde hinanden i en fælles beretningstekst. Nu har vi samarbejdet om at bruge milliarder af kroner til alle mulige gode formål, hvorfor kan vi ikke samarbejde om at lave en fælles beretning, når vi er så tæt på at være enige? Derfor vil vi gøre som sidst. Vi vil ikke bakke forslaget op, som det ligger, men vi vil meget kraftigt opfordre de seks partier og måske også Socialistisk Folkeparti, hvis de vil være med, til at finde pragmatismen frem og på den måde få banet vejen for en holdbar løsning.”

Det Radikale Venstres ordfører, Marianne Jelved, afviste forslag – bl.a. med en bemærkning om, at partiet vil modvirke en stigende centralisering i samfundet. Hun sagde videre, at det er vigtigt med frihedsrettigheder som tros- eller religionsfrihed. ”Det er altså ikke et ønske i Grundloven, at det skal gøres mere og mere besværligt at have en religion, der er forskellig fra flertallets religion. Tværtimod beskytter Grundloven faktisk den ret, man har som et mindretal i et land med en stor religion, altså med mange borgere, der har den samme religion. Men det har også gennem tusinder af år været jøders lod at mærke forskellige former for diskrimination fra flertallets religioner, og det må i hvert fald for mig at se give anledning til eftertanke. Jeg håber jo ikke, at vi i Danmark vil overføre den type følelser over for andre religioner,” sagde Marianne Jelved.

Enhedslisten afviste også forslaget, og partiets ordfører, Christian Juhl, efterlyste rummelighed og saglige argumenter fra forslagsstillerne. ”Jeg efterlyser, at forslagsstillerne tør tro på deres egne værdier i et ligeværdigt og åbent møde med andre kulturer. Jeg efterlyser saglige argumenter. Jeg synes, det er blodfattigt at sige: Vi vil ikke have det (islam, red.) i Danmark – punktum. Det er godt nok en fattig måde at argumentere på. Den ville ikke blive accepteret inden for noget som helst andet fagområdet i vores Folketing. Der ville vi kræve af hinanden. at vi argumenterede med saglige argumenter,” sagde Christian Juhl.

Nye Borgerliges ordfører, Pernille Vermund, sagde – som ordfører for forslagsstillerne – ved afslutningen af debatten, at forslaget er ”rettet mod islam”. Hun sagde bl.a.: ”Beslutningsforslaget er formuleret neutralt og vil gælde alle trossamfund bortset fra folkekirken. Danmark er ifølge Grundloven et kristent land og kristendommen en væsentlig del af vores kulturarv. Derfor skal kirkeklokkerne selvfølgelig ikke være omfattet af et forbud. For os i Nye Borgerlige er der dog ikke nogen grund til at forsøge at skjule, at forbuddet mod højtalerforstærket bønnekald vil være rettet mod islam. Det er islam, som bruger bønnekald i offentligheden til at fastholde muslimer i et greb af sharia. Det muslimske bønnekald er en magtdemonstration af islam, når det gjalder ud over land og mennesker, der endnu ikke har overgivet sig til islam. Det højtalerforstærkede islamiske bønnekald er religiøs chikane og ideologisk indoktrinering på samme tid.”

Hendes indlæg affødte en kommentar fra Christian Juhl. Han sagde, at da Danmark fik sin grundlov for 170 år siden var holdningen, at årsagen til alt det dårlige i samfundet var jøderne. ”De blev udskældt og hængt ud og fik at vide, at deres religion var skadelig for samfundet og kunne underminere samfundet osv. osv. Heldigvis gjorde forstandige folk oprør mod den falske holdning og sagde, at Grundloven skulle indeholde en ret til at dyrke sin religion, og at man ikke skal forfølges på grund af sin religion. Nu er vi ved at gøre det samme med islam. Hvorfor kan vi ikke leve fordrageligt sammen på den her klode i stedet for at dæmonisere?” spurgte Christian Juhl.

Perminelle Vermund svarede: ”Jeg synes, det er en sammenligning, som er helt på månen. Når vi ser, hvordan islam og den islamiske vækkelse har ødelagt samfund, ikke bare i Vesten, men også i Mellemøsten, og når vi ser, hvordan tidligere mere sekulære samfund er blevet ødelagt af den islamiske vækkelse, så synes jeg, man skylder at sige fra, når det handler om den del af islam, som er politisk, for det er en del af islam.”

Alternativet deltog ikke i debatten.

Da beslutningsforslaget var til 2. behandling den 25. juni 2020, blev det forkastet. 40 stemte for forslaget (Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige). 55 stemte imod forslaget (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet og løsgængeren Susanne Zimmer). Ingen stemte hverken for eller imod.