På dagen, hvor de grundlovssikrede frihedsrettigheder fejres, kan politikere og befolkning se tilbage på et folketingsår, hvor Folketinget flere gange har behandlet forslag om at begrænse religionsfriheden. I et tilfælde er der sket en indskrænkning – nemlig da et flertal den 31. maj 2018 besluttede at indføre et tildækningsforbud, som fra den 1. august gør det strafbart på offentlige steder at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet.
Derimod har brede flertal i Folketinget afvist tre beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, som ville have begrænset religionsfriheden, hvis de var blevet vedtaget. Det er forslag om at forbyde bederum på skoler og uddannelsesinstitutioner, forbud mod at bære hovedbeklædning på kørekortfotografi af religiøse grunde og et forslag om at forbyde skoleelever og lærere at bruge af markante religiøse symboler, herunder religiøs hovedbeklædning, i folkeskolen.
Tildækningsforbud
Tildækningsforbuddet blev indført efter en lang og meget omfattende politisk debat i efteråret 2017 – ikke mindst blandt regeringspartierne og Socialdemokratiet. Anledningen var, at Dansk Folkeparti genfremsatte et tidligere beslutningsforslag om at indføre et forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum.
Regeringen har begrundet ønsket om et forbud med, at det ”ikke er foreneligt med værdierne og sammenhængskraften i det danske samfund eller respekten for vores fællesskab at holde ansigtet skjult i det offentlige rum. Ansigtet er således grundlaget for genkendelsen mennesker imellem, ligesom ansigtet giver mulighed for at aflæse andres signaler og følelser”. Regeringen skriver videre i bemærkningerne til lovforslaget, at loven vil bidrage til, at man møder hinanden ”med tillid og respekt, ansigt til ansigt”.
Heroverfor har kritikere anført, at loven er et indgreb i religions- og ytringsfriheden.
”Jeg værner om retten til forskellighed, og jeg værner om, at folk skal have lov til at tænke, tro og klæde sig frit,” sagde Alternativets ordfører, Josephine Fock, da hun begrundede, hvorfor partiet ikke støtter forslaget. Og Radikale Venstres ordfører, Zenia Stampe, sagde: ”Det er ikke et statsligt anliggende, om folk går afdækkede eller tildækkede, eller om de bruger deres beklædning som politisk eller religiøs reklamesøjle. Det er et individuelt valg, og det hører under den personlige frihed.”
Lovforslaget om at indføre et tildækningsforbud blev vedtaget den 31. maj 2018. 75 stemte for (Socialdemokratiet (bortset fra en), Dansk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti samt Merete Riisager og Henrik Dahl fra Liberal Alliance), mens 30 stemte imod (Enhedslisten, Liberal Alliance (bortset fra to), Alternativet, Radikale Venstre, SF samt Mette Gjerskov fra Socialdemokratiet).
Tre beslutningsforslag af betydning for religionsfriheden
Folketinget har i denne folketingssamling haft tre andre forslag på dagsordenen, som – hvis de var blevet vedtaget – ville have indskrænket religionsfriheden. Det drejer sig om tre beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, der især ville ramme muslimers religionsfrihed.
Forslag om forbud mod religiøs hovedbeklædning i folkeskolen
Det ene var et forslag om at forbyde brug af markante religiøse symboler, herunder religiøs hovedbeklædning, i folkeskolen. ”Det er ikke rimeligt, at folkeskoleelever skal mødes af lærere, som bærer markante religiøse symboler. Det kan være en barriere for kommunikationen lærere og elever imellem. … Det er ikke folkeskolens opgave at pådutte folkeskoleelever en bestemt religiøs eller politisk retning,” skriver partiet i begrundelsen for, at det skal være forbudt for både lærere og elever at bære religiøs hovedbeklædning i skolen. ”Det er ekstra vigtigt, når vi taler om børn. Børn kan ikke overskue, hvilket markant, politisk og religiøst symbol et tørklæde rent faktisk er.” Partiet vil derimod stadig tillade elever og lærere at bære ”små diskrete religiøse symboler som et kors, en davidsstjerne eller en halvmåne f.eks. i et hals- eller ørevedhæng”.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) medgav DF, at der er problemer med parallelsamfund, men afviste forslaget, fordi det indebærer begrænsninger i forhold til blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9 om religionsfrihed.
”I forhold til både lærere og elever rejser beslutningsforslaget også spørgsmål i forhold til Grundlovens § 70, der forbyder diskrimination med bl.a. trosbekendelse som kriterium, for så vidt angår borgerlige eller politiske rettigheder. Selv om forbuddet ikke direkte sigter på bestemte trosretninger, omfatter forbuddet alene markante religiøse symboler såsom hovedbeklædning, og det er dermed reelt alene bestemte trosretninger, der berøres. Der er ikke peget på et sagligt hensyn, som kan begrunde en sådan forskelsbehandling, og derudover er det en bekymring, at beslutningsforslaget i sin nuværende udformning vil kunne forhindre nuværende praksis og traditioner på skolerne. Det kunne være krybbespil, luciaoptog osv.,” sagde undervisningsministeren i sin afvisning af forslaget.
Ved afstemningen den 31. maj 2018 blev forslaget forkastet med 82 stemmer mod 22. Kun Dansk Folkeparti stemte for, mens de øvrige partier stemte imod.
To andre forslag om forbud
Det andet forslag gik ud på at ændre bekendtgørelsen om kørekort, så det klart fremgår, at borgere ikke må bære hovedbeklædning på deres kørekortfotografi af religiøse grunde.
Det tredje forslag var et forslag om at forbyde bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner.
Begge disse forslag blev afvist af de øvrige partier i Folketinget, bortset fra Socialdemokratiet, som hverken stemte for eller imod.
Læs mere
• Dansk Folkeparti har i folketingsåret 2017-2018 fremsat fire beslutningsforslag, der alle ville begrænse religionsfriheden i Danmark, Religionsfrihed.nu, 04-06-2018
• ”Burkaforbud” blev til et tildækningsforbud, Religionsfrihed.nu, 05-09-2019
• Juridisk ekspert: Forslag om tildækningsforbud er udslag af moralsk panik i samfundet, Religionsfrihed.nu, 08-05-2018