Styrelsen for Patientsikkerhed udsendte midt i november en opdateret vejledning med de retningslinjer, der skal følges, når jødiske og muslimske drenge bliver omskåret af religiøse grunde. Vejledningen er mere detaljeret end den forrige, der er fra 2014. Styrelsen vurderer, at der årligt foretages omkring 2.000 omskæringer af jødiske og muslimske drenge under 18 år i Danmark.

I 2014-vejledningen slås det indledningsvis fast, at ”vejledningen præciserer omhu og samvittighedsfuldhed, som læger er forpligtede til at udvise i forbindelse med omskæring af drenge”. I den nye vejledning hedder det, at vejledningen ”har til formål at præcisere omhu og samvittighedsfuldhed i forhold til de sundhedsfaglige forhold og kompetencer, der skal være til stede for at sikre patientsikkerheden i forbindelse med ikke-terapeutiske omskæringer af drenge i alderen 0-17 år”.

Hensynet til patientsikkerheden understreges flere gange i vejledningen, blandt andet fordi der er tale om et operativ indgreb, der foretages uden medicinsk indikation. Det er forbeholdt læger at foretage omskæring af drenge, men lægen har lov til at lade en ikke-lægelig ”medhjælp” foretage indgrebet, såfremt ”medhjælpen har de fornødne og relevante kompetencer og erfaring til de delegerede opgaver”, og det er en betingelse, at lægen er til stede under indgrebet.

Den nye vejledning er især meget mere omfattende end den gamle, når det gælder smertelindring og bedøvelse samt operationsteknik. I 2014-vejledningen var der fire linjer om smertelindring og bedøvelse, mens afsnittet i den nye vejledning fylder 10 gange så meget. Det fremgår her, at ”det vil være manglende omhu fra lægens side, hvis der udelukkende benyttes sukkervand og paracetamol til bedøvelse ved indgrebet. Disse midler kan kun benyttes som supplement til smertedækning.” Ifølge vejledningen skal der som udgangspunkt anvendes generel anæstesi til drenge over spædbarnsalderen. Det betyder samtidig, at omskæring af drenge i spædbørnsalderen kan foregå i lokalbedøvelse.

Politisk ønske om en opdateret vejledning

Den nye vejledning er udarbejdet på baggrund af et ønske fra et flertal i Folketinget.

Partierne har flere gange i de seneste år diskuteret forslag om at forbyde omskæring af drenge – bl.a. på baggrund af et borgerforslag om at indføre en aldersgrænse på 18 for omskæring af raske børn.

Emnet blev også diskuteret ved en forespørgselsdebat i maj 2018, og her vedtog et flertal af medlemmerne en dagsorden, hvor der står: ”Folketinget konstaterer, at debatten om rituel omskæring af drengebørn er kompleks, og at der er mange vigtige hensyn, der skal afvejes. Folketinget opfordrer regeringen til at indlede dialog med de berørte trossamfund om, hvorledes man i samarbejde kan arbejde for at skærpe registreringen, kontrollere og regulere omskæring af drenge under 18 år, når indgrebet ikke er medicinsk begrundet. Sluttelig opfordrer Folketinget til at bede Styrelsen for Patientsikkerhed om at opdatere den faglige vejledning om omskæring af drenge.” Læs mere om Folketingets debatter.

Det er den sidste del af denne vedtagelse, der nu er udmøntet i en ny vejledning. Vejledningen er udarbejdet på baggrund af et opdateret notat om ikke-terapeutisk omskæring af drenge, som fra Styrelsen om Patientsikkerhed udsendte i februar 2020.

Kritik fra lægeselskaber og andre sundhedsfaglige grupper

Der var nedsat en arbejdsgruppe til at udarbejde den nye vejledning om ikke-terapeutisk omskæring af drenge med repræsentanter fra en række sundhedsfaglige grupper, men de forlod arbejdsgruppen, inden den var færdig med vejledningen, heriblandt repræsentanterne for narkoselægerne.

Repræsentanterne fra Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) forlod arbejdsgruppen, fordi de ikke mente, at selskabets faglige argumenter i tilstrækkelig grad var blevet hørt i processen, og fordi selskabet har ”store faglige og etiske bekymringer” over for det notat, som Styrelsen for Patientsikkerhed udsendte i februar 2020. DASAIM anbefaler at omskæring af drenge sker i fuld bedøvelse, mens styrelsens notat lægger op til, at lokalbedøvelse er tilstrækkelig, hvilket er i overensstemmelse med verdenssundhedsorganisationen WHO’s vejledning. Formanden for DASAIM, overlæge Joachim Torp Hoffmann-Petersen, mener ikke, at WHO’s regler er gode nok i en dansk sammenhæng. ”Med hensyn til WHO er det afgørende at huske på, at deres regler skal gælde for hele verden. Det vil sige, at hvis man står på en lille, lokal klinik et sted i Afrika, så er lokalbedøvelse muligvis den bedst mulige løsning i den specifikke situation. Men hvis man ønsker at udforme en vejledning for Danmark, hvor man lever op til moderne børneanæstesi-standarder anno 2020, kræver det simpelthen fuld bedøvelse og et smertefrit barn. Vi fastholder ikke børn i smertefulde procedurer, og vi skærer ikke i børn, der skriger. Og hvis det er ambitionen, så er lokal bedøvelse ikke tilstrækkeligt,” udtalte Joachim Torp Hoffmann-Petersen i august 2020 i et interview med Kristeligt Dagblad.

Avisen citerede samtidig fra et papir, som DASAIM havde fremlagt ved et foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg, hvor der bl.a. står: ”Når vi bedøver børn til medicinsk indiceret peniskirurgi, som eksempelvis forhudsforsnævring, vil vi aldrig overveje kun at gøre det i lokalbedøvelse. Risikoen for smerter eller for, at vi skulle fastholde barnet, er for stor. Vi forstår ikke, hvorfor Styrelsen for Patientsikkerhed vil tillade, at børn, der får foretaget ikke-medicinsk indiceret omskæring, skal have en dårligere behandling end den, vi ellers tilbyder børn. (…) Det nuværende set-up er uforsvarligt. Vi vil hverken have et fagligt, et juridisk eller et moralsk ansvar, næste gang et barn får en livstruende komplikation.”

Omkring 2.000 ikke-terapeutiske omskæringer om året i Danmark

I 2018 blev der indberettet 808 ikke-terapeutiske omskæringer af drenge i Danmark, og fra 1. januar og frem til 1. oktober 2019 var der i 2019 indberettet 532 ikke-terapeutiske omskæringer, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed i et opdateret notat fra februar 2020.

Læger har siden 2017 haft pligt til at registrere ikke-terapeutiske omskæringer. Men ifølge Sundhedsdatastyrelsen og andre kilder svarer de indberettede tal ikke til det reelle antal ikke-terapeutiske omskæringer. Det reelle antal omskæringer vurderes snarere til at være omkring 2.000 årligt. ”Repræsentanter fra de muslimske miljøer oplyser, at underrapportering kan skyldes forbehold for at fremgå af et register på grund af den politiske spænding på området. Dertil kan underrapportering også skyldes manglende viden om og forståelse for hensigten med oplysninger i Landspatientregisteret. Fra Det Jødiske Samfund bemærkes det, at indregistreringerne finder sted. Imidlertid ser Det Jødiske Samfund også udfordringer ved krav om registreringer. De har erfaret, at der i forbindelse med aktindsigtssager, hvor den ansvarlige læges navn oplyses, efterfølgende er sket misbrug af data/chikane af de pågældende læger. Denne problemstilling kan ifølge Det Jødiske Samfund være medvirkende årsag til, at det er vanskeligt at finde læger, der vil omskære drenge ikke-terapeutisk. Det Jødiske Samfund oplyser, at der er op til seks måneders ventetid på klinikker i Danmark for at få foretaget ikke-terapeutisk omskæring, hvilket kan være en udfordring, hvis omskæringen skal ske tidligt i et drengebarns liv, jf. jøders tradition for og religiøse påbud om omskæring på ottendedagen,” oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed i notatet om ikke-terapeutisk omskæring af drenge.

Opdateret notat om ikke-terapeutisk omskæring af drenge

Styrelsen for Patientsikkerhed udgav i februar 2020 et opdateret notat om ikke-terapeutisk omskæring af drenge. I notatets sammenfatning hedder det blandt andet:

”På baggrund af litteraturgennemgangen og anden systematisk indhentet viden fra dansk sammenhæng (fx tilsynssager) konkluderer styrelsen, at der både er helbredsmæssige gavnlige effekter og risici forbundet med ikke-terapeutisk omskæring. Ud fra danske prævalenstal vurderer styrelsen, at de gavnlige effekter har klinisk beskeden betydning i dansk sammenhæng ved fx forebyggelse af urinvejsinfektion, seksuelt overførte sygdomme og peniscancer. I dansk sammenhæng er der andre behandlingsstrategier end ikke-terapeutisk omskæring ved forebyggelse og behandling af urinvejsinfektioner, seksuelt overførte sygdomme og kræft i penis.

Samtidig er de identificerede risici ved indgrebet altovervejende af mindre til moderat karakter, selv om der er set få alvorlige komplikationer. Dertil er der ikke påvist negativ effekt på seksuel funktion. De identificerede komplikationer er ikke af en karakter, der giver anledning til, at ikke-terapeutisk omskæring ikke kan ske patientsikkert, såfremt indgrebet foretages under professionelle omstændigheder, hvor det er forbeholdt læger at sikre patientsikre rammer.

Konklusionen adskiller sig ikke fra de hidtidige konklusioner, der fremgår af internationale anerkendte litteraturgennemgange på området. Såfremt der kommer ny viden på området, må konklusionen selvfølgelig genovervejes.”

Kilde: Ikke-terapeutisk omskæring af drenge (opdateret notat fra Styrelsen for Patientsikkerhed), Retsinformation.dk, 20-02-2020

Læs mere

• Vejledning om ikke-terapeutisk omskæring af drenge (Styrelsen for Patientsikkerhed), Retsinformation.dk, 14-11-2020

• Vejledning om omskæring af drenge (Sundhedsstyrelsen), Retsinformation.dk, 02-04-2014

• Ikke-terapeutisk omskæring af drenge (opdateret notat fra Styrelsen for Patientsikkerhed), Retsinformation.dk, 20-02-2020

• Ænæstesilæger afviser kritik: I Danmark skærer vi ikke i børn, der skriger, Kristeligt Dagblad, 07-09-2020

• Borgerforslag om at forbyde omskæring af raske børn under 18 år bortfaldt, Religionsfrihed.nu, 08-10-2018