Flertal i Folketinget afviste forslag om at indføre aldersgrænse for omskæring af drenge

Folketinget har i 2020-2021 to forslag på dagsordenen, som begge handler om at indføre en mindstegrænse på 18 år for omskæring af drenge. Det ene er et beslutningsforslag, som er fremsat af løsgængeren Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Han foreslår, at der indføres en aldersgrænse på 18 år for omskæring af drenge af ikkemedicinske årsager. Det andet er et borgerforslag at indføre en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring af raske børn. Borgerforslaget blev også fremsat i de to foregående folketingsår, men det blev ikke færdigbehandlet, og derfor er det fremsat igen.

Borgerforslaget blev behandlet i Folketinget den 19. november 2020. Her blevet det afvist af et flertal bestående af Socialdemokratiet og Venstre, mens det blev støttet af SF, Enhedslisten og Liberal Alliance. Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige støtter som partier også forslaget, men her er folketingsmedlemmerne stillet frit til at stemme efter deres egen overbevisning. Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti har ikke taget stilling til forslaget som partier, men ladet det være op til deres folketingsmedlemmer at stemme efter deres overbevisning. I begge partier er der både tilhængere og modstandere af borgerforslaget.

Borgerforslaget blev afvist af et flertal i Folketinget

”Derfor skal vi som land gøre, hvad vi kan, for at beskytte de danske jøder, … og vi skal understøtte, at det jødiske samfund kan leve frit og trives godt i Danmark,” sagde justitsminister Nick Hækkerup (S) i sin afvisning af borgerforslaget om forbyde omskæring af raske børn under 18 år. (Foto af synagogen i Krystalgade i København: Bent Dahl Jensen)

Ved Folketingets behandling af borgerforslaget om en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring af raske børn blev det på regeringens vegne afvist af justitsminister Nick Hækkerup (S). Han begrundede afslaget med, at forslaget i praksis vil være et de facto-forbud mod omskæring af drengebørn af ikkemedicinske årsager. ”Det vil gøre det meget vanskeligt for det jødiske mindretal at praktisere deres tro i Danmark. Omskæringsritualet har en helt særlig betydning for det jødiske samfund. Det er vi nødt til at være bevidste om. Først og fremmest har det en særlig betydning for de forældre, som ønsker at give den del af deres kultur og historie videre til deres børn,” sagde Nick Hækkerup.

Han sagde videre, at spørgsmålet om omskæring skal ses i en historisk og værdimæssig sammenhæng med henvisning til, at jøderne har været et forfulgt folkeslag i Europa i mange hundrede år. ”De allierede styrkers sejr i Anden Verdenskrig og jødernes overlevelse står ikke bare som en krigssejr. Den står som en sejr for den frie verden, og den står som fundamentet for den frie verden. Ud af den sejr voksede vores verdensnorm og de værdier og de normer, som vi i dag bygger vores frie verden på – en verden med demokrati som styreform, med velstand gennem handel mellem lande, en verden, som står på lov og ret og ikke den stærkestes eller mest brutales ret, og som står på internationale aftaler mellem landene, menneskerettigheder,” sagde justitsministeren – og tilføjede: ”Derfor skal vi som land gøre, hvad vi kan, for at beskytte de danske jøder og minde hinanden om, at historien aldrig må gentage sig. Vi skal undgå, at danske jøder overvejer at rejse fra det land, de er født og opvokset i, fordi de føler sig uvelkomne, og vi skal understøtte, at det jødiske samfund kan leve frit og trives godt i Danmark.”

Nick Hækkerup gav udtryk for, at et omskæringsforbud også vil have en lang række andre perspektiver, herunder ikke mindst udenrigspolitiske perspektiver. ”Vi vil være et af de første lande i verden, der indfører et forbud mod omskæring af drengebørn af ikkemedicinske årsager – hvis ikke det første. … En række lande ville med stor sandsynlighed være kritiske over for et forbud og vende sig imod os. … Det vil potentielt få udenrigspolitiske implikationer for Danmark, for vores forhold til bl.a. USA og Israel. Begge lande har, som alle her ved, en betydelig og udbredt praksis med omskæring af drenge og ser derfor med bekymring på et eventuelt forbud mod omskæring af drenge under 18 år. Danmark har ingen udenrigspolitisk interesse i at smække døren i og bryde forbindelserne til vores nærtstående.”

Justitsministeren påpegede også, at forslagets ordlyd om, at der skal indføres en kønsneutral mindstealder på 18 år i praksis – afhængigt af hvordan man implementerer det – kunne gøre omskæring af kvinder over 18 år lovlig. ”Regeringen tager stærkt afstand fra omskæring af kvinder i alle aldre, og omskæring af kvinder er et helt absurd instrument for kvindeundertrykkelse og helt uforeneligt med et moderne menneskesyn. Personligt ser jeg omskæring af kvinder og piger som et overgreb mod mennesker, der ikke burde finde sted noget sted i verden. Kvindelig omskæring er uanset alder strafbart efter vores egen straffelov. Da kvindelig omskæring blev gjort ulovligt, bemærkede Sundhedsstyrelsen, at omskæring af piger eller unge kvinder ikke i noget tilfælde kan være lægeligt begrundet, og at kvindelig omskæring indebærer risiko for en række alvorlige helbredsmæssige følger,” sagde justitsministeren.

Socialdemokratiets ordfører, Bjørn Brandenborg, lagde i sin afvisning af forslaget også vægt på hensynet til det jødiske samfund i Danmark. ”I årene efter krigen (Anden Verdenskrig, red.) lovede Socialdemokratiet, at der aldrig nogen sinde ville komme en jødeforfølgelse i Danmark igen. Man skal kunne leve et jødisk liv i Danmark, som man har kunnet gøre det igennem flere hundrede år. Hvis Danmark bliver det første land i verden til at forbyde omskæring, risikerer vi også at sende det signal, at jøderne ikke er velkomne – at sende et signal om, at det ikke er muligt at leve et jødisk liv i Danmark med den kultur og de ritualer, som der hører til. Jeg tror bestemt ikke, at det er hensigten hos forslagsstillerne eller hos langt det største flertal af dem, der støtter et forbud, men det kan ikke desto mindre være det, som bliver konsekvensen. Danmark skal selvfølgelig ikke være det første land i verden, som forbyder omskæring af drengebørn,” sagde ordføreren. Han slog samtidig fast, at ”Socialdemokratiet principielt er imod omskæring af mindreårige drenge, men vi mener ikke, at et forbud er vejen frem”.

Venstres ordfører, Karsten Lauritzen, sagde, at Venstres folketingsgruppe efter mange og lange drøftelser er nået frem til, ”at vi er modstandere af omskæring, men vi er også modstandere af et forbud mod omskæring, og vi er også modstander af den aldersgrænse, der lægges her, og derfor kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget”.

”Det er vi, fordi der er nogle konsekvenser forbundet med at stemme for det her beslutningsforslag. Der er nogle udenrigs- og sikkerhedspolitiske konsekvenser. … Der er også nogle sundhedsmæssige konsekvenser, og dem var min gode kollega fru Jane Heitmann inde på, sidste gang vi drøftede det her, nemlig at en aldersgrænse på 18 år for drenge ville betyde, at troende jøder og muslimer kun ville blive lovligt omskåret, når de fylder 18 år. Ifølge lægevidenskaben betyder omskæring senere i livet ofte komplikationer, og en aldersgrænse kan med andre ord risikere at føre til, at mænd, der lader sig omskære, vil få flere komplikationer, end de ellers ville have fået, hvis de blev omskåret som børn. Det læner sig også op ad Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og meldingen derfra er, at man hverken tilråder eller fraråder rituel omskæring af drenge,” sagde Karsten Lauritzen.

For det tredje pegede han på, at der er nogle religiøse konsekvenser, som vil betyde, at Det Jødiske Samfund, som er et anerkendt trossamfund i Danmark, ikke nødvendigvis vil kunne opretholde deres anerkendelse, hvis de – såfremt borgerforslag blev gennemført – ville fortsætte med at opfordre medlemmerne af deres menighed til at få foretaget en religiøs omskæring.

Karsten Lauritzen sagde videre, at Venstre under udvalgsbehandlingen gerne vil være med til at kigge på, om den nye vejledning, der er lavet, er den rigtige, om der kan gøres noget med hensyn til oplysning og andre dele fra debatten om omskæring af drenge.

Dansk Folkepartis ordfører, Liselott Blixt, sagde, at hun ”hele tiden har haft den holdning, at man ikke skærer i raske børn – specielt når det er noget, man ikke kan ændre igen”. Hun nævnte videre, at DF’s folketingsgruppe har haft mange og meget lange drøftelser om omskæring af drenge. ”Vi anerkender også, at der er en stor udfordring i forhold til de familier, som har haft det som et mangeårigt kulturelt ritual. Det er også det, der har givet de største diskussioner i vores gruppe, og det er også derfor, vi har et par medlemmer, der stemmer anderledes end resten af gruppen,” sagde ordføreren med henvisning til, at tre medlemmer af DF har oplyst, at de ikke vil forbyde omskæring af drenge. De tre er Marie Krarup, Morten Messerschmidt og Søren Espersen.

Liselott Blixt sagde videre, at hun har været til rigtig mange møder rundtomkring og talt med rigtig mange af de mennesker, det drejer sig om, fx dem, som gerne vil blive ved med at kunne gennemføre det. ”Og jeg har forståelse for deres tanker og deres kultur, men jeg mener også, at vi en gang imellem må sørge for at puffe lidt til dem for at sige, at vi altså lever i en anden tid nu. Og når man kan se, at der er nogle jøder i forskellige lande, der har taget nye ting til sig, er det så ikke dér, vi med et puf skal hjælpe nogle af dem på vej?” spurgte DF’s ordfører. Hun nævnte også, at hun som medlem af Folketingets Sundhedsudvalg ”har set nogle af de skræmmende sager, der har været, når der har været omskæringer på køkkenbordet eller andre steder”.

Radikale Venstres ordfører, Stinus Lindgreen, sagde, at han personligt er for en aldersgrænse for drengeomskæring. ”For når jeg gør regnebrættet op, ender jeg altid med at vægte hensynet til barnets kropslige autonomi højest. Jeg mener principielt ikke, at man bør udføre et irreversibelt indgreb uden medicinsk grund. Men jeg anerkender, at spørgsmålet er kompliceret, og jeg respekterer fuldt ud, at flere af mine kollegaer i folketingsgruppen når frem til en anden konklusion end jeg, og det kan vi godt rumme i Radikale Venstre, sagde Stinus Lindgreen.

Han medgav, at debatten om drengeomskæring meget hurtigt bliver kompliceret og forgrenet: For hvor går grænsen i forhold til familiens selvbestemmelse? Hvad med barnets tarv? Hvordan opfattes det i udlandet? Har det betydning for udøvelse af religion? Er det sundhedsfagligt forsvarligt?

”Vi har drøftet spørgsmålet rigtig mange gange i Radikale Venstre, og vi dækker, vil jeg tro, alle synspunkter. Vi er ikke enige om, hvordan spørgsmålet skal håndteres. I den radikale folketingsgruppe er de fleste medlemmer imod drengeomskæring, men et flertal mener ikke, at forslaget om en aldersgrænse er den rette løsning,” sagde partiets sundhedsordfører.

SF’s ordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, støtter, at der indføres en mindstealder for omskæring af drenge, hvis det ikke sker af medicinske grunde, men partiet kan ikke støtte borgerforslaget, som det er formuleret.

”Rituel omskæring af drenge er et indgreb, der jo ikke kan laves om; det er irreversibelt. Det er smertefuldt, og det er faktisk også forbundet med risiko. Så omskæring uden medicinske argumenter på et menneske, som ikke er i stand til at give sit eget samtykke, synes vi bringer os på kant med grundlæggende medicinske og etiske principper. Det er et indgreb, som vil påvirke barnet resten af dets liv, og det kan aldrig gøres om. Det er derfor, at det primære argument for SF for at indføre det her er barnets ret til egen krop. Omskæring er et indgreb, som vi i andre sammenhænge ikke ville acceptere, hvis ikke der forelå en klar medicinsk begrundelse for det. Derfor mener vi, at rituel omskæring ikke bør foregå, før man er voksen nok til selv at afgøre, hvad der skal ske med ens krop,” SF’s ordfører.

Hun berørte spørgsmålet om, hvad forældre kan træffe beslutninger om på deres børns vegne? ”I SF anerkender vi forældres ret til at opdrage børn i en bestemt tro, og vi anerkender også, at tro er en meget stærk og grundlæggende kraft i rigtig mange menneskers liv. Men for os i SF er det ikke det, debatten her handler om; den handler om børns ret til selv at træffe beslutninger om indgreb af irreversibel karakter. Med børn og unge skal selvfølgelig selv have mulighed for at tage stilling til, hvad de tror på, og hvordan de ønsker at leve deres liv. Netop derfor er det vigtigt, at en bestemt tro – eller for den sags skyld en bestemt kulturel baggrund – ikke sætter sig irreversible spor i form af forandringer på deres krop. Vi har derfor også gentagne gange sagt, at SF ikke ønsker et forbud mod drengeomskæring; vi ønsker en mindstealder, så den enkelte dreng har mulighed for at tage stilling selv,” sagde Karina Lorentzen Dehnhardt.

”Når vi netop ikke ønsker et forbud som det, der gælder for pigeomskæring, men en minimumsalder, så er det for at sikre, at man fortsat har muligheden for at blive omskåret som en del af tilhørsforholdet til et med bestemte ritualer, når man er klar til det,” tilføjede SF’s ordfører. Hun sagde, at SF kan støtte det beslutningsforslag (B 6), som Simon Emil Ammitzbøll-Bille har fremsat om at indføre en aldersgrænse på 18 år for omskæring, men at borgerforslaget (B 7) kræver en tilretning.

Karina Lorentzen Dehnhardt sagde afslutningsvis, at hun bryder sig ”meget lidt om, at jødeforfølgelse fylder så meget i den her debat”. ”For os handler det simpelt hen ikke om, at vi ikke anerkender jødeforfølgelser – vi anerkender alle de lidelser, som det jødiske folk har været igennem. Og der har ikke været nogen – eller andre partier for den sags skyld – som SF, der har stået bag jøderne i Danmark i forhold til de angreb, de har oplevet. Vi har stillet op med beskyttelse og flere penge til det endda. Vi snakker til stadighed om, hvordan vi kan gøre mere for at undgå, at jøderne føler sig truet her i Danmark, og det vil vi fortsat stå bag. Men jeg synes altså, at den her debat handler om noget helt andet, nemlig om barnets ret til egen krop,” SF’s ordfører.

Enhedslistens ordfører, Rosa Lund, tog udgangspunkt i, at borgerforslaget handler om, at der indføres en kønsneutral aldersgrænse for omskæring af raske børn, og at aldersgrænsen skal være på 18 år.

”Enhedslistens holdning til drengeomskæring er klar: Vi har en vedtagelse fra vores årsmøde i 2008, som helt klart siger, at religiøst og kulturelt betingede kirurgiske indgreb er et valg, som den enkelte selv må træffe. Bortskæring af raskt funktionsdygtigt væv er et indgreb, der ikke kan træffes beslutning om af forældrene på deres umyndige børns vegne.

Til gengæld mener vi ikke i Enhedslisten, at reglerne vedrørende kvindelig omskæring bør lempes, hvilket ville være en konsekvens af det her borgerforslag, som det er formuleret nu. Derfor vil vi tillade os at fremsætte et ændringsforslag, som præciserer eller ændrer forslaget, således at det alene handler om en aldersgrænse for omskæring af drengebørn, for på den måde at sikre, at borgerforslaget stadig vil leve op til de intentioner, som vi i hvert fald læser ud af debatten, ligger i det, men samtidig sikre, at vi ikke lemper reglerne for kvindeomskæring,” sagde Rosa Lund. Hun tilføjede, at forslaget bør følges op af en informationsindsats rettet mod de forældre, som er i de miljøer, hvor drengeomskæring enten er religiøst eller kulturelt udbredt. ”Det er jo rigtig fint, hvis vi kan have en dialog med de respektive trossamfund om en aldersgrænse, men jeg mener, at det, der for alvor skal til, hvis vi ønsker en holdningsændring til omskæring af drengebørn, er, at vi også taler med de forældre, som er dem, som konkret står med de her spørgsmål omkring deres børn,” sagde Rosa Lund.

”Den her diskussion om drengeomskæring er følsom, og det er den jo, fordi to fundamentale rettigheder støder sammen. På den ene side er der barnets ret til selv at bestemme over sin egen krop og hensynet til, at man ikke udsætter et barn, som ikke selv kan blive inddraget i den beslutning, for unødig smerte eller for unødig risiko for komplikationer, og komplikationer er der jo altid en risiko for, når man laver et kirurgisk indgreb. På den anden side har vi retten til at praktisere sin tro, altså religionsfriheden. Det er jo relevant i den her sammenhæng, fordi rituel omskæring er en del af både jødedommen og islam. Men når vi i Enhedslisten vejer de her to hensyn op imod hinanden, er det hensynet til barnets ret til at bestemme over sin egen krop, som vejer tungest. Det er altså derfor, at vi kan støtte det her borgerforslag med det ændringsforslag, som vi selv kommer til at bringe ind i debatten i udvalgsarbejdet,” sagde Rosa Lund.

Liselott Blixt (DF) sagde i en kommentar til spørgsmålet om, hvorvidt borgerforslaget vil tillade omskæring af kvinder, at det fremgår af et svar fra 2018, hvor borgerforslaget første gang blev debatteret i Folketinget, at det ikke vil ophæve loven, som forbyder omskæring af piger og kvinder.

Det Konservative Folkepartis ordfører, Naser Khader, oplyste, at otte af partiets folketingsmedlemmer er imod en aldersgrænse for omskæring af drenge, mens fire går ind for en aldersgrænse. Han tilføjede, at han personligt er tilhænger af en aldersgrænse, da han ikke synes, man skal skære i raske børn.

”Men det er ikke så simpelt, for der er også andre hensyn, man skal tage. Vi ønsker alle at tage hensyn til det jødiske mindretal i Danmark. Deres ritual er ikke holdt i live ud fra et medicinsk hensyn, det er en kulturel og religiøs sag, og det er en pagt, som Abraham indgik med Gud, nemlig at drengebørn skal omskæres på den ottende dag, og derfor kan vi ikke behandle sagen i dag, som om vi er læger, der kun skal tage stilling til en sygdom,” sagde Naser Khader.

Han refererede en række af de argumenter, der er for at indføre en aldersgrænse og for ikke at gøre det. ”Man kan ikke tale om barnets tarv, uden man spørger sig selv om, hvad den reelle effekt af et forbud er,” sagde Naser Khader. Han pegede i den forbindelse på risikoen for, at et forbud ”skubber omskæringer i bl.a. muslimske miljøer tilbage i skyggen og under uhumske forhold”.

Naser Khader oplyste også, at Det Etiske Råd i 2018 kom med en udtalelse om rituel omskæring af drenge, som viste, at 15 medlemmer ikke kunne støtte et forbud, mens to kunne støtte et forbud eller en aldersgrænse på 15 år, sundhedsalderen, eller en anden aldersgrænse, hvor man vurderer, at barnet er gammelt nok til selv at træffe beslutning.

Han sagde videre, at den grundige behandling, Folketingets partier igennem tiden har givet den her sag, ”viser respekt for vores jødiske mindretal, som har bidraget positivt og har været eksemplarisk i forhold til integrationen og assimilationen i Danmark”. ”De danske jøder har i 400 år været en velfungerende del af Danmark, og det håber jeg, man vil huske på i debatten. Vi lytter selvfølgelig til vores egne jødiske borgere, når der fremsættes et forslag, der vil ramme dem hårdt. Vi har været i dialog med dem, og deres argumenter gør selvfølgelig indtryk. Men jeg er ikke tilhænger af, at man begynder at bruge 1930’ernes retorik, det skal man lade være med, ligesom man skal lade være med at sige, at det medfører det ene, det andet og tredje, for vi skal ikke lade andre lande eller organisationer have vetoret i forhold til, hvad vi vedtager i Danmark”, sagde Naser Khader.

Nye Borgerliges ordfører, Pernille Vermund, sagde, at NB som parti støtter borgerforslaget. Hun tilføjede, at partiet ikke kun betragter omskæring af drenge som et sundhedsmæssigt spørgsmål, men også som et etisk spørgsmål, og at partiets repræsentanter står frit til at stemme efter egen overbevisning.

”Forslaget om at forbyde rituel omskæring af drengebørn uden medicinsk begrundelse ligger i forlængelse af en udvikling, hvor vi i samfundet i stigende grad er blevet opmærksomme på, at børn bør beskyttes mod overgreb. En god borgerlig grundholdning er, at det er forældrenes børn og ikke statens. Det er forældrenes ansvar og pligt at opdrage deres børn. Forældrene har ret til at påvirke deres børn og opdrage dem efter de værdier, som forældrene finder vigtige, men der er grænser.

Samfundet skal og bør sætte grænser. Grænser skal ikke sættes af hensyn til statens behov. Grænserne skal sættes af hensyn til børnene. Hensynet til det enkelte barn fordrer, at vi beskytter barnet. Det er vores opgave som lovgivere at sætte den her grænse. Det er ikke så vanskeligt at lovgive mod vanrøgt, udnyttelse og vold i familien; det er der bred konsensus om i samfundet. Omskæring af drenge er dog hverken vanrøgt, udnyttelse eller vold. Det er tradition, det er kultur, og for nogle er det også religion.

Det er sværere for et borgerligt tænkende menneske at gribe ind i forældreretten på dette område,” sagde Pernille Vermund.

Personligt går hun ind for et forbud, ”og i Nye Borgerlige er vi kommet frem til, at det bør vi gøre. De sundhedsmæssige argumenter for at forbyde omskæring af raske drenge er stærke, og de principielle overvejelser om, at forældreretten stopper, før man når at skære i forhuden på drengene, leder i samme retning. Jeg er bevidst om, at de fleste jøder i Danmark har en anden holdning, at for dem ligger omskæring af raske drengebørn inden for forældreretten. Der er altså ikke konsensus blandt danskerne om, hvor grænsen skal ligge, og det beklager jeg; det gør jeg. Men min og Nye Borgerliges holdning går altså her på tværs af jøders opfattelse,” sagde Pernille Vermund.

Liberal Alliances ordfører, Ole Birk Olesen, støttede borgerforslaget.

”Det handler om, hvilke rettigheder vi som mennesker har her i tilværelsen, og det handler om, at også børn har rettigheder, som ikke er afhængige af, om deres forældre vil anerkende de rettigheder, men at der faktisk er institutioner og normer i samfundet, som sætter grænser for, hvad forældre må gøre mod deres børn. … Mens barnet endnu er umyndigt og lille, kan forældrene bestemme, at barnet skal døbes, at barnet skal i bestemte skoler, at barnet ikke må se tv efter kl. 20 og alle mulige andre ting, som man ikke kan bestemme over, når man har med en voksen at gøre. Forældre er børnenes værger. De skal passe på dem, og de skal føre dem ind i voksenlivet på den bedst mulige måde set ud fra deres egen opfattelse.

Men i det her samfund, i den vestlige verden, hvor vi hører til, tillægger vi også børnene en værdi, som er en selvstændig værdi, børnene har. De er ikke familiens ejendom. Familien kan ikke gøre med børnene, hvad de vil. Vi sætter ind over for socialt pres imod børn. Vi sætter ind over for kulturer, som synes, at de skal bestemme mere over børnene, end vi tillader i et samfund som det danske, hvor vi betragter børnene som individer med deres egne rettigheder,” sagde Ole Birk Olesen – og efterlyste mere lovgivning:

”Vi mangler noget lovgivning her, fordi vi stadigvæk har en tilladelse til, at hvis man kommer fra en bestemt religion, må man gerne tage sine drengebørn fra fødslen, eller når de er lidt større, og skære forhuden af dem. Det burde vi ikke have lov til i Danmark. Der burde være en lov, der forbød det. Det er det, man forsøger at rette op på med dette borgerforslag, og derfor støtter Liberal Alliance dette borgerforslag.”

Han kom afslutningsvis ind på spørgsmålet om religionsfrihed: ”Ja, det handler om religionsfrihed, men det handler i allerhøjeste grad og først og fremmest om, at drengene har en religionsfrihed, og at de ikke kan pålægges irreversible ting på deres krop af deres forældre.”

Borgerforslaget skal nu behandles i Folketingets Retsudvalg, før det kommer til anden behandling i Folketinget, hvor der skal stemmes om forslaget.

B 6 Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en aldersgrænse på 18 år for omskæring af drenge af ikke-medicinske årsager

Beslutningsforslaget blev fremsat den 7. oktober 2020 af Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der står uden for Folketingets partigrupper.
Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2020-2021 at fremsætte et lovforslag, der skal have til hensigt at indføre en aldersgrænse på 18 år for omskæring af drenge af ikkemedicinske årsager.
• Læs beslutningsforslaget
• Indeks over Folketingets behandling af beslutningsforslaget

B 7 Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af 18-årsmindstealder for omskæring af raske børn (borgerforslag)

Resumé af borgerforslaget: Forslaget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der indfører en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring, som ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager.
1. behandling af forslaget: Forslaget blev behandlet i folketingssalen den 19. november 2020.
• Læs borgerforslaget.
• Læs debatten ved 1. behandlingen af borgerforslaget
• Indeks over Folketingets behandling af borgerforslaget.