Beslutningsforslag i folketingsåret 2020-2021: Flere forsøg på at begrænse religionsfriheden

I folketingsåret 2020-2021 har politiske partier fremsat i alt 19 beslutningsforslag, som på forskellig vis berører religiøse forhold og religionsfriheden i Danmark. Flere af dem vil begrænse religionsfriheden, hvis de vedtages; mens et af forslagene vil øge religionsfriheden.

Udover partiernes beslutningsforslag er der også genfremsat et borgerforslag om at indføre en 18-årsmindstealder for omskæring af raske børn (B 7). Forslaget er tidligere blevet behandlet i Folketinget, men det er hidtil ikke blevet færdigbehandlet, og derfor er det genfremsat i denne folketingssamling.

Alle beslutningsforslagene er omtalt nedenfor.

B 6 Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en aldersgrænse på 18 år for omskæring af drenge af ikke-medicinske årsager

Beslutningsforslaget blev fremsat den 7. oktober 2020 af Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der står uden for Folketingets partigrupper.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2020-2021 at fremsætte et lovforslag, der skal have til hensigt at indføre en aldersgrænse på 18 år for omskæring af drenge af ikkemedicinske årsager.

Beslutningsforslaget blev trukket tilbage den 20. april 2021.

Læs beslutningsforslaget
Indeks over Folketingets behandling af beslutningsforslaget

B 7 Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af 18-årsmindstealder for omskæring af raske børn (borgerforslag)

Beslutningsforslaget er et borgerforslag.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der indfører en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring, som ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager.

1. behandling af beslutningsforslaget: Forslaget var til 1. behandling i folketingssalen den 19. november 2020. Her blevet det afvist af et flertal bestående af Socialdemokratiet og Venstre, mens det blev støttet af SF, Enhedslisten og Liberal Alliance. Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige støtter som partier også forslaget, men her er folketingsmedlemmerne stillet frit til at stemme efter deres egen overbevisning. Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti har ikke taget stilling til forslaget som partier, men lader det være op til deres folketingsmedlemmer at stemme efter deres overbevisning. I begge partier er der både tilhængere og modstandere af borgerforslaget.

Læs mere om 1. behandlingen af borgerforslaget, Religionsfrihed.nu, 27-11-2020

2. behandling og afstemning om beslutningsforslaget: Forslaget var til 2. behandling i folketingssalen den 18. maj 2021. Her blev det forkastet med 34 stemmer for, 62 stemmer imod og 1 stemte hverken for eller imod. Følgende stemte for: Dansk Folkeparti (som parti, men to medlemmer stemte imod), SF, Enhedslisten, Nye Borgerlige (som parti, men et medlem stemte imod), Liberal Alliance samt Simon Emil Ammitzbøll-Bille (løsgænger), Hans Christian Schmidt (V), Peter Juel-Jensen (V), Anne Honoré Østergaard (V), Katrine Robsøe (RV), Lotte Rod (RV), Stinus Lindgreen (RV), Mads Andersen (KF) og Per Larsen (KF). Imod stemte: Socialdemokratiet, Venstre (som parti, men tre medlemmer stemte for), Radikale Venstre (som parti, men tre medlemmer stemte for), Det Konservative Folkeparti (som parti, men to medlemmer stemte for), Sikandar Siddique (Frie Grønne), Marie Krarup (DF), Søren Espersen (DF) og Peter Seier Christensen (Nye Borgerlige). Inger Støjberg (løsgænger) stemte hverken for eller imod.

Læs borgerforslaget
Læs debatten ved 1. behandlingen af borgerforslaget
Læs om 2. behandlingen og afstemningen om borgerforslaget
Indeks over Folketingets behandling af borgerforslaget

B 33 Forslag til folketingsbeslutning om, at Danmark ved modtagelse af kvoteflygtninge prioriterer modtagelse af forfulgte kristne og andre religiøse minoriteter

Beslutningsforslaget blev fremsat af Det Konservative Folkeparti den 20. oktober 2020.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen at sikre, at det prioriteres at modtage forfulgte kristne og andre religiøse minoriteter, når Danmark tager imod kvoteflygtninge. Forslagsstillerne mener som udgangspunkt ikke, at Danmark pt. bør åbne op for kvoteflygtninge, ”da der fortsat er for store udfordringer med integrationen i Danmark og med tilstrømningen af asylansøgere”. Men hvis regeringen beslutter at tage imod kvoteflygtninge, ønsker forslagsstillerne, at der skal sættes særligt fokus på forfulgte kristne og andre religiøse minoriteter. ”I Danmark har vi et kristent værdigrundlag, som har stor betydning for skikke og sædvaner i det danske samfund. Derfor mener forslagsstillerne, at fælles kultur og religion er en del af integrationspotentialet blandt flygtninge, der kommer til Danmark. I 2017 blev der afsat penge på finansloven til et særligt kontor under Udenrigsministeriet, som har til opgave at arbejde med forfulgte kristne og andre religiøse minoriteter. Det er derfor forslagsstillernes intention, at Danmarks fremtidige kvoteflygtningesystem skal understøtte dette kontors arbejde for religiøse minoriteter ved at prioritere modtagelsen af kvoteflygtninge fra forfulgte religiøse minoriteter,” hedder det forslagets bemærkninger. Beslutningsforslaget er en genfremsættelse, da forslaget på grund af covid-19-situationen blev udskudt til folketingsåret 2020-2021.

1. behandling af beslutningsforslaget: Forslaget var til 1. behandling i folketingssalen den 19. november 2020. Her fik det tilslutning fra Nye Borgerlige, og Dansk Folkeparti var positive over for forslaget, hvis ”det bliver skåret ud i pap, at forslaget ikke omfatter muslimer”. Derimod blev det afvist af Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Liberal Alliance og Alternativet deltog ikke i debatten.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) afviste forslaget af flere grunde. Han sagde, at modtagelsen af kvoteflygtninge efter regeringens opfattelse også bør have et strategisk sigte. ”Regeringen finder derfor, at den tilgang, som beskrives i forslaget, kan være en ulempe for den måde, som vi mener at Danmark får mest ud af deltagelsen i det internationale genbosætningssamarbejde på. … Dertil kommer, at forslaget rejser spørgsmål i forhold til vores internationale forpligtelser.” Mattias Tesfaye forklarede nærmere, hvad han mener med, at modtagelsen af kvoteflygtninge bør have et strategisk sigte: ”Genbosætning kan anvendes som et strategisk redskab til at fremme arbejdet med et nyt og mere retfærdigt asylsystem. F.eks. har vi besluttet, at Danmark i år skal tage imod 200 kvoteflygtninge, der opholder sig i flygtningelejre i Rwanda, Centralafrika. Det gør vi af den simple grund, at regeringen tidligere i år har givet økonomisk støtte til et program, hvor Rwanda løfter et stort ansvar ved at tage imod flygtninge og asylansøgere fra detentionscentrene i Libyen i Nordafrika. Det er personer, som for de flestes vedkommende havde til hensigt at krydse Middelhavet og forsøge at komme til EU. Derfor synes jeg, det giver god mening, at Danmark hjælper Rwanda og til gengæld tager imod kvoteflygtninge fra Den Demokratiske Republik Congo og Burundi, der opholder sig i Rwanda. Det er altså ikke dem, der er blevet evakueret fra Libyen, vi genbosætter i Danmark. Vi ønsker, at genbosætning på sigt skal være den primære vej til beskyttelse i Danmark. Det skal ikke være dem, der betaler menneskesmuglerne for at begive sig ud på en farlig rejse over Middelhavet, der skal belønnes med beskyttelse i Europa. Rwanda er et godt eksempel på et land, der går forrest for at tackle migrationsudfordringer på sit eget kontinent. De løfter et helt enormt ansvar, og det mener jeg, vi skal anerkende og bakke dem op i.”

Mattias Tesfaye kom også ind på integrationsaspektet: ”Jeg mener absolut, at religion i sig selv kan have betydning for nogle integrationsudfordringer, men det er forsimplet at vurdere integrationsmulighederne alene ud fra religion. Integrationspotentialet skal derfor bedømmes ud fra en helhedsvurdering og ikke ud fra enkeltstående forhold som religion. Helt generelt gælder det, at udvælgelse af kvoteflygtninge skal ske på baggrund af kriterier, der er fastsat i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Det indebærer bl.a., at kriterierne ikke må være i strid med diskriminationsforbuddet. Det gælder også de forhold, der indgår i vurderingen af integrationspotentialet. Det følger af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen vedrørende det her forbud, at forskelsbehandling på baggrund af religiøs overbevisning kræver meget tungtvejende grunde for at kunne anses for retfærdiggjort. Der vurderes ikke umiddelbart at være sådan nogle tungtvejende grunde, som ville kunne begrunde forskelsbehandling af kvoteflygtninge alene på baggrund af religiøs overbevisning.”

Venstres ordfører, Mads Fuglede, mente ikke, at Danmark på nuværende tidspunkt skal modtage kvoteflygtninge. Han afviste endvidere forslaget, fordi det er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at udvælge kvoteflygtninge på baggrund af deres religion. Han foreslog i stedet for – når det bliver aktuelt at modtage kvoteflygtninge – laver en tekst, ”hvor man opfordrer ministeren til hele tiden at tage kristne forfulgte med i sine overvejelser, sådan at vi ikke har et de jure-krav, der er i strid med de konventioner, vi har indgået”.

Dansk Folkepartis ordfører, Pia Kjærsgaard, var positiv over for forslaget, men havde et forbehold: ”Forslaget går for det første ud på, at man ved modtagelsen af kvoteflygtninge skal prioritere modtagelsen af forfulgte kristne. Det er jo for så vidt klart og logisk nok. Jeg går ud fra, at der menes, at danske myndigheder primært skal udvælge kristne flygtninge til modtagelse i Danmark, for det er os selv, der udvælge kvoteflygtningene. For det andet står der »og andre religiøse minoriteter«, og der er jeg nødt til at spørge: Hvad mener man med det? Det kan måske godt være mindretal i nogle lande, der er muslimske, og hvis forslaget omfatter dem, er det et problem. Vi ønsker ikke flere muslimske flygtninge til Danmark. Hvis det bliver skåret ud i pap, at forslaget ikke omfatter muslimer, så er Dansk Folkeparti positivt indstillet over for forslaget.”

Nye Borgerliges ordfører, Pernille Vermund, var betænkelig ved ”at åbne for, at afghanerne, syrere, irakere, marokkanere osv. kan komme hertil, bare fordi de siger, at de er kristne”. Men med udgangspunkt i, at der allerede nu bliver modtaget kvoteflygtninge, tilføjede hun: ”med det udgangspunkt, at de kvoteflygtninge, som betegnes som kristne, ikke er folk, der bare er hoppet over fra en religion til en anden for at få adgang hertil, så kan vi sådan i grove termer bakke op om forslaget.

Det Konservative Folkepartis ordfører, Marcus Knuth, sagde afslutningsvis bl.a.: ”Vi Konservative vil gerne tage kvoteflygtninge. Det er den eneste rigtige måde at tage flygtninge på. Vi mener ikke, vi skal åbne op lige nu. Vi havde egentlig håbet på, at vi kunne åbne op, fordi da Socialdemokratiet gik til valg, lovede man jo, at man ville trylle alle asylansøgere ned til en lejr i Nordafrika for netop dermed at fjerne problematikken med den spontane asyltilstrømning for derefter at kunne fokusere på den gode måde at få flygtninge hertil på, nemlig gennem kvotesystemet. Det er jo så ikke sket endnu. Så det her er selvfølgelig et forslag, der kigger ud i fremtiden til den dag, hvor regeringen får styr på den spontane asyltilstrømning.”

2. behandling og afstemning om beslutningsforslaget: Forslaget var til 2. behandling i folketingssalen den 17. december 2020. Forslaget blev ikke vedtaget, idet 17 stemte for, mens 80 stemte imod. Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance stemte for forslaget, mens Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og løsgængeren Susanne Zimmer (Frie Grønne) stemte imod.

Læs beslutningsforslaget
Læs debatten ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget
Læs om 2. behandlingen og afstemningen om beslutningsforslaget
Indeks over Folketingets behandling af beslutningsforslaget

B 36 Forslag til folketingsbeslutning om ret til at bære religiøse symboler i forsvaret, beredskabet og politiet

Beslutningsforslaget blev fremsat af den 20. oktober 2020 af Sikandar Siddique, Uffe Elbæk og Susanne Zimmer, som alle står uden for folketingsgrupperne i Folketinget. De er alle tre medlem af det nye parti Frie Grønne.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen at tage de nødvendige initiativer, med henblik på at det bliver muligt for de ansatte i forsvaret, beredskabet og politiet at bære religiøse symboler. Forslagsstillerne skriver, at forslaget skal sikre, at alle har lige adgang og lige mulighed for at arbejde i politiet, beredskabet og forsvaret. ”Der er imidlertid eksempler på, at folk med religiøse symboler ikke kan blive en del af de vigtige samfundsinstitutioner, fordi de ikke må have deres religiøse symboler på i arbejdet. … I mange andre lande er det desuden tilladt at bære religiøse symboler i vigtige samfundsorganisationer som politi, beredskab og forsvar, såsom i Norge, Sverige og USA. Det er lande, som vi gerne sammenligner os med, og det er på tide, at Danmark kommer på omgangshøjde med dem,” hedder det bl.a. i bemærkningerne.

1. behandling af beslutningsforslaget: Forslaget var til 1. behandling i folketingssalen den 3. december 2020. Her fik det tilslutning fra Radikale Venstre og Enhedslisten. Derimod blev det afvist af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige. Liberal Alliance og Alternativet deltog ikke i debatten.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) afviste forslaget. Hun sagde: ”Uniform er en vigtig del af det at være soldat eller politibetjent. Den er en del af den ansattes professionelle fremtoning og et symbol på den ansattes særlige tilhørsforhold. Uniformens formål er at skabe ensartethed og genkendelighed. Derudover har uniformen til hensigt at beskytte soldaten eller politibetjenten bedst muligt under alle forhold. Derfor er det ikke tilladt at blande civile beklædningsgenstande med uniformen. Det private tøj har ikke nødvendigvis de egenskaber, der er forenelige med tjenesten. Det betyder også, at det ikke er tilladt at bære civile beklædningsgenstande sammen med uniformen, herunder beklædningsgenstande, der betragtes som religiøse symboler.” Forsvarsministeren sagde videre, at de civilt ansatte i forsvaret, beredskabet og politiet har frihed til at klæde sig i egen civil beklædning ligesom på mange andre offentlige arbejdspladser. ”Derfor er civilt ansatte også velkomne til at bære private beklædningsgenstande, som kan betragtes som religiøse symboler, f.eks. tørklæde, turban eller kalot.”

Radikale Venstres ordfører, Samira Nawa, støttede forslaget og sagde, at ”staten i sit udtrykt meget gerne må være mangfoldig, men at den i sin ageren til enhver tid selvfølgelig skal være neutral”. ”I et demokrati bør vi sikre lige adgang til deltagelse i politik, i foreningslivet, på arbejdsmarkedet, i beredskabet og i forsvaret. Og når vi så møder en udfordring, f.eks. en kvinde, der bærer tørklæde og ønsker at være en del af forsvaret, så bør vi gå pragmatisk og løsningsorienteret til værks; det kunne f.eks. være med en eller anden form for ikke-religiøs hovedbeklædning som en integreret del af uniformen for dem, der ønsker det. Det har man i USA og i Norge, så hvorfor egentlig ikke også i Danmark?”

SF’s ordfører, Anne Valentina Berthelsen, afviste forslaget, som hun dog havde sympati for, men fandt for uspecifikt: ”Det mangler det perspektiv, at når andre lande har den her mulighed, er det jo ikke noget, som er så bredt og generelt, som det er formuleret her. Det er noget, der i mange tilfælde kræver ansøgninger, og hvor der er en masse forbehold og undtagelser. Og dem synes jeg egentlig vi skal tage seriøst. Det synes jeg ikke rigtig jeg hører i debatten, hverken fra den ene eller den anden side, for det bliver meget værdipolitisk uden rigtig at beskæftige sig med, hvad der rent teknisk er muligt. Det synes jeg er ærgerligt, for jeg kunne egentlig godt have tænkt mig en god kvalificeret debat om det her, måske i regi af ministeriet.”

Forslaget blev henvist til behandling i Forsvarsudvalget. Beslutningsforslaget nåede ikke til 2. behandling i Folketinget – og bortfaldt dermed ved udgangen af folketingsåret.

Læs beslutningsforslaget
Læs debatten ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget
Indeks over Folketingets behandling af beslutningsforslaget

B 38 Forslag til folketingsbeslutning om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund

Beslutningsforslaget blev fremsat af Dansk Folkeparti den 20. oktober 2020.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at iværksætte de nødvendige regelændringer, der medfører, at statsstøtte kun gives til friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har en udenlandsk baggrund, hvis den pågældende skole kan dokumentere, at den ikke modvirker de udenlandske elevers integration i det danske samfund. Forslagsstillerne skriver bl.a.: ”Forslaget indfører ikke et forbud mod bestemte friskoler. Forslaget sikrer blot, at visse friskoler ikke kan modtage statstilskud, nemlig friskoler, som har et flertal af elever med udenlandsk baggrund, og som ikke er bevidste om behovet for at fremme integrationen af elever med udenlandsk baggrund i det danske samfund. Forslaget omfatter disse friskoler, fordi der efter forslagsstillernes opfattelse er risiko for, at parallelsamfund opstår netop på skoler, som er præget af en ikkedansk kultur. Forslagsstillerne finder det således rimeligt, at sådanne skoler pålægges et ekstra dokumentationskrav for at kunne få statstilskud.” Forslaget er en revideret genfremsættelse af beslutningsforslag B 32 fra folketingsåret 2019-2020.

1. behandling af beslutningsforslaget: Forslaget var til 1. behandling i folketingssalen den 3. december 2020. Her fik det tilslutning fra Nye Borgerlige. Derimod blev det afvist af Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og løsgængeren Sikandar Siddique fra Frie Grønne. Liberal Alliance og Alternativet deltog ikke i debatten. Venstre foreslog, at man ser på, hvor der konkret er problemer, og løser dem via tilsynet med de pågældende friskoler. Radikale Venstre henviste også til, at der føres tilsyn med alle friskoler, og at tilsynet har ført til, at bl.a. muslimske friskoler er blevet lukket.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) afviste forslaget, men sagde samtidig, at der efter regeringens mening skal tages et opgør med muslimske friskoler og andre friskoler med en skæv elevsammensætning, men at regeringen pga. corona-situationen ikke er klar med en model endnu. Hun sagde bl.a.: ”Hvis vi vil have et Danmark, hvor der er plads til alle og alle, der vil, jamen så kræver det, at vi ikke isolerer os med vores egne. Det kræver, at det bærende fællesskab i skolen ikke står i kontrast til de rummelige demokratiske værdier, som det danske samfund er baseret på. Regeringen mener på den baggrund, at der ikke bare skal tages et opgør med de muslimske friskoler, men også med andre skoler, hvor elevsammensætningen er meget skævt. Det mente vi, før vi gik i regering. Det mener vi nu. Vi skal ikke støtte friskoler eller for den sags skyld andre dele af vores uddannelsessystem, hvor man alene på den måde, eleverne er sammensat på, kommer til at modarbejde integrationen og bidrage til, at der bliver skabt parallelsamfund.” Hun vurderede samtidig i forhold DF’s forslag, at de foreslåede tilskudsbetingelser, hvor der bl.a. tages udgangspunkt i elevernes baggrund, ikke vil kunne gennemføres inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. ”Men vi arbejder altså i regeringen uforandret på at finde en konkret model, hvor vi dæmmer op for den opdeling, vi ser i vores uddannelsessystem. Det er blevet væsentlig forsinket af corona, men er i gang. Og det vil sige, at vi har startet med at tage fat om ungdomsuddannelserne. Der er vi kommet rigtig langt, og det, der så er intentionen, er, at vi kigger på folkeskoler og grundskoler efterfølgende og sluttelig kigger på vores dagtilbudsområde. Så det er det, der er planen,” sagde undervisningsministeren.

Venstres ordfører, Kristian Jensen, pegede på flere problemer ved DF’s forslag: ”Forslaget her, hvor man skriver, at hvis bare mere end halvdelen af eleverne er internationale elever, skal man fratage tilskuddet, løser ikke problemet, fordi der kan være skoler med mange udenlandske elever, som alligevel arbejder med integration, som alligevel arbejder med at forberede deres elever på et liv i frihed, demokrati og en dannelse med danske værdier, og så rammer man dem i stedet for at ramme der, hvor problemet er. Der vil også være problemer i forhold til det tyske mindretal og deres skoler; der vil være problemer i forhold til de mange internationale skoler, vi har i Danmark, hvor en meget stor del af børnene kommer fra familier, der vælger at rejse til Danmark for at arbejde her. … De vil også blive ramt med forslaget her.” Kristian Jensen vurderede også, at forslaget er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. ”Jeg hører til dem, der undrer mig meget over, at Justitsministeriet forud for sidste behandling pludselig kom med den vurdering, at forslaget ikke længere var i strid med Grundloven, især fordi en af de professorer, de læner sig op ad, nemlig Jens Rytter fra Københavns Universitet, siger, at Justitsministeriet har misforstået hans ord. Altså, Justitsministeriet læner sig op ad en juraprofessor, der siger, at Justitsministeriet misforstår ham for at komme frem til en ny vurdering,” sagde Kristian Jensen.

Nye Borgerliges ordfører, Mette Thiesen, støttede DF-forslag – og bebudede samtidig et ændringsforslag, da partiet mener, ”at muslimske friskoler, friskoler, der baseres på islamiske værdier, afskæres totalt fra alt, hvad der hedder offentligt tilskud. For de uddanner ikke børn til Danmark; de uddanner børn til islam. Og det skal danske skattekroner aldrig støtte.”

Dansk Folkepartis ordfører, Alex Ahrendtsen, sagde afslutningsvis bl.a.: ”Jeg bor jo i Vollsmose Sogn, og det er et dejligt sted. Jeg cykler tit på åstien, og der kommer jeg forbi en arabisk friskole, der ligger lige i udkanten af sognet. Der er kun arabiske elever, og der genlyder af arabisk overalt, undtagen i undervisningen. Det er sådan nogle skoler, jeg ikke synes vi skal have i Danmark, og jeg kan forstå på SF og S, at det også er noget, de er bekymret for. Og hvorfor ønsker vi ikke sådanne skoler? Det gør vi ikke, fordi man så kan opretholde det parallelsamfund, som jo er en trussel mod det danske fællesskab. Så kan barnet gå derhjemme hos mor og far, hvor der bliver talt arabisk, og bliver måske sendt til en arabisk dagplejer og går i en arabisk friskole, og disse 16 år – de 16 vigtigste år – har barnet ingen berøring med det danske samfund, bortset fra når man går ned til købmanden eller måske går i en idrætsklub. Det er ikke det samfund, jeg ønsker mig, og jeg ønsker slet ikke, at det er danskerne, der ved hjælp af skattemidlerne skal opretholde den slags. Det er derfor, vi har foreslået, at man maksimalt skal have 50 pct. børn med udenlandsk baggrund i sådan en skole, hvis man skal have statstilskud, og så har vi nogle kriterier, man skal opfylde. Det er en god måde at løse et problem på, og samtidig overholder vi Grundloven og menneskerettighedskonventionen. … Jeg vil også gerne knytte et par ord til Justitsministeriets forskellige tolkninger af Grundloven. Det er ikke første gang i verdenshistorien, at jurister er kommet frem til forskellige konklusioner, og sådan er det jo. Jura er ikke en eksakt videnskab. Jura kan fortolkes. Det gælder også for Grundloven. … Konventionen rejser nogle væsentlige spørgsmål, men dermed ikke sagt, at det ikke også kan indeholdes der, men hvis det ikke kan, er det Grundloven, der står over menneskerettighedskonventionen. Så har Venstres ordfører også nævnt, at de tyske friskoler vil få problemer med dette forslag. Det har jeg meget svært ved at se, for de tyske elever er jo danske statsborgere. De er jo danskere. De er ikke udlændinge. …”

2. behandling og afstemning om beslutningsforslaget: Forslaget var til 2. behandling i folketingssalen den 27. april 2021. Forslaget blev forkastet med 10 stemmer for og 86 imod. Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stemte for, mens Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og løsgængeren Susanne Zimmer (Frie Grønne) stemte imod.

Læs beslutningsforslaget
Læs debatten ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget
Læs om 2. behandlingen og afstemningen om beslutningsforslaget
Indeks over Folketingets behandling af beslutningsforslaget

B 46 Forslag til folketingsbeslutning om krav om mærkning af kød efter slagtemetode

Beslutningsforslaget blev fremsat af Dansk Folkeparti den 22. oktober 2020.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at udforme en generelt gældende regel om oplysning og mærkning af kød med anvendt slagtemetode. Slagtemetoden kan ifølge forslagsstillerne være ”traditionel dansk eller rituel slagtning som halal eller schæchtning”. Forslagsstillerne skriver, at ”Danmark er et kristent land og har gennem mange århundreder været præget af kristendommen. Danmark skal være dansk, og dansk kultur, herunder slagtekultur, skal være dominerende”. De skriver videre, at de ”ser helst, at rituelle slagtninger helt forbydes. Men da det ved flere lejligheder har vist sig umuligt at samle flertal for et sådant forslag i Folketinget, er det forslagsstillernes opfattelse, at man i det mindste skal give forbrugerne muligheden for at vælge. Et sådant valg forudsætter, at det er muligt at skelne mellem kød, der er slagtet efter traditionelle metoder, og kød slagtet efter rituelle metoder.”

1. behandling af beslutningsforslaget: Forslaget var til 1. behandling i folketingssalen den 1. december 2020. Her fik det tilslutning fra Nye Borgerlige. Derimod blev det afvist af Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Liberal Alliance og Alternativet deltog ikke i debatten. Venstre afviste forslaget, men opfordrede fødevarevirksomhederne til at indføre en frivillig ordning med mærkning af slagtemetode. Det Konservative Folkeparti vil også arbejde for en frivillig mærkningsordning, da det ikke er muligt at indføre en obligatorisk ordning udenom EU. SF afviste forslaget, men ”vil rigtig gerne kigge på, hvordan vi kan stille krav til mere dyreetik i forhold til det kød, der er importeret fra andre lande”. 

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) sagde i sin afvisning af forslaget, at mærkning af kød med slagtemetode efter hans opfattelse er overflødig, fordi ”reguleringen af slagtemetoder i Danmark betyder, at lovlige slagtemetoder sikrer et acceptabelt niveau af dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, næringsindhold samt kvaliteten og smagsoplevelsen af kødet, hvilket er de forhold, jeg er ansvarlig for at regulere som fødevareminister”. Han tilføjede: ”Producenter kan til enhver tid frivilligt indføre ordninger, der giver forbrugeren mulighed for at vælge ikke-rituelt slagtede produkter. Naturligvis under forudsætning af, at forbrugeren ikke bliver vildledt. Man kan altså som virksomhed, det vil sige såvel producenter som sygehuse, plejehjem m.v., vælge frivilligt at oplyse om eller mærke med eksempelvis halal eller ikke-halal eller lignende, så længe oplysningen ikke vildleder forbrugeren.”

Dansk Folkepartis ordfører, Marie Krarup, begrundede partiets forslag med, at hun som forbruger bliver ”tvunget til give penge til islamisk mission via mit forbrug, fordi jeg ikke kan få at vide, om det er halal eller ikke halal”. ”Jeg fatter ikke, at man ikke kan se, at der er nogen, der har behov for i hvert fald personligt at få lov til at undgå at støtte islamisk mission i Danmark,” sagde Marie Krarup. Fødevareministeren sagde i sit svar: ”Hvis jeg går ned til den lokale bager og køber rundstykker til familien, kan jeg jo heller ikke vide, om den lokale bager giver et bidrag til en anden religiøs gruppe. Det er jo ikke til at vide, hvad man vælger at støtte privat, og derfor tror jeg man skal passe meget på med, at man skal have en mærkningsordning, hvor man tilkendegiver, hvad for en trosretning man støtter privat. Og jeg har svært ved at se, at et sådant mærke har noget med fødevaresikkerhed at gøre.”

Enhedslistens ordfører, Søren Egge Rasmussen, mente ikke, at målet med forslaget var særlig præcist: ”Hvis man vil noget særligt med det her beslutningsforslag i relation til importeret kød, er det jo det, man skulle have skrevet lidt tydeligere – også hvis man synes, at dem, der så certificerer noget halalslagtet kød i Danmark, ikke må få penge for det eller ikke må få et højere beløb for det end det, der er deres omkostninger ved det.”

2. behandling og afstemning om beslutningsforslaget: Forslaget var til 2. behandling i folketingssalen den 2. marts 2021. Forslaget blev forkastet med 9 stemmer for og 86 imod. Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stemte for, mens Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og løsgængeren Susanne Zimmer (Frie Grønne) stemte imod.

Læs beslutningsforslaget
Læs debatten ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget
Læs om 2. behandlingen og afstemningen om beslutningsforslaget
Indeks over Folketingets behandling af beslutningsforslaget

B 47 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod at bære islamisk tørklæde i offentlige institutioner

Beslutningsforslaget blev fremsat af Dansk Folkeparti den 22. oktober 2020.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen inden udgangen af 2020 at fremsætte et lovforslag, der forbyder, at der bæres islamisk tørklæde i danske offentlige institutioner i de tilfælde, hvor man har borgerkontakt eller færdes i større grupper. Forslagsstillerne skriver bl.a.: ”Danske offentlige institutioner er kort sagt præget af kristen dansk kultur, men lukket for agitation for religioner, sekter eller politiske ideologier. Sådan skal det blive ved med at være. Derfor mener stillerne af dette beslutningsforslag ikke, at der bør gives plads til islamisk mission i danske offentlige institutioner. Når kvinder bærer et islamisk tørklæde, udfører de bevidst eller ubevidst mission for islam. Det bør der ikke være plads til i danske offentlige institutioner.”

1. behandling af beslutningsforslaget: Forslaget var til 1. behandling i folketingssalen den 1. december 2020. Her fik det tilslutning fra Nye Borgerlige. Derimod blev det afvist af Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og løsgængeren Sikandar Siddique fra Frie Grønne. Liberal Alliance og Alternativet deltog ikke i debatten.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) sagde i sin afvisning af forslaget bl.a.: ”Vores udgangspunkt er, at religion er en personlig sag, og vi har ikke noget problem med, at borgere signalerer tilknytning til en bestemt religion, heller ikke selv om de er offentligt ansatte og møder borgere i deres daglige virke. Vi kan derfor ikke støtte et generelt forbud mod, at offentligt ansatte i borgernære funktioner bærer f.eks. et muslimsk tørklæde eller for den sags skyld en jødisk kippa. … Sådan et forbud vurderes i øvrigt heller ikke at kunne gennemføres inden for rammerne af Grundlovens § 70, der forbyder forskelsbehandling af borgerne på baggrund af deres trosbekendelse med hensyn til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder. Vi vurderer heller ikke, at det vil kunne gennemføres inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder beskyttelsen af religionsfriheden og diskriminationsforbuddet.” Han sagde videre, at regeringen ”tager stor afstand fra religiøs tvang og mener, det er dybt problematisk, hvis piger og kvinder bliver undertrykt og så at sige får tørklædet trukket ned over hovedet mod deres vilje”.

Venstres ordfører, Marlene Ambo-Rasmussen, afviste forslaget, fordi det ”rejser væsentlige spørgsmål i forhold til Grundlovens § 70 om religionsfriheden”. ”Grundloven forbyder jo diskrimination på baggrund af tro, og da forbuddet alene gælder islamiske tørklæder, er der tale om en bestemt trosretning, som berøres. Grundloven skal naturligvis overholdes … Vi skal bekæmpe problemer med integration og social kontrol uden at undergrave de rettigheder og den frihed, som vi har i Danmark. Men … der er en udfordring med, at kvinder og piger i nogen grad bliver tvunget til at gå med tørklæde, og det skal vi tage dybt seriøst, og det skal vi gøre hvad vi kan for at gøre op med. Religion må aldrig få betydning for arbejdet i offentlige institutioner, og religion må aldrig være en faktor, der sænker det serviceniveau, som borgerne er berettiget til at få.”

Enhedslistens ordfører, Rosa Lund, sagde i sin afvisning af forslaget bl.a.: ”I Enhedslisten har vi den meget klare opfattelse, at hverken Folketinget eller regeringen skal blande sig i, hvordan man går klædt – aldrig nogen sinde under nogen omstændigheder. Vi skal heller ikke blande os i, hvad folk tror på, så længe det ikke skader andre mennesker.” Enhedslisten betragter forslaget ”som et uacceptabelt indgreb i religionsfriheden, nemlig den troendes mulighed for at praktisere sin religion. Det er samtidig et indgreb i den enkeltes ret til at klæde sig, som man vil.” 

Nye Borgerliges ordfører, Mette Thiesen, sagde i sin opbakning til forslaget bl.a.: ”Som dansker skal man selvfølgelig ikke konfronteres med det kvindeundertrykkende muslimske tørklæde, uanset om det er i den lokale folkeskole, på sygehuset eller i ældreplejen.” 

Løsgængeren Sikandar Siddique, der er medstifter af Frie Grønne, sagde i sin afvisning af forslaget bl.a.: ”Forslaget handler jo ikke om religiøse symboler generelt, men forslaget er endnu et målrettet forsøg på at nedgøre og diskriminere muslimske medborgere. Vi bør som samfund gå en helt anden vej. I stedet for bør vi fokusere på, hvordan vi kan sikre, at kvinder med tørklæde ikke skal sende 60 pct. flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til en samtale. Hvordan sikrer vi, at kvinder med tørklæde ikke risikerer at blive udsat for ubehagelige verbale og fysiske angreb …?”

Dansk Folkepartis ordfører, Marie Krarup, sagde bl.a.: ”Når kvinder bærer et islamisk tørklæde, udfører de bevidst eller ubevidst mission for islam. Det bør der ikke være plads til i danske offentlige institutioner, og det er baggrunden for, at vi har fremsat beslutningsforslaget, som vi er glade for, at vi har fundet støtte til. Formelt vil Nye Borgerlige stemme for det sammen med os, men andre har jo udtrykt en vis sympati for, at man er på vagt over for det islamiske tørklæde. Så jeg tror, at det vil gå med det her forslag, som det er gået med burkaforbuddet: Det begynder med, at man siger, at vi er sindssyge, og at det er umuligt, og at det slet ikke kan lade sig gøre, men efter en periode bliver det gennemført. Så vi vil selvfølgelig blive ved med at fremsætte dette forslag, indtil vi får det gennemført, for det er ikke på kant med Grundloven, det er ikke er noget, der forbyder religionsfriheden, det er ikke kvindediskriminerende, men det er sund fornuft.”

2. behandling og afstemning om beslutningsforslaget: Forslaget var til 2. behandling i folketingssalen den 23. februar 2021. Forslaget blev forkastet med 10 stemmer for og 85 imod. Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stemte for, mens Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet samt løsgængerne Uffe Elbæk (Frie Grønne) og Susanne Zimmer (Frie Grønne) og Jens Rohde stemte imod.

Læs beslutningsforslaget
Læs debatten ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget
Læs om 2. behandlingen og afstemningen om beslutningsforslaget
Indeks over Folketingets behandling af beslutningsforslaget

B 60 Forslag til folketingsbeslutning om kortlægning af forfølgelsen af kristne i de lande, som Danmark samarbejder med

Beslutningsforslaget blev fremsat af Dansk Folkeparti den 30. oktober 2020.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen efter britisk model at udarbejde en rapport, der minutiøst kortlægger forfølgelsen af kristne i de lande, som Danmark samarbejder med, og igangsætter en uafhængig undersøgelse af Udenrigsministeriets arbejde for tros- og religionsfrihed. Forslagsstillerne skriver bl.a.: ”Ifølge organisationen Åbne Døre er antallet af forfulgte kristne de seneste år steget fra 280 til 310 millioner. Især i Nordkorea, Afghanistan, Somalia, Sudan, Pakistan, Eritrea, Libyen, Irak, Yemen og Iran er forholdene alvorlige. Og det kalder på handling, ikke mindst fordi Danmark enten gennem samhandel, ulandsbistand og/eller almindeligt diplomati har en kontakt til de ansvarlige regeringer og har indflydelse på deres regeringsførelse. Ligesom Danmark har en økonomisk interesse i at sikre den økonomiske stabilitet og udvikling i de lande, vi deler økonomiske interesser med, har vi som folk og nation en moralsk pligt til at støtte og bistå andre kristne rundt om i verden. Der er derfor brug for i langt højere grad at indtænke en dansk politik til støtte for forfulgte kristne verden over horisontalt i vores udviklings- og udenrigspolitik. Forslagsstillerne ønsker derfor, at Udenrigsministeriet lader sig inspirere af Storbritannien, hvor det britiske udenrigsministerium i 2019 udgav en rapport om kristenforfølgelser (»Bishop of Truro’s Independent Review of the Foreign Secretary of FCO Support for Persecuted Chritians«, Bishop Philip Mounstephen, July 2019). Den anglikanske biskop af Truro i Cornwall, Philip Mounstephen, har haft ansvaret for at udarbejde rapporten, der systematisk dokumenterer overgreb på og forfølgelser af kristne verden over.”

1. behandling af beslutningsforslaget: Forslaget var til 1. behandling i folketingssalen den 3. december 2020. Her fik det tilslutning fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige. Derimod blev det afvist af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Liberal Alliance og Alternativet deltog ikke i debatten.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) henviste til, at der allerede findes en lang række rapporter fra myndigheder, tænketanke og private organisationer i udlandet, som på forskellig vis beskriver omfanget af krænkelser af religionsfriheden rundt omkring i verden i forhold til kristne såvel som ateister, jøder, muslimer, hinduer og andre minoriteter – og sagde: ”De dokumenterer alle sammen de her forskellige forhold. Og det var bl.a. på grundlag af disse, at biskoppen af Truro udarbejdede sin egen rapport om kristenforfølgelser til det britiske udenrigsministerium. At gentage den øvelse, som forslagsstillerne lægger op til, vil efter min bedste vurdering næppe bidrage med væsentligt nyt. Med andre ord: Vi ved jo godt, hvad problemet er. Det er åbenlyst og ganske veldokumenteret allerede. Så spørgsmålet er jo: Hvordan sikrer vi så i et samarbejde en positiv forandring ude i verden?”

Venstres ordfører, Michael Aastrup Jensen, sagde bl.a.: ”Jeg hører selvfølgelig godt, hvad … udenrigsministeren … er inde på, nemlig at man også skal huske alle de andre forfulgte grupper. Og det er jeg jo på sin vis enig i. Men jeg synes bare også, at vi skal holde os til fakta, og fakta er, at efter en lang række rapporters vurdering, er 75 pct. af dem, der er forfulgte, kristne. Så i forhold til at prøve at tale det ind til, at nå ja, det er noget, der er på linje med andre forfulgte grupper osv. osv.: Lad os nu være ærlige og sige, at det, der er hovedproblemet – og ikke mindst det, der har været i voldsom stigning i forhold til problemer – er kristne, som bliver forfulgt. Og før man tør sige det, før man tør erkende det, kan vi heller ikke løse det.”

Dansk Folkepartis ordfører, Alex Ahrendtsen, sagde bl.a.: ”Jeg synes …, at Enhedslistens ordfører havde en god pointe, idet hun faktisk understregede, at autoritære regimer forfølger alle, ikke bare de kristne. Derfor er det jo vigtigt, at man alligevel fokuserer, i og med at 75 pct. af alle fulgte, som hr. Michael Aastrup Jensen jo sagde, er kristne. Så det er jo et kæmpemæssigt problem. Det, vi ser de første ansatser til, er en langsom holocaust. Det kan vi da ikke stå model til.”

(Der blev under debatten ikke fremlagt specifik dokumentation for, at 75 % af verdens religiøst forfulgte er kristne, red.)

Beretning om beslutningsforslaget: Forslaget har ikke været til 2. behandling i folketingssalen, da Folketingets Udenrigsudvalg den 4. maj 2021 vedtog en beretning om forslaget. Beretningen indeholder to udtalelser, som begge har fokus på forfølgelsen af kristne i de lande, som Danmark samarbejder med.

I den ene udtalelse opfodrer Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten ”regeringen til i samarbejde med interesserede danske ngo’er at undersøge, hvilken forfølgelse der finder sted i de lande, Danmark samarbejder med, samt at redegøre for, hvad Udenrigsministeriet gør for at fremme tros- og religionsfrihed i disse lande”. Partierne skriver videre: ”Et særligt fokus bør rettes på de 12 danske prioritetslande, hvoraf 11 lande er eller har været på organisationen Åbne Døres liste over verdens 50 værste lande at være kristen i. Disse lande er Afghanistan, Bangladesh, Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Myanmar, Somalia, Niger, Palæstina og Uganda. S, SF, RV og EL finder, at der herudover også bør være særlig opmærksomhed på lande og regioner, hvor man ser en hastig forværring i forfølgelse af kristne, ikke mindst i forhold til konfliktzoner og besatte områder.

Partierne finder, at problemet med forfølgelse af kristne på globalt plan er grundigt belyst gennem en række internationale rapporter. Partierne finder derfor, at en ny global dansk kortlægning efter britisk model, som anført i beslutningsforslaget, næppe vil føje væsentligt nyt til den eksisterende viden, men i stedet risikerer at trække ressourcer fra gennemførelsen af den eksisterende strategi og den fokuserede indsats på prioritetslandene. S, SF, RV og EL konstaterer, at regeringen har indført tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed i vejledningen for udarbejdelse af nye strategiske landeprogrammer.”

De fire partier skriver desuden, ”at det i de forgangne tre år er lykkedes Danmark – sammen med andre lande – at øge det internationale samfunds opmærksomhed på vigtigheden af religions- og trosfrihed globalt. Dertil kommer, at der bl.a. er opnået fremskridt med at fremme den normative dagsorden om religions- og trosfrihed samt piger og kvinders rettigheder.”

I den anden udtalelse pålægger Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti ”regeringen at undersøge, hvilken forfølgelse der finder sted i de lande, Danmark samarbejder med, samt hvad Udenrigs‐ ministeriet gør for at fremme tros- og religionsfrihed i disse lande. Et særligt fokus bør rettes på de 12 danske prioritetslande, hvoraf 11 lande er eller har været på organisationen Åbne Døres liste over verdens 50 værste lande at være kristen i. Disse lande er Afghanistan, Bangladesh, Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Myanmar, Somalia, Niger, Palæstina og Uganda”. ”Derudover pålægger partierne regeringen at gøre tros- og religionsfrihed til en tværgående prioritet i udviklingssamarbejdet samt at stille krav om respekt for forfulgte minoriteters tros- og religionsfrihed i de lande, Danmark samarbejder med.”

Det hedder videre i beretningen: ”V, DF og V konstaterer, at regeringen har taget første skridt på den lange vej mod at sikre minoriteters rettigheder i Danmarks prioritetslande ved at indføre tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed i vejledningen for udarbejdelse af nye strategiske landeprogrammer som en eksplicit faktor. Partierne konstaterer dog samtidig, at vejledningen blot er til inspiration, ligesom partierne konstaterer, at de fleste af de lande, som Danmark yder bistand til, både blandt prioritetslandene og øvrige lande, i øjeblikket er blandt de absolut sværeste og farligste at være kristen i, jf. organisationen Åbne Døres liste over de 50 lande i verden, hvor kristne forfølges mest. V, DF og KF opfordrer regeringen til at gøre tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed til et kardinalpunkt i Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi.”

Liberal Alliance (LA) og Alternativet (ALT) samt det grønlandske Siumut (SIU) og færøske Sambandsflokkurin (SP) havde ikke medlemmer i Udenrigsudvalget, da beretningen blev afgivet, og de var dermed afskåret fra at komme med politiske bemærkninger i beretningen.

Læs beslutningsforslaget
Læs debatten ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget
Læs beretningen om beslutningsforslaget
Indeks over Folketingets behandling af beslutningsforslaget

B 61 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod at tilbyde og udføre omvendelsesterapi for LGBT+-personer

Beslutningsforslaget blev fremsat af SF.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen at indføre forbud mod at tilbyde og udføre omvendelsesterapi og lignende terapiformer rettet mod personers seksualitet eller kønsidentitet. Forslagsstillerne henviser til læringsportalen Adamogeva.dk og skriver, at ”portalens undervisningsmateriale er stærkt problematisk, idet det bl.a. sidestiller homoseksualitet med vold og incest”. De henviser videre til, at en skoleleder offentligt har udtalt, at ”det er bedst ikke at udleve sin homoseksualitet” – og skriver: ”Uanset om omvendelsesterapi beviseligt finder sted i dag, skal vi have et klart forbud, så vi undgår, at det udføres i fremtiden.” Hjemmesiden Adamogeva.dk skriver (set ved opslag på hjemmesiden 08-01-2021), under overskriften ”Vi tager skarpt afstand fra at sidestille homoseksualitet med vold og incest!”: ”Nogle af vores artikler og rådgivningssvar er blevet kritiseret for at tale uklart om homoseksualitet og sidestille det med ulovlige handlinger. Det er en komplet misforståelse og fejllæsning af vores tekster. Som følge af kritikken har vi redigeret de tekster, der indeholdt misforståelige formuleringer.”

1. behandling af beslutningsforslaget: Forslaget var til 1. behandling i folketingssalen den 10. december 2020. Her fik forslaget ikke direkte tilslutning fra andre partier, men partiernes ordførere – bortset fra Nye Borgerlige – var enige om at drøfte spørgsmålet igen, når der foreligger et resultat af den undersøgelse, som Ligestillingsministeriet har sat i gang.

Ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) afviste forslaget, idet han henviste til, at der er behov for mere viden om omvendelsesterapi i Danmark, og at der er sat en undersøgelse i gang, som skal afdække, hvad der forstås ved omvendelsesterapi, hvordan personer, der har været udsat for omvendelsesterapi, oplever det, og om muligt give en indikation af omfanget. ”Når undersøgelsen er færdig medio 2021, drøfter jeg gerne resultaterne med partierne. Undersøgelsen giver os forhåbentlig et bedre grundlag for at drøfte, om der eventuelt er behov for at se nærmere på mulighederne for et forbud,” sagde ministeren. I forhold til materialet fra hjemmesiden Adamogeva.dk oplyste han, at børne- og undervisningsministeren i den konkrete sag har understreget, at der er ytrings- og trykkefrihed, men at ”friskolerne selvfølgelig skal leve op til frihed og folkestyrekravet, også i forhold til fremstillingen af LGBT+-personer. ”Børne- og undervisningsministeren har samtidig meldt ud, at der er behov for at se på, om der kan strammes op i forhold til at fange en ubalance i undervisningen inden for de nuværende rammer, eller om der er behov for at stramme regelsættet,” sagde ligestillingsministeren og tilføjede: ”Jeg er enig i, at materialer som disse er grænseoverskridende, men det er næppe omvendelsesterapi.”

Dansk Folkepartis ordfører, Marie Krarup, spurgte til, hvordan forslaget berører frihedsrettighederne: ”Det at tilbyde eller ønske noget omvendelsesterapi bør vel være frit, ligesom man har ytringsfrihed.” SF’s ordfører, Astrid Carøe, svarede, at forslaget selvfølgelig ikke skal ”berøre vores frihedsrettigheder”: ”Det er selvfølgelig rigtig vigtigt, at vi har vores ytringsfrihed i Danmark og vores religionsfrihed. Det, vi snakker om her, er, hvis folk bliver tvunget…”

Enhedslistens ordfører, Pernille Skipper, sagde indledningsvis, ”at man har retten til at leve og være, som man er”. Hun sagde videre, at det for hende er ”fuldstændig ligegyldigt, hvilken religion man bruger som undskyldning for at få folk til at holde op med at leve som det, de egentlig gerne vil, særlig også ens børn. For mig er det fuldstændig ligegyldigt, om det er den kristne eller den muslimske tro, man bruger som undskyldning for at sige til ens børn, at de skal leve på en anden måde, end de er, og forsøge at få rusket homoseksualiteten ud af dem, eller hvad det er, der er tanken, og det er bare helt tydeligt fra den her talerstol, at det ikke er ligegyldigt for alle herinde i den her sal, og det synes jeg er for meget og for træls.”

Det Konservative Folkepartis ordfører, Birgitte Bergmann, bakkede op om et forbud mod omvendelsesterapi. Hun tilføjede, at partiet ikke kan ”bakke op om et forbud mod terapi som en hånd, enhver tvivlende kan række ud efter i forsøget på at forstå sig selv” – med henvisning til, at forslaget også indeholder et forbud mod andre ”terapiformer rettet mod personers seksualitet eller kønsidentitet”.

Forslaget blev behandlet i Ligestillingsudvalget, men nåede ikke til 2. behandling i Folketinget. Dermed bortfaldt forslaget ved udgangen af folketingsåret.

Læs beslutningsforslaget
Læs debatten ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget
Indeks over Folketingets behandling af beslutningsforslaget

B 68 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod at anvende halalcertificeret kød i offentlige institutioner

Beslutningsforslaget blev fremsat af Nye Borgerlige den 30. oktober 2020.

Resumé af beslutningsforslaget: Beslutningsforslaget pålægger regeringen at tage de nødvendige skridt til at forbyde køb og servering af halalcertificerede kødprodukter i offentlige institutioner. Forslagsstillerne skriver i bemærkningerne til forslaget, at ”offentlige institutioner bør ikke bidrage til efterspørgslen efter halalcertificerede produkter. Derfor skal offentlige institutioner undlade at servere halalkød. Halalcertificering er en privat ordning. Det er uvist, hvor store beløb danske virksomheder betaler til islamiske organisationer, og hvor disse midler ender henne. Det er forslagsstillernes opfattelse, at det bør sikres, at offentlige institutioners forbrug ikke bidrager til indirekte at finansiere eller støtte religiøse organisationer og deres virke. Forslagsstillerne finder derfor, at det skal forbydes at anvende halalcertificeret kød i offentlige institutioner.” Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af beslutningsforslag B 105 fra folketingssamlingen 2019-2020, som pga. covid-19-situationen blev udskudt til folketingsåret 2020-2021.

1. behandling af beslutningsforslaget: Forslaget var til 1. behandling i folketingssalen den 10. december 2020. Her fik det tilslutning fra Dansk Folkeparti. Derimod blev det afvist af Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti. Enhedslisten og Alternativet deltog ikke i debatten. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) afviste forslaget med en bemærkning om, at ”halalcertificering er en privat ordning, som private virksomheder selv vælger til og fra, og det er noget, vi ikke har offentligt reguleret i Danmark”. Samtidig sagde han, at han godt forstår ”forslagsstillernes ønske om at forhindre, at skattekroner indirekte kan være med til at støtte organisationer, der ikke deler vores værdier”. Han henviste i den forbindelse til, at regeringen har fremsat et ”lovforslag om antidemokratiske donationer, der skal modvirke, at fysiske og juridiske personer kan modarbejde demokratiet og grundlæggende frihedsrettigheder ved at give donationer. Det gælder også statslige myndigheder fra udlandet og statsligt styrede organisationer og virksomheder.”

Vestres ordfører, Mads Fuglede, sagde bl.a.: ”Vi skal ikke [i Folketinget] bestemme, om der skal serveres det ene eller det andet ude i børnehaver, vuggestuer, sygehuse, plejehjem osv., medmindre pengene, som jeg nævnte i indledningen, går til de organisationer, vi ikke kan støtte.” Han henviste i forbindelse med det sidste til en kommende lovgivning om donationer.

Det Konservative Folkepartis ordfører, Marcus Knuth, foreslog en frivillig ordning, at man arbejder for ”en løsning i EU-regi”. 

2. behandling og afstemning om beslutningsforslaget: Forslaget var til 2. behandling i folketingssalen den 23. februar 2021. Forslaget blev forkastet med 10 stemmer for og 85 imod. Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stemte for, mens Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet samt løsgængerne Uffe Elbæk (Frie Grønne) og Susanne Zimmer (Frie Grønne) og Jens Rohde stemte imod.

Læs beslutningsforslaget
Læs debatten ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget
Læs om 2. behandlingen og afstemningen om beslutningsforslaget
Indeks over Folketingets behandling af beslutningsforslaget

B 76 Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en mærkningsordning for halalcertificeret kød

Beslutningsforslaget blev fremsat af Nye Borgerlige den 4. november 2020.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om, at både importeret og hjemmeproduceret halalkød skal gives en tydelig mærkning. Forslagsstillerne skriver i bemærkningerne, at ”mærkningen skal være tydelig og fremgå af forsiden af varen. Mærkningen skal informere om, om kødet er halalcertificeret, om der er betalt afgift af varen til en islamisk organisation, og om slagtningen af halalkødet er foregået med eller uden forudgående bedøvelse.” Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag B 102 fra folketingsåret 2019-2020.

1. behandling af beslutningsforslaget: Forslaget var til 1. behandling i folketingssalen den 10. december 2020. Her fik det tilslutning fra Dansk Folkeparti. Derimod blev det afvist af Socialdemokratiet, Radikale Venstre. Venstre afviste forslaget, men støttede dets intentioner og foreslog, at fødevarevirksomheder frivilligt mærker halalslagtet kød, ligesom partiet vil drøfte EU-reglerne med partiets medlemmer af Europa-Parlamentet. SF afviste forslaget med henvisning til EU-reglerne, men var positiv over for at sikre forbrugerne ”gennemsigtighed i forhold til de produkter, de til- eller fravælger”. Det Konservative Folkeparti var også positive over for en frivillig mærkningsordning. Enhedslisten og Alternativet deltog ikke i debatten.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) afviste forslaget, da det er mere vidtgående end de fælles EU-regler tillader. Han sagde bl.a., at ”EU-reglerne kræver mærkning af bl.a. oksekød og fjerkrækød med oplysning om, hvilket land dyret er slagtet i. Forbrugerne kan dermed fravælge kød fra dyr, der ikke er slagtet i Danmark, hvis de vil undgå, at der er anvendt en religiøs slagtemetode, hvor der ikke er brugt bedøvelse først.”

Nye Borgerliges ordfører, Peter Seier Christensen, sagde bl.a.: ”Halalcertifikater er en pengemaskine for islamiske organisationer og et værktøj til udbredelse af islam. Hver gang et produkt får halalstemplet, ryger der penge af sted til islamiske organisationer. Hverken jeg eller andre har noget valg. Vi tvinges til at betale, for vi kan ikke vælge varerne fra. Jeg og Nye Borgerlige vil ikke bestemme, hvad folk her i landet tror på, og hvordan de dyrker deres religion, så længe de holder det inden for lovens rammer, men islam skal ikke have nogen indflydelse på samfundet. Islam er i direkte opposition til de værdier, vi har bygget vores samfund på. Islam er i opposition til friheden, til demokratiet, til ligestillingen og til folkestyret. Jo mere plads man giver til islam i et samfund, jo mindre plads bliver der til frihed og demokrati. Derfor skal islam skubbes ind i privaten. Muslimer må gerne dyrke deres religion, men islam skal blot ikke påvirke samfundslivet. Vi i Nye Borgerlige fremsætter dette forslag i dag for på den måde på dette begrænsede område at få islam til at fylde mindre.”

2. behandling og afstemning om beslutningsforslaget: Forslaget var til 2. behandling i folketingssalen den 2. marts 2021. Forslaget blev forkastet med 9 stemmer for og 86 imod. Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stemte for, mens Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet samt løsgængeren Susanne Zimmer (Frie Grønne) stemte imod.

Læs beslutningsforslaget
Læs debatten ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget
Læs om 2. behandlingen og afstemningen om beslutningsforslaget
Indeks over Folketingets behandling af beslutningsforslaget

B 86 Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne tilskuddet til friskoler baseret på islamiske værdier

Beslutningsforslaget blev fremsat af Nye Borgerlige den 13. november 2020.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen inden udgangen af april 2021 at fremsætte lovforslag om, at friskoler, der baserer sig på islamiske værdier, ikke kan modtage offentligt tilskud. Forslaget er en grenfremsættelse af et lignende beslutningsforslag (B 84) fra folketingssamlingen 2019-2020.

1. behandling af beslutningsforslaget: Forslaget var til 1. behandling i folketingssalen den 18. december 2020. Her var der ikke direkte opbakning til forslaget fra andre partier, men hvis forslaget ikke er i strid med Grundloven, vil Dansk Folkeparti støtte det. Forslaget blev afvist af Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti. Liberal Alliance og Alternativet deltog ikke i debatten.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) sagde i sin afvisning af forslaget bl.a.: ”I Danmark har vi tros- og religionsfrihed, og vi behøver ikke at være enige med hinanden om alt. Det er kendetegnende for et demokrati som det danske, at vi kan rumme forskelle, og derfor har vi fri- og privatskoler, og derfor har fri- og privatskoler også frihed til at vælge et andet værdigrundlag end det, der er folkeskolens. Men friheden er selvfølgelig ikke ubegrænset. Friskoleloven kræver, at alle fri- og privatskoler forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre, og også, at skolerne udvikler og styrker elevernes demokratiske dannelse. Med friskoleloven har vi som politikere klart og tydeligt sagt til skolerne, at de skal være baseret på demokratiske værdier, og at de demokratiske værdier skal gennemsyre hele skolens praksis. Og hvis det ikke er tilfældet, skal det også efter min mening have konsekvenser.”

Venstres ordfører, Kristian Jensen, sagde bl.a.: ”Hvis man kigger på den danske grundlov og spørgsmålet om, at ingen må diskrimineres på baggrund af deres tro, så kan man ikke komme med et forslag, der siger, at det grundlag, der trosmæssigt ligger bagved, er afgørende for, om man skal give støtte eller tilladelse til, om der kan være en friskole eller ej.”

Nye Borgerliges ordfører, Mette Thiesen, sagde bl.a.: ”Islam er i opposition til de grundlæggende danske værdier som frihed, demokrati og ligestilling mellem kønnene. Derfor skal vi sikre, at danskernes hårdt sammensparede skattekroner ikke understøtter islam. … Islam er ikke bare en religion, … Islam er en ideologi og en religion. Islam skal ingen indflydelse have i det danske samfund, for jo mere plads man giver islam i samfundet, jo mindre plads bliver der til frihed, demokrati og ligestilling. … og derfor skal vi sikre, at danskernes penge ikke går til tilskud til skoler, der baseres på islamiske værdier. For de uddanner ikke børn til Danmark, de uddanner børn til islam, og det skal danske skattekroner aldrig understøtte.”

Forslaget blev behandlet i Børne- og Undervisningsudvalget, men nåede ikke til 2. behandling i Folketinget. Dermed bortfaldt forslaget ved udgangen af folketingsåret.

Læs beslutningsforslaget
Læs debatten ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget
Indeks over Folketingets behandling af beslutningsforslaget

B 92 Forslag til folketingsbeslutning om at sikre og bevare den danske kulturelle tradition i det offentlige rum

Beslutningsforslaget blev fremsat af Dansk Folkeparti den 19. november 2020.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingssamling at tage de nødvendige lovgivningsmæssige skridt, der sikrer, at dansk kulturel tradition understøttes af lovgivningen og ikke fortrænges i det offentlige rum, både for så vidt angår fysiske ændringer, lyde og påvirkning af det omkringliggende miljø. Forslaget skal ifølge bemærkningerne fx gøre det muligt at forbyde moskeer, koranskoler og højttalerforstærket bønnekald i det offentlige rum. Der står bl.a.: ”Det kan ikke være rigtigt, at vi i Danmark, der er baseret på kristne demokratiske værdier, ikke kan regulere og begrænse, hvordan vores land skal se ud. Det er af afgørende vigtighed, at dansk kultur og danske værdier bliver et overordnet hensyn, og at det kan reguleres både nationalt og lokalt, så højtalerforstærket bønnekald ikke finder sted uden forudgående tilladelse, og så kategorierne i planlægningen ikke bliver så brede, at bogklubber kan forvandles til koranskoler uden forudgående drøftelse og godkendelse i kommunalbestyrelsen.”

1. behandling af beslutningsforslaget: Forslaget blev behandlet i folketingssalen den 17. december 2020. Her var der opbakning til forslaget fra Nye Borgerlige og sympati for dele af forslaget fra Venstre. Derimod blev forslaget afvist af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Liberal Alliance og Alternativet deltog ikke i debatten.

Socialdemokratiets ordfører, Rasmus Stoklund, afviste forslaget, men sagde samtidig, at Socialdemokratiet er imod ”høje islamiske bønnekald”.

SF’s ordfører, Halime Oguz, sagde bl.a.: ”Det er desuden vigtigt at huske, at vi i Danmark har religionsfrihed, hvilket betyder, at man må praktisere lige den religion, man ønsker. Vi mener, at en lovgivning som denne kan være i uoverensstemmelse med denne grundlæggende frihedsrettighed, og vi kan derfor ikke støtte forslaget.”

Det Konservative Folkepartis ordfører, Marcus Knuth, sagde, at partiet ikke kan støtte forslaget som helhed, men at partiet gerne vil være med til at forbyde bønnekald.

2. behandling og afstemning om beslutningsforslaget: Forslaget var til 2. behandling i folketingssalen den 9. marts 2021. Forslaget blev forkastet med 10 stemmer for og 84 imod. Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stemte for, mens Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance samt løsgængerne Susanne Zimmer (Frie Grønne) og Uffe Elbæk (Frie Grønne) stemte imod.

Læs beslutningsforslaget
Læs debatten ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget
Læs om 2. behandlingen og afstemningen om beslutningsforslaget
Indeks over Folketingets behandling af beslutningsforslaget

B 127 Forslag til folketingsbeslutning om stop for det tyrkiske religionsministeriums aktiviteter på dansk jord

Beslutningsforslaget blev fremsat af Dansk Folkeparti den 26. januar 2021.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen at standse den tyrkiske regerings indflydelse på moskeer og islams udbredelse i Danmark gennem det tyrkiske religionsministerium, Diyanets, finansiering eller ledelse af moskeer og kulturhuse i Danmark.

1. behandling af beslutningsforslaget: Forslaget blev behandlet i folketingssalen den 16. marts 2021.

2. behandling og afstemning om beslutningsforslaget: Forslaget var til 2. behandling i folketingssalen den 27. maj 2021. Forslaget blev forkastet med 12 stemmer for og 85 imod. Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance samt løsgængeren Inger Støjberg stemte for, mens Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet samt løsgængeren Susanne Zimmer (Frie Grønne) stemte imod.

Læs beslutningsforslaget
Læs debatten ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget
Læs om 2. behandlingen og afstemningen om beslutningsforslaget
Indeks over Folketingets behandling af beslutningsforslaget

B 149 Forslag til folketingsbeslutning om, at lovforslag om indfødsrets meddelelse suppleres med oplysning om ansøgernes religiøse tilhørsforhold

Beslutningsforslaget blev fremsat af Dansk Folkeparti den 9. februar 2021.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen at udforme lovforslag til lov om indfødsrets meddelelse, således at der ud over de nuværende oplysninger oplyses om ansøgerens religiøse tilhørsforhold.

1. behandling af beslutningsforslaget: Forslaget blev behandlet i folketingssalen den 10. marts 2021.

2. behandling og afstemning om beslutningsforslaget: Forslaget var til 2. behandling i folketingssalen den 20. maj 2021. Forslaget blev forkastet med 8 stemmer for og 87 imod. Dansk Folkeparti stemte for, mens Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne samt løsgængerne Susanne Zimmer (Frie Grønne) og Uffe Elbæk (Frie Grønne) stemte imod.

Læs beslutningsforslaget
Læs debatten ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget
Læs om 2. behandlingen og afstemningen om beslutningsforslaget
Indeks over Folketingets behandling af beslutningsforslaget

B 150 Forslag til folketingsbeslutning om at kriminalisere religiøse fatwaer, der opfordrer til strafbare forhold

Beslutningsforslaget blev fremsat af Dansk Folkeparti den 9. februar 2021.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen i dette folketingsår at ændre straffeloven, så religiøse fatwaer, som opfordrer til strafbare forhold, kriminaliseres selvstændigt. Strafferammen for udstedelsen af en fatwa skal have samme strafferamme som de forbrydelser, fatwaen opfordrer til.

1. behandling af beslutningsforslaget: Forslaget blev behandlet i folketingssalen den 6. maj 2021.

2. behandling og afstemning om beslutningsforslaget: Forslaget var til 2. behandling i folketingssalen den 4. juni 2021. Forslaget blev forkastet med 12 stemmer for og 84 imod. Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Kristendemokraterne samt løsgængeren Inger Støjberg stemte for, mens Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet samt løsgængerne Susanne Zimmer (Frie Grønne) og Sikandar Siddique (Frie Grønne) stemte imod.

Læs beslutningsforslaget
Læs debatten ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget
Læs om 2. behandlingen og afstemningen om beslutningsforslaget
Indeks over Folketingets behandling af beslutningsforslaget

B 167 Forslag til folketingsbeslutning om stop for skattefradrag for udgifter til halalkontrol og halalcertificeringer

Beslutningsforslaget blev fremsat af Dansk Folkeparti den 25. februar 2021.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen at ændre skattelovgivningen og forskrifter således, at virksomheder fra og med den 1. januar 2022 ikke kan fradrage udgifter til halalkontrol, halalcertificeringer mv.

1. behandling af beslutningsforslaget: Forslaget blev behandlet i folketingssalen den 23. april 2021.

2. behandling og afstemning om beslutningsforslaget: Forslaget var til 2. behandling i folketingssalen den 27.maj 2021. Forslaget blev forkastet med 11 stemmer for og 85 imod. Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige samt løsgængeren Inger Støjberg stemte for, mens Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet samt løsgængeren Susanne Zimmer (Frie Grønne) stemte imod.

Læs beslutningsforslaget
Læs debatten ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget
Læs om 2. behandlingen og afstemningen om beslutningsforslaget
Indeks over Folketingets behandling af beslutningsforslaget

B 194 Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af blasfemiparagraffen

Beslutningsforslaget blev fremsat af løsgængeren Sikandar Siddique (tidl. Alternativet, nu Frie Grønne) den 4. marts 2021.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte et lovforslag, der indebærer, at blasfemibestemmelsen, der tidligere var indeholdt i straffelovens § 140, genindføres.

1. behandling af beslutningsforslaget: Forslaget blev behandlet i folketingssalen den 25. maj 2021.

2. behandling og afstemning om beslutningsforslaget: Forslaget var til 2. behandling i folketingssalen den 4. juni 2021. Forslaget blev forkastet med 3 stemmer for og 93 imod. Kristendemokraterne samt løsgængerne Sikandar Siddique (Frie Grønne) og Susanne Zimmer (Frie Grønne) stemte for, mens Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet samt løsgængeren Inger Støjberg stemte imod.

Læs beslutningsforslaget
Læs debatten ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget
Læs om 2. behandlingen og afstemningen om beslutningsforslaget
Indeks over Folketingets behandling af beslutningsforslaget

B 222 Forslag til folketingsbeslutning om at sikre anerkendelse af flere ikkeanerkendte trossamfund

Beslutningsforslaget blev fremsat af Det Konservative Folkeparti den 9. marts 2021.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen inden udgangen af 2021 at fremsætte et lovforslag, som har til formål at sikre, at langt flere ikke-anerkendte trossamfund bliver anerkendt, så regeringen får redskaber til at sikre en hurtigere og mere effektiv kontrol med yderliggående og ekstremistiske trossamfund, der fremmer en voldelig, kriminel og udemokratisk ideologi.

Beslutningsforslaget blev trukket tilbage den 12. maj 2021.

Læs beslutningsforslaget
Indeks over Folketingets behandling af beslutningsforslaget

B 261 Forslag til folketingsbeslutning om at undersøge det juridiske grundlag for at lukke moskéer og andre religiøse foreninger, der opfordrer til vold, udviser ekstremistisk adfærd eller forstyrrer den offentlige orden

Beslutningsforslaget blev fremsat af Det Konservative Folkeparti den 9. marts 2021.

Resumé af beslutningsforslaget: Forslaget pålægger regeringen inden udgangen af 2021 at foretage en undersøgelse af det juridiske grundlag for at kunne lukke moskéer eller andre religiøse foreninger, der opfordrer til vold, udviser ekstremistisk adfærd eller forstyrrer den offentlige orden. Undersøgelsen skal efter sin afslutning forelægges Udlændinge- og Integrationsudvalget.

1. behandling af beslutningsforslaget: Forslaget blev behandlet i folketingssalen den 10. maj 2021.

2. behandling og afstemning om beslutningsforslaget: Forslaget var til 2. behandling i folketingssalen den 1. juni 2021. Forslaget blev forkastet med 44 stemmer for og 52 imod. Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Kristendemokraterne samt løsgængeren Inger Støjberg stemte for, mens Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten samt løsgængerne Susanne Zimmer (Frie Grønne) og Uffe Elbæk (Frie Grønne) stemte imod.

Læs beslutningsforslaget
Læs debatten ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget
Læs om 2. behandlingen og afstemningen om beslutningsforslaget
Indeks over Folketingets behandling af beslutningsforslaget

Beslutningsforslag og lovforslag

I Folketinget kan der fremsættes to slags forsalg: Beslutningsforslag og lovforslag.
• Et lovforslag er et forslag, der enten ændrer en eksisterende lov eller indfører en helt ny lov, hvis det vedtages. Et lovforslag skal igennem tre behandlinger i Folketinget, før det kan vedtages. De fleste lovforslag fremsættes af regeringen.
• I de fleste tilfælde er et beslutningsforslag et forslag, der pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag med et bestemt formål eller indhold eller opfordrer regeringen til at undersøge en sag nærmere. De fleste beslutningsforslag fremsættes af partier uden for regeringen. Et beslutningsforslag kan også indebære en beslutning om at udsende danske soldater til opgaver i udlandet.
• Herudover bliver borgerforslag, der har opnået mindst 50.000 underskrifter, rent teknisk fremsat og behandlet som beslutningsforslag, når de skal behandles i Folketinget.

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Danmark

Den amerikanske tænketank Pew Research Center udgiver hvert år en analyse, hvor de beskriver omfanget af begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i verdens lande.
I 2021-rapporten, der bygger på oplysninger fra 2019, ligger Danmark moderat, når det gælder begrænsninger af religionsfriheden fra statens side, og højt med hensyn til krænkelser på grund af fjendtligheder i civilsamfundet. Krænkelserne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et ”lavt”, ”moderat”, ”højt” eller ”meget højt” niveau.
Kilde: Globally, Social Hostilities Related to Religion Decline in 2019, While Government Restrictions Remain at Highest Levels, Pew Research Center, 30-09-2021

Artiklen er oprettet 11-01-2021.
Artiklen er senest opdateret 25-07-2022.

Læs mere

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Danmark, Religionsfrihed.nu