Ny rapport om religionsfrihed: Yderligere fremskridt i Sudan – og kritik af bl.a. Myanmar, Kina, Indien og Nigeria

I 2020 blev der taget endnu nogle vigtige skridt med henblik på at forbedre religionsfriheden i Sudan, skriver United States Commission on International Religious Freedom (USCIRF) i den nye årsrapport, Annual Report 2021. I rapporten nævnes også Bahrain og Centralafrikanske Republik som lande, hvor religionsfriheden blev forbedret.

Modsat indeholder rapporten kraftig kritik af blandt andet Myanmar, Kina, Indien og Nigeria, hvor der i 2020 var alvorlige krænkelser af religionsfriheden.

Yderligere fremskridt i Sudan

USCRIF fremhæver Sudan som et af de lande, hvor der i 2020 skete ”betydelige fremskridt” for religionsfriheden. I juli 2020 vedtog overgangsregeringen i Sudan en lov om grundlæggende rettigheder og frihed, som bl.a. betød, at loven om apostasi (frafald fra islam) blev ophævet, at blasfemi ikke længere måtte straffes med piskning, og at kvindelig omskæring blev forbudt. Ligeledes blev værgemålsloven om, at kvinder have tilladelse fra en mandlig værge for at kunne rejse udenlands med deres børn, ophævet. Det blev også tilladt for ikke-muslimer at drikke alkohol.

USCIRF oplyste allerede for et år siden – ved offentliggørelsen af 2020-rapporten – at religionsfriheden er blevet markant forbedret i Sudan, siden den tidligere præsident Omar al-Bashir blev fjernet fra magten i april 2019. Hans islamistiske styre blev i august 2019 afløst af en overgangsregering, der har både civile medlemmer og personer fra militæret. I 2019 blev den 25. december (juledag) gjort til en officiel helligdag som en gestus over for landets kristne mindretal. Over 90 % af befolkningen i Sudan er muslimer.

Også fremskridt i Bahrain og Centralafrikanske Republik

Øverst et udsnit af forsiden på 2021-rapporten fra USCRIF om status for religionsfriheden i 26 lande.

Bahrain og Centralafrikanske Republik fremhæves også som lande, hvor religionsfriheden er blevet forbedret.

I forhold til Bahrain skriver USCRIF, at forholdene gennem de seneste år er blevet forbedret for shiamuslimerne. I 2020 kunne de fx fejre Ashura-højtiden med processioner, mens landets sikkerhedsstyrker tidligere har mødt Ashura-processioner med tåregas. Kommissionen skriver videre, at Bahrains King Hamad Center for Global Coexistence i 2020 underskrev et forståelsespapir med USA’s udenrigsministerium om at bekæmpe antisemitisme, og at landet normaliserede forholdet til Israel. Ifølge rapporten er der i vidt omfang religionsfrihed for de hinduistiske, jødiske, buddhistiske og kristne samfund i landet, og der er ved at blive opført en katolsk katedral, der skal fungere som et regionalt hovedkvarter.

I Centralafrikanske Republik (CAR) skete der ifølge USCRIF også yderligere fremskridt i forhold til at beskytte religionsfriheden. Fx implementerede regeringen i samarbejde med internationale partnere centrale dele af fredsaftalen i landet, og lokale organisationer gennemførte med succes programmer for at øge interreligiøs tolerance. Det betød, at der var færre tilfælde af religiøst motiverede voldsforbrydelser mod enkeltpersoner. Trods disse forbedringer af forholdene bliver religiøse mindretal i CAR fortsat udsat for krænkelser af deres religionsfrihed. Fx gjorde regeringen ikke noget for at sikre, at flygtninge, hvoraf mange er fra religiøse mindretal, der er blevet fordrevet pga. sekterisk vold, blev repræsenteret ved valget i december 2020. USCRIF skriver videre, at muslimer bliver diskrimineret af lokale embedsmænd, og at der pga. en optrapning af volden efter valget er risiko for, at de seneste års forbedringer på religionsfrihedsområdet bliver sat over styr.

Sudan, Bahrain og Centralafrikanske Republik er i 2021-rapporten fjernet fra lande, som er under særlig overvågning, som følge af de fremskridt, der er sket i landene. USCIRF tilføjer, at kommissionen fortsat vil overvåge vilkårene for religionsfriheden i landene, og at den ikke vil tøve med at sætte landene tilbage på listen, hvis forholdene forværres.

Alvorlig kritik af bl.a. Myanmar, Kina, Indien og Nigeria

USCRIF skriver, at vilkårene for religionsfriheden i Myanmar fortsat er dårlige, idet regeringen begår omfattende og alvorlige krænkelser af religionsfriheden, især over for rohingya-muslimer. Mindretal bliver nægtet grundlæggende borgerrettigheder, og de udsættes for systematisk diskrimination pga. deres etnisk-religiøse tilhørsforhold, hvorved deres religionsfrihed bliver alvorligt begrænset. Ifølge rapporten var der i 2020 løbende sammenstød mellem Myanmars militær (Tatmadaw) og væbnede etniske grupper i blandt andet Rakhine-, Chin-, Shan-, Karen- og Kachin-delstaterne, hvor muslimske og kristne religiøse mindretal opholder sig. Kampene resulterede i civile tab, fordrivelse og ødelæggelse af bygninger og tilbedelsessteder. USCRIF opfordrer USA’s regering til at erklære ”de grusomheder, som Myanmars militær har begået over for Rohingya-folket, for folkedrab”.

I forhold til Kina skriver USCRIF, at forholdene for religionsfriheden blev forværret i 2020 – især for religioner, der har udenlandske forbindelser, såsom kristendom, islam og tibetansk buddhisme. De kinesiske myndigheder fortsatte også deres hidtil usete brug af avancerede overvågningsteknologier til at overvåge og spore religiøse mindretal, hvilket yderligere begrænsede religiøse gruppers udfoldelsesmuligheder. I oktober 2020 fordømte 39 af FN’s medlemslande den kinesiske regerings grove politik over for etniske og religiøse mindretal i Xinjiang og Tibet, herunder brugen af interneringslejre, krænkelser af religionsfriheden, tvangsarbejde og tvungen fødselskontrol.

I Indien fortsatte forholdene for religionsfriheden også i negativ retning i 2020. USCRIF skriver, at regeringen – under ledelse af BJP-partiet (Bharatiya Janata Party) – fremmede en hindunationalistisk politik, der resulterede i systematiske, vedvarende og alvorlige krænkelser af religionsfriheden. I begyndelsen af 2020 blev der vedtaget en religiøst diskriminerende ændring af loven om statsborgerskab. Ændringen bestod i, at ikke-muslimske indvandrere fra Afghanistan, Bangladesh og Pakistan med bopæl i Indien kunne få indisk statsborgerskab hurtigere end muslimske indvandrere. Ændringen førte til landsdækkende protester, som ansporede både myndigheder og civile til vold, som især var rettet mod muslimer, hedder det i rapporten.

Forholdene forværredes også i Nigeria i 2020, idet både offentlige og ikke-statslige aktører begik alvorlige krænkelser af religionsfriheden, selv om denne frihed er beskyttet ifølge forfatningen. Nigerianske indbyggere blev udsat for vold fra militante islamister og andre ikke-statslige væbnede grupper, ligesom nogle mennesker har oplevet diskrimination og vilkårlige tilbageholdelser fra statslige myndigheder. Desuden er der tilfælde, hvor mennesker ved shariadomstole er blevet idømt dødsstraf for blasfemi, fremgår det af rapporten. Der berettes videre om en række angreb mod kristne og muslimer i det nordlige Nigeria, begået af to militante islamistiske grupper: Boko Haram og Islamisk Stats Vestafrikanske Provins (ISWAP). De har bortført og henrettet adskillige personer på baggrund af deres religiøse overbevisning. ISWAP-krigere henrettede bl.a. fem hjælpearbejdere som en advarsel til ”alle dem, der bruges af vantro til at omvende muslimer til kristendom”. I maj 2020 dræbte jihadister 20 landsbyboere, da de forberedte sig på at bryde ramadanen. I rapporten omtales også en række angreb, der blev begået af bevæbnede fulani-grupper i Kaduna-staten mod overvejende kristne landsbyer, og at nogle tilsyneladende gik målrettet efter at bortføre og henrette kristne. ”Den nigerianske regering har rutinemæssigt undladt at undersøge disse angreb og retsforfølge de ansvarlige, hvilket viser et problematisk niveau af apati fra statens embedsmænd,” skriver USCRIF med henvisning til disse hændelser.

Et af kommissionens medlemmer, Gary L. Bauer, mener, at overgrebene mod kristne i Nigeria nærmer sig et folkedrab. ”Der er blevet dræbt flere kristne for deres tro i Nigeria i det seneste år end i hele Mellemøsten. Medmindre vi løfter vores stemme, vil det, der sker i Nigeria, føre til et ubarmhjertigt kristent folkedrab,” skriver Gary L. Bauer som sit personlige synspunkt i rapporten.

COVID-19-pandemien har udfordret religionsfriheden i visse lande

Rapporten påpeger desuden, at de foranstaltninger, der er truffet rundt omkring i landene for at begrænse spredningen af COVID-19-virussen, nogle steder har udfordret religionsfriheden. I visse lande er trossamfund, som i forvejen var marginaliserede, blevet udsat for stigmatisering, chikane og diskrimination fra myndigheder og i civilsamfundet, fordi de blev anklaget for at have forårsaget eller spredt virussen. Som eksempler nævnes Indien, Cambodia og Pakistan.

USCRIF opfordrede i 2020 regeringer til at løslade alle samvittighedsfanger, der var fængslet pga. deres tro eller overbevisning, da der i overfyldte fængsler er en høj smitterisiko. USCRIF oplyser, at Eritrea var et af de lande, der fulgte opfordringen til at løslade religiøse fanger. I Iran fik 85.000 indsatte orlov af sundhedsmæssige årsager, men samtidig blev andre fængslet – især medlemmer af Baha’i-samfundet, og indsatte fra sufi-muslimske mindretal blev placeret i overfyldte fængselsafdelinger, hvilket øgede smitterisikoen.

Fokus på tre grupper lande og organisationer

De lande og organisationer, som USCIRF overvåger, bliver inddelt i tre grupper.

• Den ene gruppe er lande, hvor kommissionen udtrykker en særlig bekymring for religionsfriheden (Countries of Particular Concern, forkortet CPC). Det er lande, hvor regeringen deltager i eller tolererer “systematiske, vedvarende, alvorlige krænkelser” af religionsfriheden.

• Den anden gruppe er lande, der er under særlig overvågning (Special Watch List, forkortet SWL). Det er lande, hvor regeringen deltager i eller tolererer ”alvorlige” krænkelser af religionsfriheden.

• Den tredje gruppe er ikke-statslige organisationer, der af kommissionen betragtes som enheder af særlig bekymring (Entities of Particular Concern, forkortet EPC). Det er organisationer, hvor der ifølge kommissionen er grund til særlig bekymring for, at de begår ”systematiske, vedvarende, alvorlige krænkelser” af religionsfriheden.

Særlig bekymring for religionsfriheden i 14 lande

I 2021-rapporten er 14 lande placeret i gruppen, hvor der er særlig bekymring for religionsfriheden. Disse lande er: Eritrea, Indien, Iran, Kina, Myanmar, Nigeria, Nordkorea, Pakistan, Rusland, Saudi Arabien, Syrien, Tadsjikistan, Turkmenistan og Vietnam.

Disse 14 lande var også placeret i denne kategori i 2020-rapporten.

12 lande er under særlig overvågning

Der er i alt 12 lande på listen over lande, der er under særlig overvågning. Det er tre færre end i sidste års rapport. De 12 lande er: Afghanistan, Algeriet, Aserbajdsjan, Cuba, Egypten, Indonesien, Irak, Kasakhstan, Malaysia, Nicaragua, Tyrkiet og Usbekistan.

Disse lande var placeret i samme kategori i 2020-rapporten. De tre lande, som ikke længere er placeret i kategorien, er: Bahrain, Centralafrikanske Republik (CAR) og Sudan. For Centralafrikanske Republik og Sudan er der tale om en markant udvikling, idet begge lande for to år siden (2019-rapporten) var placeret i den øverste gruppe. I forhold til CAR bemærkes det dog i rapporten, at landet kun blev fjernet fra listen, fordi USCRIF fokuserer snævert på religionsfrihed og ikke tager de overordnede politiske, sikkerhedsmæssige og øvrige menneskerettighedsforhold i betragtning.

Fokus på 7 militante bevægelser

USCIRF opfordrer i rapporten desuden USA’s udenrigsministerium til at være opmærksom på syv enheder af særlig bekymring”. De syv militante bevægelser er: Al-Shabaab i Somalia, Boko Haram i Nigeria, houthierne (tidligere kaldet Ansar Allah) i Yemen, Hay’at Tahrir al-Sham (HTS) i Syrien, Islamisk Stat i Storsahara (ISGS), Jamaat Nasr al- Islam wal Muslimin (JNIM) i Mali og Vestafrika samt Taleban i Afghanistan.

Islamisk Stat i Storsahara (ISGS), Jamaat Nasr al- Islam wal Muslimin (JNIM) i Mali og Vestafrika er nye på listen i forhold til 2020-rapporten, mens Islamisk Stat i Khorasan-provinsen (ISKP) i Afghanistan ikke længere står på listen.

United States Commission on International Religious Freedom (USCIRF)

United States Commission on International Religious Freedom (USCIRF) er en uafhængig kommission, der overvåger og analyserer religionsfriheden i en række udvalgte lande. Kommissionen udgiver en årlig rapport og kommer med anbefalinger til USA’s præsident, udenrigsministeren og Kongressen. Kommissionen er oprettet med udgangspunkt i International Religious Freedom Act (IRFA) fra 1998. Dens medlemmer udpeges af præsidenten og Kongressens ledere for Demokraterne og Republikanerne.
Kilde: About USCIRF.

Sudan – befolkning og religion

Der bor 46,8 millioner mennesker i Sudan (2021, anslået).
De største etniske grupper er: Sudanesiske arabere (70 %) og fur, beja, nuba, fallata.
Landets officielle sprog er arabisk og engelsk.
Ifølge regeringen er 91 % af landets befolkning muslimer, hvoraf hovedparten er sunnimuslimer. De religiøse minoriteter omfatter bl.a. kristne, baha’ier og udøvere af afrikanske folkereligioner. Der er dog usikkerhed om andelen af ikke-muslimer, blandt andet fordi der opholder sig mange flygtninge i landet.
Kilder:
Sudan, CIA: The World Factbook, besøgt 22-04-2021
2019 Report on International Religious Freedom: Sudan, U.S. Department of State, 10-06-2020

Artiklen er oprettet 24-04-2021.
Artiklen er senest opdateret 27-04-2021.

Læs mere

Annual Report 2021 (pressemeddelelse), USCRIF.org, 21-04-2021

Annual Report 2021 (rapport), USCRIF.org, 21-04-2021

Annual Report 2021 (videopræsentation af rapporten på YouTube), USCRIF.org, 21-04-2021

Russia, China, Myanmar recommended for State Department list of religious freedom violators, Religion News Service, 21-04-2021

Ny rapport om religionsfrihed: Fremskridt i Sudan, tilbageskridt i Indien, Religionsfrihed.nu, 04-05-2020

Stater begrænser i øget omfang religionsfriheden rundt omkring i verdens lande – også i Danmark, Religionsfrihed.nu, 17-11-2020