Folketinget skal igen diskutere borgerforslag om forbud mod omskæring af drenge

Borgerforslaget om at forbyde omskæring af raske børn bortfaldt, da der blev udskrevet folketingsvalg før sommerferien. Derfor skal det igen behandles i Folketinget. Forslaget var sat på dagsordenen den 13. november 2019, men forslaget har endnu ikke været til 1. behandling i folketingssalen.

Borgerforslag fik over 50.000 underskrifter

Borgerforslaget har følgende ordlyd: ”Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der indfører en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring, som ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager.”

Forslaget blev fremsat på Borgerportalen af Lena Nyhus, der er forkvinde for Intact Denmark. Det er en forening, som er imod omskæring af børn, og flere af foreningens bestyrelsesmedlemmer var medforslagsstillere på forslaget, der fik 50.772 underskrifter på Borgerportalen. Dermed opfyldte det kravet om mindst 50.000 underskrifter for at blive behandlet i folketingssalen.

Omskæring af drenge er et religiøst ritual blandt jøder og muslimer.

Borgerforslagets indhold

Målet for personerne bag borgerforslaget er at ”ligestille alle børn under 18 år uanset køn, kulturel baggrund eller forældres religiøse overbevisninger, så de får samme retskrav på kropslig integritet og autonomi”.

Forslagsstillerne skriver, at målet kan nås på flere måder:

Ved at lave en tilføjelse til sundhedslovens § 17, stk. 4 med følgende indhold: ”Til indgreb, som ikke er til direkte sundhedsmæssig fordel for personen, kan hverken den mindreårige eller forældremyndighedens indehavere give informeret samtykke.”
Ved at ændre straffelovens § 245 a, så den får følgende ordlyd: ”Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke på en umyndig person bortskærer eller på anden måde fjerner ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år.”
Ved at ændre forældreansvarslovens § 2, stk. 2 til: ”Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling, herunder ikketerapeutisk omskæring.”

Afvist af et flertal i Folketinget

Borgerforslaget blev første gang behandlet i Folketinget den 23. november 2018. Her blev forslaget afvist af ordførerne for Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre og Radikale Venstre, selv om nogle af ordførerne gav udtryk for, at de er imod omskæring af drenge. Disse partier henviste blandt andet til en dagsorden, der blev vedtaget ved en forespørgselsdebat i maj 2019 om omskæring af drenge under 18 år.

I den dagsorden står der: ”Folketinget konstaterer, at debatten om rituel omskæring af drengebørn er kompleks, og at der er mange vigtige hensyn, der skal afvejes. Folketinget opfordrer regeringen til at indlede dialog med de berørte trossamfund om, hvorledes man i samarbejde kan arbejde for at skærpe registreringen, kontrollere og regulere omskæring af drenge under 18 år, når indgrebet ikke er medicinsk begrundet. Sluttelig opfordrer Folketinget til at bede Styrelsen for Patientsikkerhed om at opdatere den faglige vejledning om omskæring af drenge.”

Ordførerne for Enhedslisten og SF var positive over for borgerforslaget, men ønskede det ændret på nogle punkter. Blandt andet ønskede de ikke, at der med forslaget blev åbnet op for omskæring af kvinder over 18 år.

Ordførerne for Liberal Alliance, Alternativet og Det Konservative Folkeparti oplyste, at deres medlemmer var frit stillet, og de kunne dermed ikke give udtryk for en samlet holdning på deres respektive partiers vegne.

Borgerforslaget nåede ikke at komme til 2. behandling i Folketinget, inden der blev udskrevet valg før sommerferien. Dermed bortfaldt det, og derfor skal det nu igennem en ny behandling i Folketinget.

Artiklen er senest opdateret 12-02-2020.