Ny analyse: Indskrænkningerne af religionsfriheden ligger højst i Mellemøsten og Nordafrika, men niveauet falder

Siden tænketanken Pew Research Center i 2007 begyndte at udarbejde årlige analyser af indskrænkningerne af religionsfriheden verden over, har niveauet for såvel statslige begrænsninger af religionsfriheden som krænkelserne af religiøse og ikke-religiøse grupper i civilsamfundet ligget højest i er Mellemøsten og Nordafrika (MENA), når man sammenligner med andre lande. Men i de seneste par år er niveauet faldet lidt. Det fremgår af analysen for 2020, der blev offentliggjort i slutningen af november 2022.

Analysen omfatter 198 lande og selvstyreområder, og indskrænkningerne af religionsfriheden inddeles i fire grupper, alt efter om de ligger på et lavt, moderat, højt eller meget højt niveau. Nordkorea indgår som det eneste af FN’s medlemslande ikke i analysen. Det skyldes, at landet er så lukket, at det ikke er muligt for tænketanken at udarbejde en analyse, der er sammenlignelig med de andre lande og selvstyreområder.

Stater begrænser i øget omfang religionsfriheden

I analyserne deler Pew Research Center indskrænkningerne op i to grupper: Den ene omfatter begrænsninger af religionsfriheden fra statens side, og den anden er krænkelser af religionsfriheden som følge af fjendtligheder fra enkeltpersoner eller grupper i civilsamfundet.

Statslige begrænsninger af religionsfriheden kan være bestemmelser i forfatningen eller lovgivningen, som forbyder trossamfund eller ikke-religiøse grupper eller indskrænker gruppers eller enkeltpersoners ret til at udøve deres tro eller overbevisning. Begrænsningen kan også bestå i, at myndighederne diskriminerer en eller flere religiøse eller ikke-religiøse grupper i forhold til andre. Der kan desuden være tilfælde, hvor stater udøver vold mod personer og/eller grupper på grund af deres tro eller overbevisning.

I 2020 lå gennemsnittet for de statslige begrænsningerne religionsfriheden på globalt plan (mørkeblå kurve) på 2,8 – målt på en skala fra 0 til 10. Til sammenligning var gennemsnittet 1,8 i 2007. Bortset fra nogle mindre udsving i slutningen af 00’erne har der været tale om en jævnt stigende kurve i perioden frem til 2018-2019, hvor gennemsnittet steg til 2,9 – for så at falde lidt i 2020.

Som grafikken viser, er der store forskelle på niveauet fra verdensdel til verdensdel. Fælles for dem er dog, at niveauet ligger markant højere i 2020, end det gjorde i 2007.

Niveauet er højst i Mellemøsten og Nordafrika (grøn kurve), hvor gennemsnittet for regionen er steget fra 4,7 i 2007 til 6,2 som det højeste i 2012 og 2018, hvorefter det faldt til 5,9 i 2020. De statslige begrænsninger af religionsfriheden ligger på et meget højt niveau i fire lande i regionen: Algeriet, Syrien, Egypten og Saudi Arabien.

Det næsthøjeste gennemsnit findes i regionen, der omfatter Asien og Stillehavsområdet (gul kurve). Her er gennemsnittet for begrænsninger af religionsfriheden fra statens side steget fra 3,2 i 2007 til 4,4 i 2018 som det højeste, hvorefter det faldt til 4,1 i 2019 – og steg til 4,2 i 2020. De statslige begrænsninger af religionsfriheden ligger på et meget højt niveau i 13 lande i regionen: Kina, Malaysia, Iran, Indonesien, Myanmar, Tadsjikistan, Brunei, Usbekistan, Aserbajdsjan, Kasakhstan, Singapore, Afghanistan og Maldiverne.

I Europa (lyseblå kurve) lå gennemsnittet i 2020, ligesom i 2019, på 2,9. Det er en stigning fra 1,6 i 2007. Gennem hele perioden har gennemsnittet for Europa ligget tæt på gennemsnittet for hele verden, når det gælder begrænsninger af religionsfriheden fra statens side. De statslige begrænsninger af religionsfriheden ligger på et meget højt niveau i 1 land i regionen: Rusland.

I Afrika syd for Sahara (orange kurve) er gennemsnittet steget fra 1,5 i 2007 til 2,7 i 2018 som det højeste – og med flere udsving undervejs fra år til år. I 2020 faldt gennemsnittet til 2,5. De statslige begrænsninger af religionsfriheden ligger på et meget højt niveau i 1 land i regionen: Eritrea.

Gennemsnittet for Amerika (grå kurve), der omfatter både Nord-, Mellem- og Sydamerika, har været jævnt stigende fra 1,0 i 2007 til 2,2 i 2016, hvorefter det faldt og siden 2017 har ligget på 2,0. I ingen af landene i regionen ligger de statslige begrænsninger af religionsfriheden på et meget højt niveau.

Krænkelserne af religionsfriheden i civilsamfundet faldt i flere verdensdele,
selv om det samlede gennemsnit på verdensplan steg lidt fra 2019 til 2020

Krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet omfatter bl.a. religiøst motiverede hadforbrydelser af enkeltpersoner eller grupper i civilsamfundet i form af chikane på sociale medier, hærværk, trusler, vold – og i nogle tilfælde drab og fordrivelse – mod religiøse/ikke-religiøse grupper og enkeltpersoner.

I 2020 lå gennemsnittet for krænkelserne af religionsfriheden pga. fjendtligheder i civilsamfundet på globalt plan (mørkeblå kurve) på 1,8 – målt på en skala fra 0 til 10. Til sammenligning var gennemsnittet 1,0 i 2007. Der har gennem perioden været en del udsving på kurven, om end den generelt har været stigende. Den har i flere år været oppe på 2,0-2,1 (2012, 2015, 2017, 2018).

Som grafikken viser, er der store forskelle på niveauet for krænkelserne af religionsfriheden i civilsamfundet i de forskellige verdensdele.

Niveauet er højst i Mellemøsten og Nordafrika (grøn kurve). Det er også den verdensdel, hvor kurven har haft de største udsving. I 2020 lå gennemsnittet på 3,5, hvilket er det laveste nogensinde i perioden. Gennemsnittet lå lidt højere (3,7) i 2007, hvorefter det steg til 6,4 i 2012. Siden har niveauet – med et lille udsving i 2014 – været faldende. Krænkelserne af religionsfriheden i civilsamfundet ligger på et meget højt niveau i fem lande i regionen: Israel, Egypten, Libyen, Syrien og Irak.

I Europa (lyseblå kurve) lå gennemsnittet for krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet i 2020 på 2,0. Det er en stigning fra 1,2 i 2007. Kurven har svinget en del gennem perioden, og den toppede i 2012 med et gennemsnit på 2,7. Siden 2016 har Europa ligget næsthøjest, når det gælder krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet. I ingen af de europæiske lande ligger gennemsnittet på et meget højt niveau.

I Asien og Stillehavsområdet (gul kurve) lå gennemsnittet for krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet i 2020 på 1,8 – sammenlignet med 1,7 i 2007. Kurven har svinget noget gennem årene, og den toppede med 2,9 i 2012. Krænkelserne af religionsfriheden i civilsamfundet ligger på et meget højt niveau i tre lande i regionen: Indien, Afghanistan og Pakistan.

I Afrika syd for Sahara (orange kurve) lå gennemsnittet for krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet i 2020 på 1,2. I 2007 var det nede på 0,4, og kurven har svinget meget gennem hele perioden. Gennemsnittet var i 2017 oppe på 2,2, som det hidtil højeste niveau. Krænkelserne af religionsfriheden i civilsamfundet ligger på et meget højt niveau i tre lande i regionen: Nigeria, Mali og Somalia.

Gennem hele perioden har Amerika (grå kurve), som omfatter både Nord-, Mellem- og Sydamerika, ligget lavest med hensyn til krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet. Gennemsnittet for Amerika er steget fra 0,3 i 2007 til 0,8 i 2020, hvilket er det hidtil højeste niveau for verdensdelen. Der har været visse udsving på kurven fra år til år. Gennemsnittet var lavest i 2013 med 0,1. I ingen af de amerikanske lande ligger gennemsnittet på et meget højt niveau.

• Læs mere om Pew Research Centers analyser af religionsfriheden på globalt plan.

Artiklen blev oprettet 23-12-2022.
Artiklen er senest opdateret 23-12-2022.