Begrænsninger og krænkelser af muslimers religionsfrihed

På verdensplan er islam den næstmest udbredte religion. Det er også den trosretning, der bliver begrænset og/eller krænket i næstflest lande. Det fremgår af en analyse fra tænketanken Pew Research Center.

I 2007 blev muslimers religionsfrihed begrænset og/eller krænket i et eller andet omfang i 96 lande. Siden har kurven svinget lidt, men generelt har den været jævnt stigende til 142 lande i 2016, hvorefter den er faldet til 139 ud af de 198 lande og selvstyreområder, der indgår i analysen fra Pew Research Center.

Begrænsninger og krænkelser af muslimers religionsfrihed i Danmark

Muslimers religionsfrihed bliver begrænset og krænket på flere måder i Danmark. Dels ved chikane, trusler og andre overgreb mod enkeltpersoner. Dels ved ildspåsættelse, hærværk og lignende mod moskeer, gravpladser mv. Dels ved forhånende og nedværdigende udtalelser om muslimer som gruppe. Dels ved begrænsninger fra statens side.

Religiøst motiverede hadforbrydelser mod muslimer

I august 2015 forsøgte en mand at sætte ild til Det Islamiske Trossamfunds lokaler i København. I 2017 var næsten halvdelen af de religiøst motiverede hadforbrydelser i Danmark rettet mod muslimer. (Foto: Bent Dahl Jensen)

Omkring 30 % af de registrerede hadforbrydelser i Danmark er religiøst motiverede. Det viser Rigspolitiets statistikker for perioden 2015-2019.

I perioden 2015-2019 har Rigspolitiet i alt registreret 582 religiøst motiverede hadforbrydelser. Ofrene for disse forbrydelser har for de flestes vedkommende været muslimer (58 %) eller jøder (26 %).

I en sag fra 2017 oplyste en kvinde til politiet, at hun og hendes familie gennem længere tid var blevet generet af deres nabo. Naboen havde nu truet kvinden (der er bange for hunde) med sin hund og sagt: “Du skal dø. Jeg kan ikke lide muslimer. Du skal i fængsel.”

I juni 2015 blev den muslimske gravplads i Brøndby udsat for hærværk, hvor nogle af gravstenene blev ødelagt.

I august 2015 forsøgte en mand at sætte ild til Det Islamiske Trossamfunds lokaler i København. Branden blev hurtigt opdaget, og derfor skete der kun begrænset skade på bygningen, og ingen mennesker kom skade.

Læs mere om hadforbrydelser i Danmark.

Tildækningsforbud begrænser muslimers religionsfrihed

Der er i de seneste år vedtaget love, som har begrænset muslimers religionsfrihed. Det gælder fx tildækningsforbuddet, der trådte i kraft den 1. august 2018. Loven forbyder mennesker at tildække ansigtet, når de færdes i det offentlige rum. Der er nogle undtagelser, fx er det tilladt at bære vintertøj og karnevalskostumer, der dækker ansigtet.

I udgangspunktet er loven neutral, idet den rammer alle, der overtræder forbuddet, hvad enten de dækker ansigtet ved at gå med niqab, elefanthuer eller halsedisser. Det ændrer ikke ved, at loven i praksis begrænser for blandt andet muslimske kvinder, som af religiøse grunde ønsker at bære niqab eller burka, der begge dækker hele ansigtet bortset fra en åbning ved øjnene.

VLAK-regeringens begrundelse for at indføre tildækningsforbuddet var, at det ”ikke er foreneligt med værdierne og sammenhængskraften i det danske samfund eller respekten for vores fællesskab at holde ansigtet skjult i det offentlige rum”. ”Ansigtet er således grundlaget for genkendelsen mennesker imellem, ligesom ansigtet giver mulighed for at aflæse andres signaler og følelser. Ansigtet spiller en afgørende rolle i interaktionen i vores samfund,” hed det i bemærkningerne til lovforslaget.

I lovforslaget henvises der til en dom fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg den 11. juli 2017, hvor Domstolen afgjorde, at Belgiens forbud mod offentligt at gå klædt i tøj, der helt eller delvis dækker ansigtet, ikke er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. ”Domstolen konkluderede, at forbuddet (i Belgien, red.) kunne anses for at være proportionalt med formålet om at ’beskytte andres rettigheder og friheder’. Domstolen anerkendte i den forbindelse bl.a., at ansigtet spiller en vigtig rolle i social interaktion, og at et slør eller lignende, der skjuler ansigtet, kan opfattes således, at det krænker andres ret til at leve i et socialt rum, som gør sameksistens lettere. Domstolen lagde i den forbindelse vægt på, at indførelsen af et forbud mod at tildække ansigtet på offentlige steder var et ’choice of society’, for hvilke der – navnlig når der ikke var konsensus blandt medlemslandene – er overladt en bred skønsmargin til medlemslandene,” hedder det i bemærkningerne i det danske lovforslag om dommen om det belgiske tildækningsforbud.

Konklusionen på dommen er kort sagt, at en gruppe muslimske kvinders ret til at tildække ansigtet af religiøse grunde i det offentlige rum overtrumfes af andre borgeres ret til at kunne se en anden persons ansigt, når de interagerer i det offentlige rum. Det er på denne baggrund, at tildækningsforbuddet ifølge Menneskerettighedsdomstolen ikke er strid med Menneskerettighedskonventionen, selv om det medfører en begrænsning af religions- og trosfriheden.

Debatten om tildækningsforbuddet viste, at målet med loven er at forbyde muslimske kvinder at bære niqab og burka i det offentlige rum. Det ses blandt andet af, at loven ofte omtales som ”burkaforbuddet”. Det vurderes, at der højst er mellem 150 og 200 kvinder, som bærer niqab eller burka i Danmark.

Læs mere om debatten om tildækningsforbuddet.

Forbud mod rituel slagtning af dyr uden forudgående bedøvelse

Danmark strammede med virkning fra 17. februar 2014 reglerne for rituel religiøs slagtning af dyr. Efter den nye bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr, skal dyr, der slagtes efter religiøse ritualer, bedøves forud for slagtningen. Og slagtningen skal foregå på et slagteri. ​Det er fortsat tilladt at importere kød fra dyr, som er slagtet efter religiøse ritualer uden forudgående bedøvelse.

Reglerne har især betydning i forhold til jødiske og islamiske slagtemetoder – henholdsvis schæchtning og halal. Der er dog ikke siden 2004 blevet anmeldt slagtninger efter religiøse ritualer uden forudgående bedøvelse til Fødevarestyrelsen. 

Bekendtgørelsen fra 2014 blev vedtaget, mens Dan Jørgensen (S) var fødevareminister, og den fik mange kritiske ord med på vejen fra både jøder, muslimer og juridiske eksperter. Formanden for Danish Halal (eller Danish Halal Fund), Benyones Essabar, sagde i 2014, at fonden vil gøre, hvad den kan for at bevare muligheden for at slagte, ”som vi ønsker”. ”Som det er nu, er der mange muslimer, der ikke spiser halalkød i Danmark, fordi dyrene bliver bedøvet først. Derfor vælger mange at importere kødet, hvilket er både dyrt og besværligt. Vi vil gerne have muligheden for at forsyne os selv, så vi også kvalitetsmæssigt ved, hvad det er for noget kød, vi får.”

Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Danmark.

Begrænsninger og krænkelser af muslimers religionsfrihed i andre lande

Muslimers religionsfrihed bliver begrænset og/eller krænket i et eller andet omfang i syv ud af ti lande og selvstyreområder. Nedenfor nævnes nogle få eksempler.

Afghanistan

I Afghanistan er over 99 % af befolkningen muslimer. Langt hovedparten er sunnimuslimer, og omkring 10-15 % er shiamuslimer. Der har i de seneste år været flere angreb på shiamuslimske moskeer, hvor adskillige mennesker er blevet dræbt.

Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Afghanistan.

Indien

I Indien er der en voksende hinduistisk nationalisme, som har inspireret militante grupper til at øver vold mod muslimer og andre religiøse mindretal.

I slutningen af juni 2017 blev en muslimsk mand, Alimuddin Ansari, angrebet af en gruppe hinduer, fordi han transporterede oksekød i sin bil. Mændene hev ham ud af bilen, slog ham og satte ild til bilen. På videooptagelser kan man ifølge avisen The Guardian se, at mændene slår Alimuddin Ansari med kødstykker, mens bilen brænder i nærheden. Alimuddin Ansari døde som følge af det voldelige overfald. 11 af gerningsmændene blev i marts 2018 idømt fængsel på livstid for mord og kriminel sammensværgelse. Mændene er del af en nationalistisk hindubevægelse, der bruger vold i deres kamp for at ”beskytte køer”. Avisen oplyser, at en af dem er distriktsmedarbejder i det regerende BJP-parti (Bharatiya Janata Party).

Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Indien.

Kina

I Kina er omkring en million muslimer i den autonome region Xinjiang i det nordvestlige Kina blevet anbragt i såkaldte ”genopdragelseslejre”. I forvejen har kinesiske myndigheder gennem de seneste år lagt hindringer i vejen for muslimske uighurer. Fx er universitetsstuderende blevet straffet for at bede, og myndighederne har forhindret dem i at deltage i religiøse aktiviteter, herunder at faste under ramadanen.

Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Kina.

Myanmar

I august 2017 indledte Myanmars hær et omfattende angreb mod rohingyaer i Rakhine-staten i den sydøstlige del af Myanmar, tæt ved grænsen til Bangladesh. Langt hovedparten af rohingyaerne er muslimer, mens et mindretal af dem er hinduer. Overgrebene omfattede udenretslige drab, voldtægter, tortur, vold, vilkårlige arrestationer og tilbageholdelser, masseforflytninger, begrænsninger af religionsudøvelsen og bevægelsesfriheden samt diskrimination i forhold til beskæftigelse, tildeling af byggetilladelser og adgang til statsborgerskab. Omkring 688.000 mennesker flygtede til Bangladesh på grund af volden, og et ukendt antal mennesker blev fordrevet internt.

New Zealand

Over 50 mennesker blev dræbt i forbindelse med skudangreb mod to moskeer i byen Christchurch den 15. marts 2019. Her skød en mand mod muslimer, der var samlet til fredagsbøn. De fleste ofre døde umiddelbart ved massakren, mens nogle af de overlevende senere døde af deres kvæstelser.

Læs mere massakren i Christchurch.

USA

Fra 2000 til 2001 registrerede det amerikanske forbundspoliti FBI en flerdobling af religiøst motiverede overfald mod muslimer – fra 12 i 2000 til 93 i 2001. Den markante stigning er antageligt en reaktion på terrorangrebet i USA. I de følgende år faldt antallet af religiøst motiverede overfald mod muslimer til omkring 30 overfald om året. I 2014 registrerede FBI 56 religiøst motiverede overfald mod muslimer. Derefter skete der igen en kraftig stigning. I 2015 og 2016 registrerede FBI henholdsvis 91 og 127 religiøst motiverede overfald mod muslimer. Flere undersøgelser peger på, at årsagen til denne stigning primært skal søges i en meget islamfjendtlig retorik i valgkampen op til det amerikanske præsidentvalg i november 2016.

I august 2016 blev en imam og hans assistent dræbt på åben gade i Queens i New York, da de var på vej hjem efter middagsbønnen i moskéen. I slutningen måneden blev endnu en muslim dræbt i Queens.

I august 2017 blev en moské i staten Minnesota udsat for et angreb med en rørbombe. Bygningen blev beskadiget ved angrebet, men ingen mennesker kom til skade.

Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i USA.

Læs mere om religiøst motiverede hadforbrydelser i USA.

Artiklen er oprettet 23-07-2019.
Artiklen er senest opdateret 12-02-2021.

Læs mere

• In 2018, Government Restrictions on Religion Reach Highest Level Globally in More Than a Decade, Pew Research Center, 10-11-2020

Stater begrænser i øget omfang religionsfriheden rundt omkring i verdens lande – også i Danmark, Religionsfrihed.nu, 17-11-2020

Der blev i 2019 anmeldt over 50 % flere religiøst motiverede hadforbrydelser end i 2018, Religionsfrihed.nu, 08-10-2020

Analyse af medieomtalen af debatten om ”burkaforbud”, BentDahlJensen.dk, 04-04-2018

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Danmark, Religionsfrihed.nu